www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=3945
Side 1 af 1

Forfatter:  Andreas K [ 19 jan 2013, 11:54 ]
Titel:  Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Jeg har brugt et par aftener i et iskoldt værksted på at lave mine egne Cole Jaws af 15 mm krydsfiner.
Vedhæftet fil:
20130119_095025.jpg

For at kunne holde emner der er mindre end omkredsen på min Patriot chuck har jeg forsænket møtrikkerne på bagsiden. Dette er et billede fra prototypen, møtrikkerne sidder for tæt og jeg skal have fat i nogle stopmøtrikker, så man ikke kan skrue bolten igennem de inderste huller og dermed ridse chuck'en.
Vedhæftet fil:
20130119_095051.jpg

Nu skal jeg så have fundet på noget at lave "holdedimser" af, og jeg tænkte på om man kan få gummi ringe der passer på en M6 bolt i forskellige diametre og tykkelser. Dermed kunne man tilpasse formen på "holdedimsen" til hvert enkelt projekt.
Vedhæftet fil:
20130119_095319.jpg

Hvor kan man få sådan et udvalg af gummi ringe, der ikke smitter af på træ?

Hvilke andre "holdedimser" kunne man overveje?

Forfatter:  Torben K [ 19 jan 2013, 12:15 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Hej Andreas

Undskyld hvis det er utidig indblanding - men jeg tror at der er nogle faremomenter ved din konstruktion.

Møtrikkerne bliver udsat for store centrfugalkræfter - hvis de løsner sig, vil de blive slynget ud som projektiler.

Fastgørelsen til chukken - jeg har svært ved at have tillid til den yderste fastgørelse som sidder meget tæt på kanten af krydsfineren - det betyder at der er en skrue tilbage som skal klare både de meget store centrifugalkræfter samt de forekommende excentriciteter.

Det kan være jeg ser spøgelser - men jeg ville have det dårligt med ikke at have sagt noget hvis det nu går galt.

Forfatter:  Andreas K [ 19 jan 2013, 12:46 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Helt fint med indblanding, det er jo derfor vi diskuterer her.

Møtrikkerne: Hullerne er forboret lidt mindre end møtrikkerne og hamret ned i hullet, så der er en del friktion, der holder dem på plads. Derudover vil jeg lime dem fast i hullet. Er der mon andre måder at holde møtrikkerne fast på?

Fastgørelse: I prototypen havde jeg hullerne længere fra kanten, men dermed havde min chuck kun 1 cm vandring og boltene skulle så sidde med 1 cm mellemrum, som det ses på billedet af prototypen. Jeg er klar over risikoen, men med 15 mm krydsfiner virker det indtil videre ret stabilt. Jeg vil holde øje med revner når der kommer belastning på.

Ideer til "holdedimser"?

Forfatter:  BjoernA [ 19 jan 2013, 12:55 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Jeg støtter Torben K's indspil 100 %. Det kan potentielt svare til at du stiller dig lige foran en maskinpistol når de møtrikker kommer farende ud - og risikoen for at det sker er meget stor.

Tænk lidt på at, hvis du feks kører 700 o/min - og en møtrik tæt på det yderste hul slipper - så slår den s-- let et øje ud.

prøv at søge på Erling SJ's indlæg om disse chucks. Der kan du finde både gode ideer til design samt en god diskution om forskellige gummidupper og egnede bolte/møtrikker etc.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 19 jan 2013, 13:39 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Jeg gir Torben og Bjørn ret.

Og det er ikke kun møtrikker jeg er bange for. Jeg ville personligt aldrig lave det af krydsfiner. Det er nogle enorme kræfter der bliver udløst i materialet. Skal det være hjemmelavet, og du ikke har adgang til maskiner der kan bearbejde metal, ville jeg nok vælge polycarbonat.

Forfatter:  Andreas K [ 19 jan 2013, 14:22 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Er der ikke nogen der har erfaringer med hjemmelavede Cole Jaws? Altså med hensyn til materialevalg. Jeg har fundet masser af opskrifter, der alle bruger krydsfiner, så det kan da ikke være helt ubrugeligt?

Jeg kan godt se problemet med møtrikkerne. Jeg tror jeg vil nøjes med stopmøtrikker i de inderste huller der er dækket af chuk'en, og så bare skrue en møtrik på bolten med holdedimsen.

Og så vil jeg en tur i Stark / Bauhaus for at finde gummidutter.

Forfatter:  BowAndFiddle [ 19 jan 2013, 14:59 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Krydsfiner
Der findes forskellige kvaliteter krydsfiner. Den du har valgt ser lidt "løs" ud i strukturen. Der findes kvaliteter i handlen som er noget mere "faste i kødet". Der er andre her på forum, som kan komme med forslag til hvad en sådan kunne hedde, men noget med finsk eller baltisk birk.

Huller til fastspænding i centrerpatron
Det kunne være en ide at åbne patronen lidt, således at hullet i spidsen kom til at sidde i noget mere materiale. Du får en stærkere konstruktion og ofrer lidt kæbevandring.

Huller til fastspænding af emne
Jeg ville i første omgang vælge ikke at anvende fastmonterede møtrikker. På den måde undgår du de potentielt fritflyvende projektiler. Bræddebolte eller undersænkede skruer kunne måske være en løsning.
Dernæst ville jeg vælge ikke at bore hullerne på den samme linje (radius), men forskyde dem lidt. Som du har lavet det er skiven næsten perforeret som et ark frimærker.
Sluttelig ville jeg overveje at sløjfe den yderste række huller.

Flere og simplere
Køber man sådan en fyr skal den være tilpas alsidig til at kunne anvendes ved en lang række forskellige opgaver. Når du laver en selv behøver den ikke at være slet så alsidig. Da dit materialeforbrug efter det første indkøb af skruer og møtrikker kun består af en skive krydsfiner, så kunne du overveje at lave en simplere model og så bare have flere af dem, hver tilpasset den opgave de skal løse.
Huller til opsænding af emne ville jeg bore når behovet opstod. Bare der er mærket op med koncentriske cirkler og radiusser som du allerede har gjort, så burde det ikke tage dig mange øjeblikke at bore de 8 huller som kan klare den aktuelle opgave.

Forfatter:  BjoernA [ 19 jan 2013, 15:40 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

hej Andreas,

tag et kig på : viewtopic.php?f=7&t=3077&p=33337&hilit=+longworth+chuck#p33337

Som er et eksempel på den diskution omkring "Longworth Chuck" - og netop et eksempel på hvordan f.eks. Erling SJ lavede - og delte ud af viden og lærdom omkring disse chucks.

Hvis du bruger foums søgefunktion, og søger på + longworth chuck, kommer der en gevaldig masse indlæg op.

God fornøjelse (Jeg har selv 2 af Erlings Longworth chucks, og de virker bare så fint ;) )

Forfatter:  martin_r [ 19 jan 2013, 15:42 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

der kan anvendes en tee-nut, lige hvad sådan en fætter hedder på dansk ved jeg ikke, til at holde skruen og gummidutterne.

du googler bare tee nut så kan du finde steder i england hvor 10 stk M6 kan købes for 11 kr. plus porto

den teknik er beskrevet flere steder på nettet og skrue kan så være kortere end tykkelsen på træ + gummidut

Forfatter:  martin_r [ 19 jan 2013, 15:59 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

en søgning på ebay efter rubber doorstop gav fine billige gummidutter du kan anvende. ellers kan du købe nye hos axminster som kan bruges på deres egne colejaws.

Forfatter:  DenKedelige [ 19 jan 2013, 16:00 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Hej Andreas.
Jeg vil godt slutte mig til koret og sige, at jeg nødig
ville stå ved siden af dig og se de der møtrikker rotere.

Du har en leverandør af gummidimser inden for rækkevidde:
http://www.traedrejerbutikken.dk/?p=productsMore&iProduct=1561&sName=Gummi-dut-m-6mm-bolt

Synes du, det er for dyrt, så er der sikkert andre lokale leverandører
af dørstoppere mm. også, men jeg fandt mine 30x20 mm i gummi
på både Amazon (england) og Ebay (tyskland) ved at søge på hhv.
"door stoppers" og "Türstopper". De passer stramt på 6 mm bolte.

VH,
Lars

Forfatter:  Andreas K [ 19 jan 2013, 17:07 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Tak for de mange tips.

Jeg har droppet de flyvende møtrikker.

Har lige været i Bauhaus, og jeg vil ikke give 60,- for en dørstopper.
Under min søgen efter vejledninger så jeg flere, der brugte drejede kegler inden i et stykke plastikslange. Jeg har købt en meter 5/8" og en meter 3/4" klar PVC slange, og vil nu prøve at dreje nogle kegler, bore dem ud og putte dem i plastik. Nogen her der har prøvet det?

En Longworth bliver det næste projekt.

Edit: Jeg så også Tee-nuts i Bauhaus, men de er også dyre.

Forfatter:  ErlingSj [ 19 jan 2013, 17:26 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Hvad med at stikke en bræddebolt gennem en gummidup, en skive, pladen, en stor skive og endelig en fløjmøtrik?
Med mindre du laver serier er der er en masse skiften og skruen på sådan en holder, så jo lettere det er at flytte dupperne jo bedre.
Du kunne overveje at bore huller i Y form. En række inde ved midten og derefter to længere ude. Små skåle (op til omkring 25 cm) kan så sidde med fire dupper, mens større skåle får otte.

Forfatter:  ErlingSj [ 19 jan 2013, 17:34 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Din ide med en PVC slange passer fint til den type bakker, du lagde ud med, emn ikke så godt til en longworth.
På din spænder man med klopatronen, så stive dupper er fine.
Med longworth kan man efter min erfaring ikke spænde tilstrækkeligt hårdt ved at dreje pladerne. Her kommer det sidste hold fra dupperne, som udvider sig når man strammer boltene.

Forfatter:  BjoernA [ 19 jan 2013, 17:52 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Andreas, Prøv at tage et kig på : http://www.google.dk/search?num=10&hl=d ... 9Gz4jP4kEI


Det må vel siges at være "uendelighedernes market" :D :D :D

Forfatter:  Kvisten1 [ 19 jan 2013, 18:52 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Hej Andreas K

Jeg har selv lavet sådan en, se vedhæftet billeder, jeg købte materiale hos XL byg.

Den jeg fik lavet må du godt arve, så kan du eventuelt bygge den om, den er i Glamsbjerg fra mandag hvis du vil have den.

Forfatter:  Kai Ingemann [ 19 jan 2013, 19:06 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Jeg har nogle aluminiumsbakker, som en ældre mand har lavet på sin drejebænk. Der bruger jeg også 6 mm bolte og så bare et stykke gummislange (eks. benzinslange) skåret ud i stykker. De udvider sig lidt, når man spænder bolten.
Mine er sorte, men benzinslange fås også i klar plast, evt. kan trykluftslange vel også bruges.

M.h.t. projektiler i form af møtrikker samt krydsfinerplade, det skal man selvfølgelig undgå, men jeg synes altså også, at disse bakker bruges normalt kun til at rette bunden af med på skåle, og der behøver man altså ikke at køre 2000 omdr./min.

Jeg bruger (næsten) aldrig mine cole jaws men i stedet en rund krydsfinersplade monteret på en planskive og så med sådan noget gummi anti-skrid måtte limet på forsiden, så skal skålen selvfølgelig holdes på plads med pinolen.

Forfatter:  gammel nybegynder [ 19 jan 2013, 22:28 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

hej andreas!
jeg kan godt se hvad de andre mener med flyvende møtrikker, hvad med at lave en tyndere krydsfinerplade til at dække bagsiden og så lave spor over møtrikkerne der passer med diameteren på boltene, så er du sikret mod flyvende møtrikker.
med hensyn til gummidutter, har jeg set at trædrejerbutikken har dem og de kan købes løse.

Forfatter:  Andreas K [ 19 jan 2013, 22:40 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Nu har jeg eksperimenteret lidt med dupper med slange, det er utroligt som det kan udvide sig uden at sprække. Klodsen er hamret ned i slangen.
Vedhæftet fil:
20130119_172334.jpg

Der kommer flere billeder når jeg har lavet den færdig.

Jeg synes at alle købedupperne er for dyre, når de kan laves på denne måde.

Forfatter:  martin_r [ 20 jan 2013, 11:29 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

ser imponerende ud, men jeg tror du kommer til at sætte mærker på dine ting.

Forfatter:  Andreas K [ 22 jan 2013, 13:17 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Så er jeg kommet til vejs ende.

Det endte alligevel med forsænkede møtrikker, da jeg ellers skulle have forskellig længde bolte til de forskellige (forsænkede/ikke forsænkede) møtrikker, men "overdækket" med et stykke pap, tak for den ide. Jeg har ikke nogen overfræser, ellers ville jeg have forsænket overdækningen hele vejen ind til de inderste møtrikker.
Vedhæftet fil:
20130121_232826.jpg

Vedhæftet fil:
20130122_113516.jpg

Jeg har haft de første par små skåle til at snurre i kæberne, det virker glimrende

Næste udvikling bliver at udbore nogle korkpropper og bruge dem som dupper. Det vil nok være lidt blidere ved skålkanterne, hvis det kan holde. Hvor får man fat i korkpropper billigt/gratis på fyn? Kan man bruge brugte propper fra vinflasker, der jo så er skåret i?

Forfatter:  turnersyndrom [ 22 jan 2013, 14:00 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Hej, Andreas

Måske kommer du lidt for sent med dit forslag.
Champagnepropper var vel det ideelle til dine jumbokæber.

Hilsen Birger

Forfatter:  kajesor [ 22 jan 2013, 14:38 ]
Titel:  Re: Hjemmelavede Cole Jaws / Jumbo bakker

Hvad med at bruge plastikpropper, som nu er i mange vinflasker. Det har jeg tænkt mig at gøre, hvis jeg engang får lavet en holder. Disse propper er også fine som fødder under forskelligt. Jeg delte én i 4 og limede dem under pladen på min slibesten, som jeg nu kan flytte rundt med - og den står godt fast.
Hvis du vil have nogle korkpropper, kan du sende en PB med din adresse, så kommer posten med nogle.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/