www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

første drejebænk
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=2848
Side 1 af 2

Forfatter:  jakoboster [ 11 jan 2012, 09:05 ]
Titel:  første drejebænk

jeg er ny her på siden, men har engang for snart mange år siden lært at dreje i træ.
nu har jeg fået et værksted, og plads til en drejebænk.
drømmescenariet er en ramatør som jeg lærte at dreje på.
men det er der ikke råd til. og så vidt jeg ved er de 400volt, hvilket jeg ikke har i værkstedet.
i stedet har jeg forelsket mig i en luna, men jeg kan ikke rigtig finde nogen der udtaler sig om erfaringer med dem.
http://dorchdanola-netbutik.dk/product. ... duct=40279
det er den jeg har kigget på, kan nogen komme med kommentarer om den? evt erfaringer.
hvis ikke så gerne bud på hvorfor jeg ikke skal købe den, og måske bud på andre alternativer, og hvorfor jeg skal købe dem.

Forfatter:  DenKedelige [ 11 jan 2012, 09:33 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Hej og velkommen.
Jeg bruger jævnligt sådan en fætter i vores husflidsforening.
Den er lidt grov i finish, men den kører stabilt.
Den har manuel skift af hastighed, så du skal altså have fat
i kileremmen for at skifte, det kan man vænne sig til, men
jeg købte selv en Jet 1220VS, som for hver indstilling på remskiven kan
regulere hastigheden et pænt stykke op og ned, det er meget
behageligt.
Der følger ben med Luna'en men ikke med Jet'en.
Hverken Luna'en eller Jet'en har ret mange kræfter, men til mindre
arbejder kører de fint og er lidt bedre end de allerbilligste bænke
på markedet.
Kan se på D&D-siden, at der følger drejejern med, men du skal være
opmærksom på, at du meget hurtigt vil savne en god spændepatron,
så der skal du regne med en tusse eller to mere oveni.
Hvis du fortæller, hvor du bor (eller endnu bedre: skriver det i din profil)
så kan du sikkert lokke nogen i nærheden af dig til at tilbyde at kigge
på sådan en bænk i drift, der bliver man meget klogere af. Især fordi
dem der har en bænk jo har valgt den for de egenskaber, de kunne lide
og så siden har fået erfaringer med, hvordan den så opfører sig i daglig
brug.

VH,
Lars
PS: Lad dig ikke stresse af at D&D har tilbud lige nu. Samme bænk findes
andre steder til samme pris, f.eks. her
http://sminge.dk/10-drejning-23/11-drejebaenke-9/11-6-luna-mini-269/
- intet ondt om D&D af den grund, det er et udmærket sted at handle!

Forfatter:  jakoboster [ 11 jan 2012, 11:22 ]
Titel:  Re: første drejebænk

jeg havde nu heller ikke hængt mig op at købe det netop ved D&D, men nu var der et sæt jern med til at starte med til samme pris. og umiddelbart fåes spændepatronen fra luna også til 995 hos D&D.
det jeg selvfølgelig også godt kan lide ved luna'en er prisen, så vidt jeg kan se er jet'en dyrrere.
men det er rigtigt rart at høre folks meninger om de forskellige ting

Forfatter:  martin_r [ 11 jan 2012, 11:33 ]
Titel:  Re: første drejebænk

kig evt. i retning www.axminster.co.uk og deres egne bænke. de ligner jet bænkene og der er flere på forum som er rigtig glade for dem.
De har også drejejern i sæt og selvcentrerende firebakket patron til en fornuftig pris.

Forfatter:  jakoboster [ 11 jan 2012, 11:37 ]
Titel:  Re: første drejebænk

http://www.traedrejerbutikken.dk/?p=pro ... ern-TILBUD
denne faldt mig også lige i øjnene.

Forfatter:  boatbuilder [ 11 jan 2012, 11:39 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Hvis du søger en billig bænk kan du kigge I tråden bænk/udstyr hvor jeg har en til salg:)
Mvh Thomas

Forfatter:  jakoboster [ 11 jan 2012, 11:50 ]
Titel:  Re: første drejebænk

billig er nok så meget sagt, men noget hvor pris, kvalitet og mine behov passer sammen. og så er jeg jo jyde.

Forfatter:  jakoboster [ 11 jan 2012, 11:54 ]
Titel:  Re: første drejebænk

boatbuilder skrev:
Hvis du søger en billig bænk kan du kigge I tråden bænk/udstyr hvor jeg har en til salg:)
Mvh Thomas


jeg kan ikke lige finde det opslag du snakker om

Forfatter:  VWSorensen [ 11 jan 2012, 12:15 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Mon ikke det er dette der bliver talt om
viewtopic.php?f=6&t=2843&p=29688#p29688

Anden sidste indlæg

Forfatter:  boatbuilder [ 11 jan 2012, 12:49 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Jo sorensen det er det opslag og tak:)

Tja Jacob billigere bliver det ikke hos mig;)

Forfatter:  jakoboster [ 11 jan 2012, 17:10 ]
Titel:  Re: første drejebænk

jamen så er det vel intresant at høre hvad folk har at sige om mc 1218 ??
hvad er erfaringerne med den?

Forfatter:  jakoboster [ 11 jan 2012, 17:15 ]
Titel:  Re: første drejebænk

boatbuilder skrev:
Tja Jacob billigere bliver det ikke hos mig;)


hvorfor sælger du den?
hvad er dine erfaringer med den?

Forfatter:  boatbuilder [ 11 jan 2012, 17:40 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Min erfaring er den kan dreje 7kuglepenne ;)
Spøg til side men det er sandt.
Jeg vil meget hellere have en vicmarc.
Oprigtig talt er jeg aldrig blevet gode venner med den,men det er nok også fordi jeg har forelsket mig I en vicmarc efter at have prøvet Steen viggos.

Men du kan give mig et ring på 29850376 hvis det er:)

Forfatter:  jakoboster [ 11 jan 2012, 17:42 ]
Titel:  Re: første drejebænk

boatbuilder skrev:
Men du kan give mig et ring på 29850376 hvis det er:)


jeg er meget fristet, men kan desværre ikke ringe da jeg ikke er i landet før om en uges tid.
hvad var det du ikke brød dig om i forhold til den anden?

Forfatter:  boatbuilder [ 11 jan 2012, 18:30 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Jeg er nok "lidt"for glad for værktøj og det spiller også ind her...Vicmarc er en helt anden verden. Det er langt højere kvalitet og selvfølgelig er prisen også derefter.
Så alt i alt vil jeg have mere kvalitet og luksus. Det koster så også derefter :D

Tænk over det.Jeg smider den på den blå avis en af dagene hvis ikke det er noget for dig.

Forfatter:  jakoboster [ 11 jan 2012, 18:33 ]
Titel:  Re: første drejebænk

jeg er ret intresseret, du taler bare ikke særligt godt for at sælge den, og så som sagt er jeg ikke i danmark før i næste uge.

Forfatter:  boatbuilder [ 11 jan 2012, 18:40 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Hehe jamen jeg sælger fordi jeg jo vil have noget andet,men hør her: kom og se&prøv den i næste uge når du er kommet hjem. Så holder jeg den indtil da ;)

Er nødt til at smutte nu,men er ved pc senere i aften :)

Forfatter:  jakoboster [ 11 jan 2012, 20:09 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Hmm har du nogen billeder så man kan se standen?

Forfatter:  boatbuilder [ 11 jan 2012, 23:31 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Jeg kan tage nogle billeder og lægge ind imorgen.Standen er meget fin da den jo næsten ikke er brugt :)

Forfatter:  jakoboster [ 12 jan 2012, 08:23 ]
Titel:  Re: første drejebænk

boatbuilder skrev:
Jeg kan tage nogle billeder og lægge ind imorgen.Standen er meget fin da den jo næsten ikke er brugt :)


nej men det er nu meget rart se den ikke bare er blevet sat ud i regnen da du fik din nye bænk.

kan det virkelig passe der ikke er andre der har erfaringer med denne bænk?

Forfatter:  BjørnB [ 12 jan 2012, 08:37 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Ja, det skal nok passe. Det er en maskine der ikke har været så længe på det danske marked. Jeg vil skyde på 1 - 1,5 år.
Så jeg tror ikke der står så mange rundt omkring.

Forfatter:  DenKedelige [ 12 jan 2012, 08:49 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Med pæn konkurrence mellem forhandlerne herhjemme og mulighed for at købe
direkte i udlandet over nettet, så skal du ikke regne med at gøre det store kup
ved køb af ny bænk. Priserne afspejler i en rimelig grad kvaliteten og det, man opnår
ved at shoppe rundt er at undgå at betale overpris ved at hande lige præcis det sted,
hvor prisen er for høj. Resten er op til dit handelstalent.
Der er bedre chancer på brugt-markedet, hvor der er rigtig meget skrammel men også
af og til en god handel.
VH,
Lars

Forfatter:  jakoboster [ 12 jan 2012, 09:00 ]
Titel:  Re: første drejebænk

DenKedelige skrev:
Der er bedre chancer på brugt-markedet, hvor der er rigtig meget skrammel men også
af og til en god handel.
VH,
Lars


jagten er efterhånden også gået over på brugt markedet. meget i retning af boatbuilder's mc 1218.

problemet med brugt markedet er at finde ud af de ting jeg skal bruge ud over maskinen, og finde ting der passer sammen.
da jeg lærte at dreje i tidernes morgen havde de jo hvad jeg skulle bruge. det ville jeg jo gerne ende med selv at have.
dog er det ikke helt så svært med mc1218 da trædrejerbutikken stadig forhandler den.

Forfatter:  DenKedelige [ 12 jan 2012, 09:51 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Sidste herfra - arbejdet kalder:
Med hensyn til tilbehør, så er det en rasende god ide at kigge nogen over skulderen først.
Man kan meget nemt som ny(igen)begynder falde for smarte reklamer og ende med noget,
man bare bliver sur over.

Vær mest forsigtig med det dyreste, nemlig spændepatronen.
Den SKAL bare være kvalitet efter min overbevisning - det er den, der ikke må slippe noget
løs lige op i masken af dig. Mærker som Oneway og Vicmarc er gode, Nova har også godt ry.

Lidt billigere dele som f.eks. drejejern vil man jo supplere med nye efterhånden og gamle jern
bliver måske slebet om til andet brug (de dårligste kan jo altid komme i sving med at tage
ukrudt mellem fliser).

VH,
Lars

Forfatter:  martin_r [ 12 jan 2012, 10:01 ]
Titel:  Re: første drejebænk

der findes nu flere ganske udemærket spændepatroner der ikke koster det samme som bænken.

Dog vil jeg anbefale en spændepatron som kan spændes med en hånd og ikke spændes med to barre.

Clubman, versa chuck, dakota (vær opmærksom på samme problem som jeg har, gevindet)men en ellers udemærket patron til prisen.

Forfatter:  boatbuilder [ 12 jan 2012, 15:19 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Her ser du så vidunderet :D

Vedhæftet fil:
IMAG0218.jpg

Forfatter:  jakoboster [ 23 jan 2012, 17:17 ]
Titel:  Re: første drejebænk

så kom drejebænken i hus. er der nogen bud på hvor man i nærheden af fredericia kan få en pinol til den? så jeg slipper for en tur til odense igen.

Forfatter:  Gundtoft [ 23 jan 2012, 17:54 ]
Titel:  Re: første drejebænk

tillykke med bænken Jacob! Du burde kunne købe en kvalitets pinol hos Jyllands tekniske (eller hedder det jysk tekniske?) ellers kan du låne en af mig.

Forfatter:  jakoboster [ 23 jan 2012, 20:02 ]
Titel:  Re: første drejebænk

altså lige nu kribler det for at få noget træ i bænken og dreje et eller andet. så jeg mangler godt nok en pinol. jeg har et par stykker træ til at starte på som bare venter på at blive drejet til et eller andet. desværre er de ikke så store at jeg syntes de kan sættes på planskiven, ellers var de blevet det.

Forfatter:  Gundtoft [ 23 jan 2012, 21:18 ]
Titel:  Re: første drejebænk

Jyllands tekniske forretning ligger i Erritsø, ellers kig forbi Taulov.

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/