www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Vibrationsfrie skæfter
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=3026
Side 1 af 1

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 14 feb 2012, 12:19 ]
Titel:  Vibrationsfrie skæfter

Et af mine skæfter gik i stykker, så det var tid at dreje et nyt, og så kunne jeg lige så godt lave to, så begge mine Johs.Mikkelsen-jern kunne få bedre skæfte.
Jeg har før lavet skæfter på lignende måde, og de er rigtig gode, da det er som om sandet får værktøjet til at blive "dødt" og absorbere vibrationer. Det har også en god vægt.
Røret kan som regel fåes meget billigt hos den lokale VVS'er, som næsten altid har stumper liggende.
Jeg har limet selve værktøjet i røret først, da det så bliver nemmere at fylde sand i. Et godt tip er at tørre sandet i en foliebakke i ovnen inden påfyldning - specielt i øjeblikket, hvor sandet udendørs er noget fugtigt. Dels er det nemmere at "stampe" og man undgår en evt. tæring indvendig fra pga. vådt sand.
Proppen i enden er denne gang længere end på de tidligere, da jeg synes at tyngdepunktet lå lidt for langt bagud, men prøv selv at eksperimentere.
Sluttelig har jeg limet 3 mm neopren på med kontaktlim. Rap lige røret af med groft sandpapir - så binder limen bedre end på den glatte flade.
Et godt tip ved limningen er at skære neoprenen lidt for bred og stramme godt og så skære gennem begge stykker i overlappet - så får man en fin samling.
Neopren sælges i velassorterede textil-/stofbutikker (det er det man f.eks. bruger til at sy PC-tasker af).

Forfatter:  martin_r [ 14 feb 2012, 12:33 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Bruger du 3/4" rør?

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 14 feb 2012, 13:15 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

1" rustfri. Har prøvet med 3/4", men synes det bliver for tyndt.
Og allerhelst ville jeg have haft 2 mm neopren i stedet for 3 mm, men det kunne jeg ikke få.

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 14 feb 2012, 19:39 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Super god ide.
Har du prøver at bruge stenmel, i stedet for sand?
Det er tungere og pakker bedre.
Hvorfor mener du 2mm neopren er bedre end 3mm?

Finn

Forfatter:  stig bredsgaard [ 14 feb 2012, 20:09 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Blyhagl funker endnu bedre!

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 14 feb 2012, 20:29 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Har ikke prøvet stenmel, men har forsøgt med blyhagl. Principielt er jeg ikke meget for det bly-noget (og her fremgår det vist tydeligt, at jeg absolut ikke er jæger eller noget der ligner) og min erfaring - for jeg må indrømme, at jeg faktisk har prøvet det engang - er, at det måske bliver lige tungt nok og at det rasler/larmer.
De 2 mm er fordi et 1" rør er lige i overkanten, mens et 3/4" er afgjort for tyndt - uanset hvort tykt neoprenen måtte være.

Forfatter:  BjoernA [ 14 feb 2012, 20:40 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

jeg har prøvet med både blyhagel og tørt sand, men endte med at skifte det ud med en indlimet tung stålbolt i de tre 1" jern.

Disse tre er nok dem jeg bruger mest til de "grove".

De to med træskafter er begge temmelig korte, men de bruges også mest til "sletskrapning". Der er støbt bly ind i enden. Det giver en god balance når man gerne vil have et kort cirkelslag når man f.ek bruger dem til Stigs beeds & shadow. ;)

De tre 1" jhåndtag er lavet af et stykke 26 mm rustfrit vandrør som jeg fik foræret af en venlig sjæl for nogle år siden.
"Overtrækket" er standard 26 mm armeret vandslange.

De 2 skrabere er et par stykker Ask, og metalholderen for enden er 3/4" messingforskruninger (Steen Viggo´s idé)

Sådan er vi jo så forskellige :)

Forfatter:  quisten1 [ 14 feb 2012, 20:46 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Hej
har i prøvet at dreje de skafter i træ og så udbor dem for derefter at fylde sand/hagl m.m. i og kan stenmel eventuelt bruges sammen med træskafter ??
jeg kan godt forstå dig Nils at du vil have neopren på, har selv brugt neopren handsker i 6 år som vinduespudser og særligt om vinteren når det metal man røre ved er koldt, da neopren både varmer og er blødt at røre ved.
men det kan jo også limes på træ, tro eventuelt som 2 håndtag, hvor man holder på skafterne.

Quisten

Forfatter:  stig bredsgaard [ 14 feb 2012, 21:25 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Interresant.
Fordi jeg nævner blyhagl, er jeg jæger!

Bullshit. Jeg er vegetar, hvor mange vegetarer tror du er jægere?

Desuden er blyhagl forbudt til jagtbrug i Danmark.

De kan fås ( eller kunne fås, da jeg købte mine) i dykkerbutikker, hvor de bruges til fyld i dykkervægte.

Sjovt nok var de første håndtag af den type Du efterligner, nemlig Jerry Glaser tools, fyldt med blyhagl.
De har siden dannet skole verden over, så hvor dårlig kan ideen med blyhagl være?

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 14 feb 2012, 21:33 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Ikke nogen dårlig ide. Som skrevet har jeg selv prøvet, men det fungerer bare bedre for mig med sand pga vægt og (den manglende lyd/raslen).
Og umiddelbart synes jeg ikke at jeg intimiderede dig eller jægere i almindelighed. Jeg konstaterde bare, at jeg ikke er det.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 14 feb 2012, 21:44 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Tag det roligt, Nils.
Du intimiderede mig overhovedet ikke, jeg er ret svær at intimidere, både på nettet og i den virkelige verden..
Det var bare din automatiske kobling af blyhagl og jægere, der irriterede mig.

Du burde være gammel nok til at have stiftet bekendskab med Glaser jern.
For 20 år siden, var de simpelthen drejejernenes Rolls royce.
Prisen var så osse derefter.

De var det ultimale indenfor drejejern, fordi de var skabt af venskabet mellem drejeren Bob ( Robert) Stocksdale og mettallurgen Jerry Glaser.

Idag an man købe sinterståls jern på snart sagt hvertandet gadehjørne, men dengang var det et kvanteskridt fremad, da J. Glaser begyndte at fremstille dem.

Jeg prøvede lige at wikipediere Jerry Glaser.
Det siger lidt om , hvor lidt resten af verden tænker på trædrejere, at han ikke kan findes der.
Der er en kort artikel om Bob Stocksdale, though.

Prøv at Google dem, det burde give resultater.

Forfatter:  DenKedelige [ 14 feb 2012, 23:06 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Brugen af blyhagl til andet end at punktere fasaner med har jeg mødt nogle gange,
hvor det har handlet om at dæmpe stød/slag.
Jo større vægt, jo mindre føles slaget, men nogen bildte mig en gang ind, at også
opdelingen i mange små dele (f.eks. hagl) gjorde, at slaget også udjævnes i tid
og dermed føles mindre end en massiv blok med samme vægt.
Nogen af de fysik-skrappe, der vil bekræfte eller plaffe den ide ned?

VH,
Lars

Forfatter:  steen viggo [ 14 feb 2012, 23:46 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

her er lidt spændende læsning¨
http://www.customwooddesign.com/turning ... ion-3.html
:)

Forfatter:  steen viggo [ 15 feb 2012, 00:03 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

En dødslagshammer er det eneste vi kan sammenligne det med, det er mængten af de små stål kugler og ikke massen der gør den rekyl fri 8-)
http://www.carl-ras.dk/e-shop/haandvaer ... buy_header
hvis man har prøvet en dødslagshammer kan man mærke at den død i slaget når den rammer
man kan også bare tage en mukkert der størrer :lol:

Forfatter:  DenKedelige [ 15 feb 2012, 00:15 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Nåda, de sidste årtiers drejehistorie på en enkelt hjemmeside
- inklusive blyhagl :)

VH,
Lars

Forfatter:  martin_r [ 15 feb 2012, 00:19 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

blyhagl er vel ikke til at opdrive idag???

Forfatter:  steen viggo [ 15 feb 2012, 00:20 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

martin_r skrev:
blyhagl er vel ikke til at opdrive idag???

jo ;)

Forfatter:  martin_r [ 15 feb 2012, 00:22 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

ok så ved jeg da det :D





kan du lokkes til at løfte sløret for hvor det evt. er muligt, eller er det en statshemmelig større end hvem der egentlig slog JFK ihjel???

Forfatter:  steen viggo [ 15 feb 2012, 00:41 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Mod vederlag i Rømersgade :mrgreen:
det er forbudt at bruge i danske skove :shock: og godt for det, for det er røv giftigt
der for kan det være svært at opdrive :roll:

Forfatter:  joe-pearson [ 15 feb 2012, 00:42 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Det har Stig lige fortalt dig Martin, hos din lokal dykker forr. eller muligvis hos en fiskudstyres forr. :D

Forfatter:  BjoernA [ 15 feb 2012, 01:14 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Max (MCK Service) forærede mig en "spandfuld" afklippet bly for nogen tid siden, og det har jeg nydt godt af til en hel del hjemmelavede håndtag.

Snakken om brug af hagl er ikke helt klar for mig. Min oplevelse var at der er alt for meget luft i forhold til vægten, og jeg fandt det en del lettere og som Steen Viggo skriver, Dødhammerslag, med en massiv indsmeltet stang af bly i enden af et håndtag.

Jeg har rigeligt bly, og tager et par kilo med til Rømersgade næste gang. Hvis nogen har lyst kan der jo så laves håndtag m/blyindlæg. ;)

Forfatter:  steen viggo [ 15 feb 2012, 01:42 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

joe-pearson skrev:
Det har Stig lige fortalt dig Martin, hos din lokal dykker forr. eller muligvis hos en fiskudstyres forr. :D

Fisker og dykker bruger ikke bly mere :(
der er også forbudt på bilhjul ;)

Forfatter:  steen viggo [ 15 feb 2012, 02:34 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Jeg syntes at det er nogle fine skæfter :)
den her har taget en sjov drejning undskyld :roll:det er også min skyld
håber at det er iorden Nils, ellers må du lige give lyd ;)

ang. bly
Gode Råd

• Det er generelt en god ide at undgå, at mindre børn kommer metalgenstande i munden, som de normalt ikke forventes at komme i kontakt med, såsom møbler, nøgler etc.
• Gammelt byggemateriale kan indeholde bly. Det er derfor vigtigt, at sortere det og aflevere det på genbrugsstationerne i de korrekte containere.
• Gammel maling kan ligeledes indeholde bly. Vær derfor ekstra opmærksom ved slibearbejde af gammel maling.
• Vask altid hænder inden et måltid og efter udendørs leg.
• Gennemskyl vandhanen inden du drikker vandet.
Opbevar ikke fødevarer - f.eks. portvin - i karafler af krystalglas.
det var noget jeg ikke vidste :o

Forfatter:  Agerbundsen [ 15 feb 2012, 09:32 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

steen viggo skrev:
man kan også bare tage en mukkert der størrer :lol:


Jeps, brug ikke vold, tag en større hammer. ;)

Forfatter:  Kaj Petersen [ 15 feb 2012, 09:47 ]
Titel:  Re: Vibrationsfrie skæfter

Sjovt nok kan man stadig købe blylodder til fiskeri. Gad vide hvornår det slutter, og gad også vide hvor mange tons blylodder
danske lystfiskere har sat over styr gennem tiden. Blylodder der nu ligger i vandet rundt ved kyster og i havet.

Jeg har selv en masse blyafklip, hvis der er nogen der mangler.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/