www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Korkbandage på båndsav
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=3526
Side 1 af 1

Forfatter:  Torben K [ 28 jul 2012, 17:38 ]
Titel:  Korkbandage på båndsav

Er der nogen der har prøvet at lime ny korkbandage på hjulet på en båndsav?

Har I nogle gode råd? - saven har ø400 hjul, 40 mm brede. Det gummibånd som sidder på hjulet er ødelagt.

Jeg har fundet ud af at man kan købe korkbandager i metermål ved Linå - kender I andre steder man kan købe sådan nogle?

Og hvordan gør man - Limer man med kontaktlim eller...

Forfatter:  BjoernA [ 28 jul 2012, 18:12 ]
Titel:  Re: Korkbandage på båndsav

Min Elektro-Becum 380 mm båndsav er efterhånden 18 år gammel, og jeg har skiftet hjulbandager på den 2 gange, men, jeg har kun anvendt de originale gummibandager som kan købes til denne sav, og de er bare limet på med sekundlim.

Hvis du har mulighed for at købe en original bandage til din sav er det nok at foretrække. Kork bandager er meget svære at lime ordentligt på et så "lille" hjul. Hvis du vælger kork vil jeg foreslå at du anvender en god kontaktlim, og, ikke mindst, sørger for at korkoverfladen bliver totalt dækket med lim, og helst så meget at limen trænger dybt ned i korken også.

Ps: Korkbandager er rigtig gode på bandsave med stor hjuldiameter (> 800-1000 mm)

Forfatter:  BowAndFiddle [ 30 jul 2012, 00:03 ]
Titel:  Re: Korkbandage på båndsav

Øhhh - jeg fik lagt gummibandager på hos et firma som lægger gummi på valser/ruller/triller . . . hvad det nue hedder . . . til transportbånd.

Den gamle Søgaard snurrer ikke så tit, så jeg regner ikke med jeg skal skifte igen . . .

Forfatter:  ErlingSj [ 30 jul 2012, 00:13 ]
Titel:  Re: Korkbandage på båndsav

BowAndFiddle skrev:
Den gamle Søgaard snurrer ikke så tit, så jeg regner ikke med jeg skal skifte igen . . .

Gummi har det med at stivne med alderen, så det er måske et større problem end megen brug.

Forfatter:  BjoernA [ 30 jul 2012, 00:21 ]
Titel:  Re: Korkbandage på båndsav

De "moderne" bandager er sædvanligvis lavet af en PU-blanding (eller epoxy type, blandet med PU). De "stivner" næsten ikke med tiden, men giver en stor friktion, som jo netop små båndsave har meget brug for for at klingen ikke skal "slippe" eller måske spændes alt for hårdt.

Forfatter:  BowAndFiddle [ 30 jul 2012, 07:14 ]
Titel:  Re: Korkbandage på båndsav

Jeg kan ikke svare på, om det vil blive et problem, at gummibandagen smulrer eller på anden måde bliver hård. Dengang kunne jeg vælge mellem to forskellige bandagetyper - jeg kan ikke huske hvilke. Jeg kan bare huske, at jeg valgte den billigste og mindst slidstærke. Jeg tror, jeg lige havde inde i overvejelserne at jeg ikke har et professionelt værksted, hvor saven kører 8 timer om dagen, og at jeg derfor nok ikke ville få glæde af den sidste holdbarhed.

Det er vel 6 år siden nu og foreløbig har der ikke vist sig tendens til hårdhed eller revner.

Forfatter:  steffen [ 30 jul 2012, 10:27 ]
Titel:  Re: Korkbandage på båndsav

jeg har renoveret et båndhjul hvor gummiet var løst.
gummibåndet blev skåret af og renset med ren benzin på indersiden.
Båndhjulet blev også rengjort med benzin så al den gammel lim var væk.
derefter blev gummibåndet skåret over på samme måde som man laver en savklinge på,
man kan også støde enderne sammen.

gummibåndet og hjul smøres ind i kontagtlim, lader det tøre i ca 15 min

2 mand , en klods og en hammer.
en mand holder hjulet og drejer ganske langsomt, mens den anden sætter gummiet fast
klods og hammer bruges for at få gummiet til at sidde tæt på hjulet og for ar presse luftblære ud.

Når hjulet har været hele vejen rundt skulle gummibelækningen gerne passe i samlingen.
Når gummibåndet sidder hvor det skal, er det vigtigt at overgangen i samlingen er jævn, glattet ud.

en klods med groft sandpapir holdes på hjulet mens det drejer rundt uden klinge på.
man skal også søre for at gummibåndet har en jævn flad runding,for klingen søger altid hen på det højeste punkt.
det arbejde er også bedst , når man er 2 om det.

Forfatter:  BowAndFiddle [ 30 jul 2012, 22:21 ]
Titel:  Re: Korkbandage på båndsav

Jeg prøvede også at pudse på mit. Din foreslåede framgangsmåde ville betyde at jeg ville være en meget gammel og udslidt :D mand inden der var slebet tilstrækkelig af i kanten af hjulet. Jeg endte med at bruge en vinkelsliber . . . uden jeg dog helt vil anbefale denne metode . . . det stinker og ryger ;) .

Forfatter:  mi_ro_ca [ 31 jul 2012, 21:35 ]
Titel:  Re: Korkbandage på båndsav

Ham her bygger selv alverdens maskiner til træarbejde.

http://woodgears.ca/bandsaw/tires.html

Han bruger bare en cykelslange som han klipper op og trækker over hjulet. Se også hans youtube kanal, der er nogle rigtig sjove videoer:-)

http://www.youtube.com/watch?v=eEB0fM-71T8&feature=plcp

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/