www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Hjemmelavet brille
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=3257
Side 1 af 1

Forfatter:  BjørnB [ 10 apr 2012, 16:34 ]
Titel:  Hjemmelavet brille

Næsten 3½ år efter at Turnersyndrom viste en brille har på forum ( viewtopic.php?f=8&t=327 ) er det nu lykkedes at tage mig sammen til at lave en.

Jeg havde lånt et par Rolly Monro jern af Alan Christoffersen (det flinke menneske :P ), så her i påsken fik fruen besked på, at hvis hun ville mig noget, så var jeg at finde i værkstedet.

Jeg havde tænkt mig at prøve jernene og især mig selv til det yderste. Så det skulle være en ordentlig dybde, jeg skulle ned og gnave i. Det blev til 29 cm. Men da denne vase eller amfor, eller hvad man nu skal kalde den for ikke bare kunne svæve i intet, måtte jeg lave en brille.
Der kom det her ud af det:
Vedhæftet fil:
IMG_2781.JPG


Vedhæftet fil:
IMG_2782.JPG


Vedhæftet fil:
IMG_2784.JPG


Vedhæftet fil:
IMG_2785.JPG


Vedhæftet fil:
IMG_2787.JPG

Her er vasen monteret i brillen.

Vedhæftet fil:
IMG_2788.JPG

Og her roterer den med omkring 600 O/min.


Vasen er lavet i frisk træ (Hæg). Og det næsten færdige projekt er nu placeret i opvaskemiddel i et par døgn.

Det var et andet eksperiment der skulle afprøves. Træ nedlagt i opvaskemiddel, skulle forhindre at det revner under optørring.
Det er noget Ron Kent har eksperimenteret med i mange år (trædrejer fra Hawaii). Stig har tidligere omtalt det.

Forfatter:  Bent Karlsen [ 10 apr 2012, 17:21 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Hej Bjørn.
Fin brille - ser ud til at virke som den skal.
Når der sendes billeder fra folks værksted er det lidt sjovt at se på de løsninger på forskellige problemer/opgaver der er rundt omkring. Og her kommer spørgsmålet: Hvad er det grønne du har på dit anlæg der ligner isoleringsbånd og hvad laver det lige der :)

Forfatter:  Rosengren [ 10 apr 2012, 17:22 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Hej BjørnB

Den ser rigtig fin ud, er det hjul fra rulleskøjter?

Forfatter:  BjørnB [ 10 apr 2012, 17:34 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Tape på anlægget: Der var temmelig mange rystelser når jeg var nede i bunden af vasen. Dette bevirkede at jernet slog imod anlægget. Så prøvede jeg at vikle noget tape om for at dæmpe stød'ene. Det blev dog hurtigt gnavet igennem, så senere prøvede jeg med gaffatape - det var bedre.

Ja, hjulene er fra et par inliner indkøbt på et kræmmermarked med dette formål for øje.

Forfatter:  tjmanden [ 10 apr 2012, 18:30 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Hej Bjørn

Det er dejligt at hemsløjden ikke er gået forgæves på Fyn. Fin løsning.

Selv bruger jeg kun rent træ der ikke behøver en tur i opvaskebaljen, pjat.
Spændende om det lykkes uden revner.

Fin form på vinbeholderen, som ivrigt var spidse i bunden og blev sat i sand.
Amforaen er forløberen til vores moderne rædselsfulde sportstrofæer, kaldet pokaler.
Når en atlet i fordums græske krigskunstdyster vandt, fik han (det var ikke for kvinder) en stor amphora fyldt med olivenolie. Det var en regulær formue dengang.
Idag er god olie kun dyr.
Undskyld det var et sidespring, sig det ikke til min kone.

Mvh

Torben

Forfatter:  BjørnB [ 10 apr 2012, 18:47 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Selv om det var et sidespring, synes jeg det var et af de gode. Spændende at få lidt historisk med. ;)

Forfatter:  potepote [ 10 apr 2012, 19:12 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Ser smart ud, sådan en kunne jeg selv finde på at lave.

Forfatter:  Svend Aage [ 12 apr 2012, 08:27 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Hej Bjørn.
Tak for ideen. Jeg har længe spekuleret anvendelse af mine gamle rulleski-hjul, netop til lignende formål. Nu skal det sættes igang. Jeg har planer om at lave en spadserestok, I mandags så en model hos trædrejeren i Allinge. der var et lille glas i stokken, så man kunne få lidt styrkende på turen. - Men afstanden mellem de to hjul er vist for stor. Man må kunne bore 2 ekstra huller så bliver der mulighed for både tynde og tykke emner??
(Lige hjemkommet fra Bornholm, Sikke nogle egetræsknuder jeg så, men desværre, ikke plads i Peugeot`en.
Svend Aage.

Forfatter:  BjørnB [ 12 apr 2012, 09:32 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Svend Åge: På billed 3 kan du se at der er et hul til højre for hjulet.
Nye inlinerhjul er (så vidt jeg husker) 72 mm Ø. Derfor er der en afstand mellem de 2 midterste huller på 75 mm. Jeg havde overvejet at montere 4 hjul permanent på den nederste holder. Men jeg gik bort fra det igen. Det tager 2 min. at flytte hjulene.

OBS. Mit stel er lavet i 10 mm Ø gevindjern, fordi jeg havde det liggende. Hvis man skal ud og købe, vil jeg anbefale at man bruger mindst 12 mm Ø. Det er bare lidt sværere at finde fløjmøtrikker større end 10 mm Ø.

Forfatter:  BowAndFiddle [ 12 apr 2012, 23:19 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Hej Bjørn

Fed ide!

Hvordan er stabiliteten i sideværts retning? Op/ned er stabiliteten god, da gevindstængerne nok ikke lige lader sig forlænge eller presse sammen. Men, sideværts . . . ? :)

Forfatter:  BjørnB [ 13 apr 2012, 08:30 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Jeg synes den var fornuftig. Men der er selvfølgelig en grund til at jeg vil anbefale at man går op i 12 mm ø gevindstang. Man skal ikke spare nogle møtrikker væk. Man kunne fristes til at undlade dem der er på den side hvor emnet er, men de er med til at stabilisere.

Forfatter:  hobbyhans [ 13 apr 2012, 17:51 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Rigtig god ide Bjørn,jeg har fået anskaffet 4 hjul så der er da startet,jeg stjæler lige din ide.tak for det. ;) ;) ;) Hans.

Forfatter:  BjørnB [ 13 apr 2012, 18:22 ]
Titel:  Re: Hjemmelavet brille

Stjæl væk. (jeg har jo selv kopieret). Og spør endelig.
Jeg har f.eks ikke lavet hullerne til gevindstangen lige op/ned, men affaset dem, nærmest sådan her )(. Ellers havde stængerne det med at klemme, fordi først kom den ene, så den anden side op.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/