www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Tormek SVD-185 fabrikationsfejl
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=2553
Side 1 af 1

Forfatter:  Steen Jensen [ 25 okt 2011, 13:06 ]
Titel:  Tormek SVD-185 fabrikationsfejl

Jeg har en Tormek SVD-185 jig til slibning af drejestål, men resultatet er ubrugeligt, da vinklerne er MEGET forkerte.
Problemet skyldes, at der har været en fabrikationsfejl det meste af 2009. Jeg har købt min jig gennem Dorch og Danola, så jeg er sikkert ikke den eneste her på siten med dette problem.
Her er en link til yderligere information: http://stusshed.wordpress.com/2009/11/05/tormek-svd-185-manufacturing-fault/

For at rette fejlen skal pilen flyttes 4 mm. men jeg var usikker på den helt korrekte placering og den opnåelige præcision, og efter en del overvejelser valgte jeg en anden løsning.

Jig setting (JS)
Jig setting (JS) er et tal fra 0 til 6, som er det vi ønsker at indstille så præcist som muligt. Hvert tal svarer til 10 grader, og ved 0, skal værktøjet og pinden være parallelle. Jeg har illustreret dette med to billeder, dels hvor jiggen ligger på et papir med parallelle streger (JS=0) og dels hvor jiggen ligger på et papir med streger pr. 10 grader (JS = 3 svarende til 30 grader).
Vedhæftet fil:
IMG_4410.jpg

Vedhæftet fil:
IMG_4415.jpg


Billederne viser princippet, men dur ikke i praksis, dels fordi jiggen ligger skråt og ikke vandret, dels fordi man får parallaksefejl med mindre man ser præcist vinkelret ned på papiret fra stor højde.

Præcision
Den originale jig har to begrænsninger, der reducerer præcisionen:
1. Skruen har lidt slup, derfor får du forskelligt resultat afhængig af om du samler eller spreder benene.
2. Radius på skalaen er 12,5 mm. Med lidt trigonometri kan man deraf udlede, at 1 grad svarer til 0,2 mm. på skalaen. I praksis kan man derfor vanskeligt indstille mere nøjagtigt end +/- 2 til 3 grader.

Min løsning
Jeg har lavet en jig, hvor radius på skalaen er 10 gange større, og har dermed forbedret præcisionen med en faktor 10.
Med et par klodser, lidt lim og en skrue har jeg lavet et stramt og stabilt leje til SVD-185. Skruen sikrer, at den ligger vandret. Jeg har derefter afsat en skala med en radius på 12 cm, og jeg har lavet en lille klods til enden af pinden, der sikrer, at jeg undgår parallaksefejl.
Det er ikke så let at beskrive, men billederne skulle gerne illustrere, hvad jeg mener.

Jeg regner med, at den absolutte præcision er bedre end 2 grader, mens præcisionen ved genindstilling er bedre en 0,5 grad. Genindstilling er det, der betyder noget.
Vedhæftet fil:
IMG_4416.jpg

Vedhæftet fil:
IMG_4425.jpg

Vedhæftet fil:
IMG_4427.jpg

Forfatter:  BjoernA [ 25 okt 2011, 13:26 ]
Titel:  Re: Tormek SVD-185 fabrikationsfejl

Hej Steen,

Den "fejl" har vi nok levet med i mange år - lige siden den slags "jigs" blev moderne. "Problemet" - for det er reelt ikke det store problem er, at jiggen "altid" er spændt i den samme vinkel, hvor diameteren på slibestenen jo bliver mindre med tiden, og så ændres vinklen jo også.

Det er nok lidt "pernittengrynet", og sædvanligvis justerer man jo bare efter at man ikke sliber for meget af spidsen - det er jo nok det som koster mest drejestål. :(

Det er en rigtig fin illustration du viser, og jeg vil også selv lave mig en sådan jig til at supplere den jeg allerede har. :)

Forfatter:  DenKedelige [ 25 okt 2011, 13:29 ]
Titel:  Re: Tormek SVD-185 fabrikationsfejl

Imponerende grundigt stykke arbejde, du har lagt i det og i at informere os andre.
Mindre imponerende at et velanskrevet mærke som Tormek vælger at "løse" problemet
ved at mange kan skrive ind og få tilsendt et klistermærke.

VH,
Lars

Forfatter:  Steen Jensen [ 25 okt 2011, 20:22 ]
Titel:  Re: Tormek SVD-185 fabrikationsfejl

Jeg synes også det er utroligt, at man har haft sådan en fejl det meste af et år uden at opdage det.
Bortset fra det, så er jeg en stor Tormek-fan.

Forfatter:  Rasmus [ 25 okt 2011, 20:53 ]
Titel:  Re: Tormek SVD-185 fabrikationsfejl

hmm tror jeg skal tjekke mine :) men så alligevel jeg har stillet dem fast så de passer på de 3 standart slibninger jeg bruger.

også god tormek fan :)

Forfatter:  Rosengren [ 25 okt 2011, 22:18 ]
Titel:  Re: Tormek SVD-185 fabrikationsfejl

Det med at stenen bliver mindre, instilles på den stang som jigén køre på, jeg har gjort som Rasmus købt en jig til hver størelse jern, nogen vil sige en dyr løsning, men jeg vil hellere dreje i træ end at skruge på en jig.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/