www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Her er mit nye værksted.
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=3487
Side 1 af 1

Forfatter:  Kai Ingemann [ 12 jul 2012, 18:39 ]
Titel:  Her er mit nye værksted.

Så blev mit nye værksted endelig færdigt... det gik dog hurtigere, end jeg havde forventet, jeg startede rigtigt på det sidst i april, og så skulle alle de andre ting som arbejde, familie m.m. jo også passes :D
Det første billede er ude fra gårdspladsen, værkstedet er inde bag vinduet.
Næste billede er af døren og "ydervæggen", som jeg har beklædt med Finetex plader.
de følgende billeder taler for sig selv, gulvet hvor den lille drejebænk står er forhøjet lidt, det var den letteste måde at udligne gulvet, som både har fald ind mod midten og samtidig var noget højere i den ene ende (gammel stald).
Emhætten har jeg omtalt før, jeg har fjernet filteret og ført udblæsningen op på loftet, der kan være rigtig meget støv der oppe :D
På sidste billede kommer lige en reol mere i hjørnet til træ m.m.
Der er ialt 19,4 kvm., og det er selvfølelig isoleret. Vinduerne laver jeg nok nogle forsatser til, til vinter.
Beklager billedkvaliteten, der bliver tit noget mere gulfarve på mine værkstedsbilleder, nok pga. væggene...

Forfatter:  BowAndFiddle [ 12 jul 2012, 18:44 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Godt gået :D

Det blev der godt nok et rigtigt hyggeligt værksted ud af. Og der er jo ikke det værste.

Mit værksted kunne lære noget af den orden dit værksted holder sig ;)

Forfatter:  BjoernA [ 12 jul 2012, 19:53 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

det er godt nok lækkert, tillykke med det hele :D

Forfatter:  Bjarne [ 12 jul 2012, 20:07 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Der mangler en del spåner, lidt støv, nogle klodser og en god blød hynde på stolen, så besøgende kan sidde godt.
Men bortset fra det, ser det godt ud.
Det var måske en ide med en "room Warming" engang til efteråret.
Så får du også mulighed for at vise, hvad alle maskinerne bruges til!?
Held og lykke med det.
Bjarne

Forfatter:  mondeoto [ 12 jul 2012, 20:17 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Ser godt ud.Så er det jo lige med,om du kan nænne at bruge det. Men det ligner et sted,hvor fruen får svært ved at hive dig væk fra. :D

Forfatter:  martin_r [ 12 jul 2012, 21:13 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

det er da noget af en slyngelstue du har fået lavet - Tillykke med den!

Burde emhætten ikke hænge over bænken???

Forfatter:  Ole i Horsens [ 13 jul 2012, 02:07 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Hej Kaj.
Tillykke med dit nye værksted, det ser rigtig dejligt ud, og så pænt og rydeligt, sådan så mit værksted også ud da jeg flyttede ind :D ,men DET GØR DET IKKE MERE :D :o :oops:

Forfatter:  Kai Ingemann [ 13 jul 2012, 09:22 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Tak for de forskellige tilkendegivelser, jeg er også overbevist om, at det ikke bliver ved med at være lige rent.
Emhætten har jeg hængt der med vilje, den er til svævestøv, og er egentlig beregnet til at tage mere end bare lige over drejebænken, jeg har jo en slibemaskine i hjørnet ved siden af, den kan godt støve en del.
I det gamle værksted havde jeg en spånsuger ude på den anden side af væggen med slangen lige ved drejebænken. Det kan jeg også godt lave her, men jeg synes faktisk ikke, den er særlig effektiv.
Det andet her virker udmærket, men det kræver stadig støvmaske af og til.

Bjarne: Vi er jo et par stykker, som tidligere har talt om at holde nogle værkstedsmøder af og til. Det vil jeg med glæde afholde, og for min skyld kan det næsten være nårsomhelst, men det er nok godt at vente, til sommeren er ovre (hvis den pludselig skulle dukke op).

Forfatter:  tjmanden [ 13 jul 2012, 11:04 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Hej Kaj.

Dejligt at du fik bygget dig et værksted hvor du har plads til det du har lyst til.
Tillykke med det.

Mvh

Forfatter:  peters drejeri [ 13 jul 2012, 11:46 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Hej Kaj

Det ser godt nok godt ud,et dejligt sted at udfolde sig.
Rigtig god fornøjelse håber at kunne se med fingrene en dag.

Venlig hilsen
Peter

Forfatter:  potepote [ 13 jul 2012, 13:43 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Det ser ud til at være et rigtig fint værksted. Tillykke med det.

(sådan et vil jeg også ha...)

Forfatter:  Niels Erik [ 13 jul 2012, 15:00 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Det ser godt ud Kai. Jeg glæder mig til at se det live. :D

Forfatter:  klosmager [ 13 jul 2012, 19:53 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

tillyke med værkstedet håber at du godt tør bruge det . det er rart at se det som nyt men hvon ser det ud om 3 månder :D :D :D :idea: .
hilsen allan

Forfatter:  renefriborg [ 14 jul 2012, 00:39 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Hej Kai
tillykke med dit nye Værksted, hvad har du af varme til vinter ??

Forfatter:  Kai Ingemann [ 14 jul 2012, 09:43 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

renefriborg skrev:
Hej Kai
tillykke med dit nye Værksted, hvad har du af varme til vinter ??


Hej Rene, der er 150mm glasuld overalt, de 3 ydervægge har yderligere nogle plader (fra gammel tid) af noget Leca agtigt ca 10cm og ovenpå loftet ligger der et ordentligt lag halm, som også har ligget der fra gammel tid :lol:
Jeg har købt en elradiator af konvektortype med indbygget blæser, så tænker jeg at holde en nogenlunde ok temperatur døgnet rundt og så evt lige skrue lidt op og tænde for blæseren, når jeg skal bruge det, en idé, jeg tror måske virker.
Ovnen er på tre trin - 750, 1500 og 2000w.
I det gamle værksted brugte jeg en olieradiator, også på 2000w, den er muligvis bedre, da den ikke kan generes af støv, det kan den anden måske, men så kan jeg jo bytte dem.
Min bedre halvdel skal bruge det gamle værksted til sadelrum m.m.

Forfatter:  kajesor [ 14 jul 2012, 09:57 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Også et tillykke fra Sæby. Lækkert ser det ud. Det er ikke så længe siden, at jeg indrettede værksted, så jeg kan godt huske, hvor spændende det var. Du vil sikkert opdage, at du sagtens kunne have brugt noget mere plads, men til gengæld er det godt, at det er isoleret. Så er det lettere at have det lunt derude om vinteren, og ikke mindst at holde træet (og alt det andet) tørt.
Held og lykke med det.

Forfatter:  Torben K [ 15 jul 2012, 20:34 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Hold da op det ser godt ud - tillykke.

Jeg kan godt blive lidt misundelig med mine 6,27 kvm. :D

Forfatter:  Kai Ingemann [ 23 jul 2012, 19:46 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Jeg må hellere lige sætte et billede ind med lidt spåner på også :D

Forfatter:  peters drejeri [ 23 jul 2012, 20:01 ]
Titel:  Re: Her er mit nye værksted.

Hej Kai

Se det var straks bedre det ser ligesom mere naturligt ud og hyggeligt ;)

Hilsen Peter

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/