www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Hvilket jern er det bedste at købe ?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=3498
Side 1 af 1

Forfatter:  Wood for Good [ 16 jul 2012, 07:17 ]
Titel:  Hvilket jern er det bedste at købe ?

Hej jeg er ny her, men har drejet længe nok til at vide at en stor del af glæden ligger i et skarpt jern.
Derfor leder jeg nu efter et superskarpt stort u-stål til grovdrejning af store skåle, jeg ønsker en diam. imellem 20 og 30 mm. (udvendigt mål) på drejejernet.

Er der nogen der kan anbefale et mærke/butik der er specielt godt i forhold til evnen til at holde skæret ?

Helst uden skæfte, men skulle det være tager jeg det med.

på forhånd tak

Jacob

Forfatter:  Rasmus [ 16 jul 2012, 07:53 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

uha... der er mange...

Hamlet : Godt til meget holder skæret ret godt
Thompson : Holder skæret godt men svært at få super skarpt (godt til grovdrejning)
Oneway : super stål men dyre
ashly Iles : rigtig gode holder godt.
sorby
crown
osv osv

jeg bruger et hamlet og et thomson til skrup.

Forfatter:  Wood for Good [ 16 jul 2012, 08:42 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Hej Rasmus tak for dit svar, :)

Har hørt godt om Thompson jern, hvad er grunden til at det er svært at få superskarpt ? Kræves der en specielt hård slibesten ?

Jeg bruger selv Ashley Iles jern, men det største jeg har er 19mm (udvendigt mål) og vil gerne have et større jern til skrupspånen.

Er parat til at betale lidt ekstra for at spare slibetid og få større drejeglæde,

hvis du kun skulle vælge et jern og prisen var underordnet kvaliteten, hvilket jern ville du så vælge ?

Forfatter:  martin_r [ 16 jul 2012, 12:28 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Ashley iles har da et 31mm skrup stål, hvorfor ikke købe det?

Forfatter:  Agerbundsen [ 16 jul 2012, 14:05 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Hej Jacob,

Skrubstål til skåle??? Det passer ikke lige til konventionel tankegang. "Superskarp" heller ikke - altså som en velhonet mejsel? Ved grovdrejning af skåle er store belastninger på tangen - altså den del af skrubstålet som går ind i skæftet. Et skrubstål er ikke særligt stærkt her, da det er beregnet til langsdrejning, hvor belastningerne ikke er nær så store som ved en stor skål.

Jeg har flere Thompson drejerør, og har ikke noget problem med at få og holde dem skarpe. Hvid eller blå slibesten i korn 80-120 og en langsom tørsliber - 1500 o/m med 200 mm x 25 mm sten. Der er mange her , som sværger til en vådslibesten, som Tormek, men jeg er ikke en af dem - den er alt for langsom efter min mening.

Hvis der er noget som jeg ikke har forstået, så må du uddybe lidt, så der kan komme nogle forslag.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 16 jul 2012, 18:48 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Har selv 2 stk. Thompson .. 1 stk 1/2" og et 3/4" De bliver brugt til alt , også til langsdrejning.
3/4" bliver mest brugt til grovdrejning.
Du må aldrig bruge et traditionelt skrubstål til drejning af skåle. Tangen er alt for kort og alt for svag, så du kan ende med slemme skader.
3/4 Thompson slebet på den rigtige måde er en ond djævel, og kan stå for det meste. Thompson holder skæret fint, og når jeg bruger dem til sletdrejning, honer jeg dem en smule med en lille fin korn 220 sten - ellers er den korn 180.

Forfatter:  Wood for Good [ 16 jul 2012, 20:36 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

@ Martin , Agerbundsen og Kaj, det er min fejl at jeg kalder det et skrubstål, der jo bedst beskriver det stål man bruger til grovdrejning på langs, og jeg har allerede det stål fra ashley iles og det er rigtigt nok ikke velegnet til den opgave.

Jeg leder efter det bedste U-stål til grovdrejning af større skåle og vil gerne op i en stor diameter på minimum 21 mm gerne 25mm eller mere (udvendigt mål).

Jeg har erfaret at det er lidt forskelligt om man måler indvendigt eller udvendigt på u stålet..

Hvor på stålet er jeres mål taget ?

Og hvor køber man feks oneway eller thompson stål ?

Vh Jacob

Forfatter:  stig bredsgaard [ 16 jul 2012, 21:03 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Jeg bruger et gammelt Promat jern. Det har grovdrejet mindst 500 skåle. Før det brugte jeg et andet Promatjern, men det var slidt op efter måske 1000 skåle, det billige skidt.
Eftersom grovdrejning er i vådt træ, er der ikke ret megen slibning, så stålkvaliteten er ikke så vigtig.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 16 jul 2012, 21:32 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Kan godt være at grovdrejning er i vådt træ, men ind imellem har jeg nu alligvel drejet store tørre klodser.

Målene er udvendigt på jernet. Thompson jerne er ekstremt stive og hårde... du finder dem her: http://www.thompsonlathetools.com/
Hvis der skal bestilles, kan det være vi kan lave en samlet bestilling, så spares der noget i fragt. Der er et par småting jeg godt kunne bruge.

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 16 jul 2012, 22:21 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Wood for Good skrev:
@

Jeg leder efter det bedste U-stål til grovdrejning af større skåle og vil gerne op i en stor diameter på minimum 21 mm gerne 25mm eller mere (udvendigt mål).


Det er godt nok et voldsomt jern du søger. Hvor stor motor har du på din bænk?

Jeg har kun set en drejer, som brugte så store jern (Træsmeden i Gudhjem, som jeg besøgte i sidste uge), og han bruger dem kun til meget store skåle, dvs. ca. en meter diameter eller højde. Som skæfte bruger han et ca. 125cm langt 3/4"rør.

Mit største skåljern er 13mm, overvejer bog at anskaffe et 16mm / 5/8", til store skåle (Ø30-50).

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 16 jul 2012, 23:16 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Mit største er også 13 mm, og med fingernailslibning og pullcut kan man tage spåner, der er 10 mm brede og op mod 2 mm tykke. Det går hurtigt nok til mig. Min bænk har 550w motor.
Venlig hilsen Jens

Forfatter:  Wood for Good [ 17 jul 2012, 08:45 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Tak for jeres kommentarer, jeg tror muligvis jeg vil lytte til Stigs råd om et jern fra promat, jeg har handlet lidt med Michael derfra og har et godt indtryk og min gamle lærer Leif Andersen solgte sin forretning til ham..

Under alle omstændigheder går jeg lige i overvejelser og er ikke parat til et fællesindkøb lige nu ( Kaj ) men tak for muligheden

Vil stadig gerne have et jern på 21-27 mm (udvendig diameter), selvom jeg sjældent kommer over 60 cm i diameter på drejede emner. Jeg har nemlig set en gut der var ret skrap til at bruge sådan et..

Jeg har en rigtig god Kramper bænk fra 70 erne, men kan ikke lige huske motorspecifikationerne på stående fod.

Nye indlæg er mere end velkomne, jeg har godt af jeres erfaring :)

på forhånd tak
Jacob

Forfatter:  Kai Ingemann [ 17 jul 2012, 08:57 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Det drejer sig vist meget om smag og behag :D
Jeg har et 3/4" fra Robert Sorby, stålet er fint, men forkromningen skaller af. Jeg har et par andre ting fra Sorby, som ikke skaller, men det er jo kun udseendemæssigt.
Det kan tage en ordentlig spån, men jeg bruger det ikke så tit.

Jeg bruger mere mit 16mm ujern fra Hamlet (forhandles bl.a. af Sminge til fornuftig pris), det bruger jeg meget mere.

Jeg købte i starten et sæt med tre ujern for 450kr i Trædrejerbutikken (noget billigt stads :lol: ) dem bruger jeg også rigtig meget :D , de skal måske slibes en gang tiere, men det er ikke det store problem.

Forfatter:  BjoernA [ 17 jul 2012, 09:26 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Drejejern og stålkvaliteter er nok nærmest at "diskutere den hellige gral" blandt trædrejere, og der er nok lige så mange holdninger som der er drejere.

Grundlæggende er det egenligt ret simpelt:

1: Et godt hærdet kulstofstål kan slibes skarpere end noget som helst andet, men skæret holder ikke så længe (og hvad længe er, kan man så diskutere).

(jeg er selv en af dem som meget gerne bruger gamle file (Gamle Engelske hovfile etc (F.eks Sheffield) som blive slebet til det jeg ønsker, genhærdet og tempereret, og de skær "som en drøm", men slides også temmelig hurtigt da de ret ofte skal en tur på slibestenen.)

2: Moderne HSS stål kan ikke slibes helt så skarpe som de gammeldavs hærdede kulstofstål, men skal normalt ikke slibes helt så ofte.

I daglig brug finder man temmelig hurtigt sine "favoritter", og ikke mindst måden at slibe - og bruge et drejejern på.

Vedr. Diverse slibninger, kig engang på : http://www.woodcentral.com/newforum/grinds.shtml

God fornøjelse med din Kramper maskine. Den er solid og god. ;)

Forfatter:  Wood for Good [ 17 jul 2012, 15:55 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

@ Bjørn, er der andre der har en Kramper bænk herinde ? Og i så fald:
har i nogen erfaring med at vende spindeldokken og motoren 180 grader så man kan dreje større emner ud over bagkanten på vangerne ?

Forfatter:  Wood for Good [ 17 jul 2012, 15:56 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Findes der en butik for trædrejere her på sjælland ?

Forfatter:  BjoernA [ 17 jul 2012, 16:44 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Tag en snak med Hans Nielsen (han kommer også her på forum) - han har også en Kramper, og han holder til i Næstved/Fuglebjerg området. Han er en hyggelig gut og ved en masse omkring alt det du spørger om - er jeg sikker på.
:)

Trædrejerbutikker på Sjælland (Djævleøen) : Nej, det tror jeg ikke. De fleste køber vel over internettet (også jeg selv)- og de bor alle på den anden side af Valby bakke/Storebælt.

Forfatter:  Hans Nielsen [ 17 jul 2012, 22:46 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

hej bjørn a tak for roserne
til vood for good det kræver en større ombygning
men intet er umuligt
venlig hilsen hans nielsen

Forfatter:  BjoernA [ 18 jul 2012, 08:27 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Ovenstående text er jo direkte kopieret af Agerbundsens indlæg tidligere i denne tråd. Mon ikke Bjørn B kan have set rigtigt i tråden om Elmeknudetræ - og at Admin måske bør kigge nærmere på "Sonnenbrriller".

Forfatter:  Kaj Petersen [ 18 jul 2012, 09:43 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Rolig ... jeg har fat i det.

Forfatter:  Gundtoft [ 18 jul 2012, 11:01 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Hej, jeg har to Kramper bænke- de er født med en hest til at trække læsset! Har du virkelig behov for større drejediameter? Når jeg har udnyttet hele drejediameteren til skåle, så "danser" bænkens 240kilo lystigt. Jeg tror derfor at vægten er det største problem- jeg har haft bænken boltet til gulvet men karmskruer og expansionsbolte kunne ikke holde!. Med vendbar drejeretning ser jeg ellers ingen problemer i at vende motor og motordok.
Hvad vil du dreje der er over 65 cm i dia?
Mvh Morten

Forfatter:  Wood for Good [ 18 jul 2012, 15:48 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Hej Morten, hvad årgang er dine bænke fra og er de samme str. ?

Har du etableret trinløs hastighed på din bænk ?

Jeg mener at det er muligt ved laveste (trinløse) hastighed og evt ved at skrue bly klodser på træemnet at dreje/afbalancere det til man kan hæve hastigheden lige så stille.

Ville det hjælpe hvis man etablerede nogle gummisåler på ca 10 mm tykkelse under hvert ben inden de blev boltet i gulvet ? ( til at tage vibrationerne ? )

Jeg ville såmænd bare have muligheden åben, hvis den rette klods eller opgave skulle komme.. så er det rart ikke at være begrænset til ca 65 cm..

Jeg forestiller mig:
1: At man skruer beskyttelsen foran drivremmen af
2: tager drivremmen af
3: skruer spindeldokken af
4: skruer motoren af
5: vender spindeldok og motor i den modsatte retning
6: skruer dem fast
7: skruer det lille stykke vange af (så der er plads til drivremmen der)
8: sætter drivremmen på igen
9: sætter et gulvstativ op som land for enden af bænken
10: drejer løs

Forfatter:  BjoernA [ 18 jul 2012, 16:23 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Bare et lille "Pip" : Det er nok ikke så godt at belaste bænken med mere end den er konstruret til - og en 65 cm klods er en ganske tung ting at dreje rundt med.

Går den først i "kredsløb" er det nok ikke at foragte at lige at checke sin livsforsikring først,og det er jo helt sikkert at hvis bænken skal overbelastes/ændres konstruktionsmæssigt - at man så lige skal checke med sit forsikringsselskab inden man foretager evt. ændringer/overbelastninger - sådan bare for en sikkerheds skyld

Check evt. på YouTube - hvor der ligger en masse videoer omkring at afbalancerer træklodser i en en drejebænk. ;)

Forfatter:  Wood for Good [ 18 jul 2012, 19:04 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Tak Bjørn, jeg lover at være forsigtig, hvis jeg prøver det af.

Er der nogen af jer andre der drejer større end 65cm i diam. ?

Hvis ja hvilken bænk har i ?

Forfatter:  DenKedelige [ 18 jul 2012, 20:03 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Og endnu et 100% venligt tip:

Rigtig mange af os er rigtig gode til at afspore en tråd så den kommer
til at handle om noget helt andet end det, den startede med.
Jeg er selv én af de værste!

Hvis du vil sikre dig at flest mulig med interesse for og viden om et
bestemt emne (f.eks. Kramper-bænke), så kan det være en rigtig god
idé at starte en ny tråd, hvor emnet passer på indholdet.
Så risikerer du ikke, at nogen "overser" dit indlæg fordi de måske synes
at det oprindelige emne ikke længere intereserer dem.

Der er rigtig meget viden at hente her på forum, så god jagt.

VH,
Lars

Forfatter:  Wood for Good [ 18 jul 2012, 20:29 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Ok Lars, det giver god mening, tak :)

Forfatter:  BowAndFiddle [ 18 jul 2012, 23:11 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Ihhhh altså Lars :)

Det er jo fordi vi har sådan noget vældig interessant :o at sige og så kan det måske være at det kun perifert har noget med emnet at gøre ;)

Forfatter:  DenKedelige [ 19 jul 2012, 15:06 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

Bow&Fiddle, der manglede en meget vigtig sætning i mit indlæg.
Den er nu tilføjet! :)

VH,
Lars

Forfatter:  martin_r [ 19 jul 2012, 17:05 ]
Titel:  Re: Hvilket jern er det bedste at købe ?

afsporing af en tråd - Det giver da kulør og nogle ganske geniale kommentarer, men jeg er nok også en af dem som er med til at opfordre/afspore

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/