www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Adapter til 1-1/4" 6tpi?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=6&t=2332
Side 1 af 1

Forfatter:  vibeke544 [ 19 aug 2011, 14:55 ]
Titel:  Adapter til 1-1/4" 6tpi?

Hej
Er der nogen her på forum, som ved om man kan og evt. hvor man kan få en adapter der går fra 1-1/4" 6 tpi til 1" 8 tpi.
Mit problem er, at jeg har 2 bænke, den ene har 1-1/4" 6tpi gevind, og virker, den anden har 1" 8tpi og virker ikke (skal have en ny motor). Og den spændeklo jeg har købt er selvfølgelig til den, som ikke virker.
Håber at der er et klogt hoved her, som ved lidt mere om dette end jeg.
Hilsen
Vibeke

Forfatter:  ErlingSj [ 19 aug 2011, 15:11 ]
Titel:  Re: Adapter til 1-1/4" 6tpi?

vibeke544 skrev:

1-1/4" 6 tpi til 1" 8 tpi.
Vibeke

Er du sikker på de 6TPI?
Standarden for 1¼ er 8 TPI ifølge http://www.toolpost.co.uk/pages/Chucks___Accessories/VersaChuck/versachuck.html
Tæl hvor mange toppe, der er på 25 mm gevind og træk 1 fra.

Forfatter:  vibeke544 [ 19 aug 2011, 15:14 ]
Titel:  Re: Adapter til 1-1/4" 6tpi?

Hej
Ja jeg er sikker, har lige haft den med omkring et maskinværksted idag, for at få lavet en adaptor, men det bliver alt for kostbart, så kan jeg næsten købe en ny maskine.
Maskinværkstedet målte den til 1-1/4" og med 6 stigninger pr tomme.
Hilsen
Vibeke

Forfatter:  super-spån [ 19 aug 2011, 15:48 ]
Titel:  Re: Adapter til 1-1/4" 6tpi?

hej
prøv evt. hos Promat.
de plejer at være til at have med at gøre. jeg har før fået lavet noget der og de virker fornuftige.

Forfatter:  ErlingSj [ 19 aug 2011, 16:48 ]
Titel:  Re: Adapter til 1-1/4" 6tpi?

Hvordan er hullet i din aksel? Gevind, Morse Konus eller måske slet ikke?

Forfatter:  vibeke544 [ 19 aug 2011, 16:54 ]
Titel:  Re: Adapter til 1-1/4" 6tpi?

Der er indvendigt gevind også, men ved ikke lige hvilken slags det er, fik kun målt det udvendige.
Hilsen
Vibeke

Forfatter:  ErlingSj [ 19 aug 2011, 18:20 ]
Titel:  Re: Adapter til 1-1/4" 6tpi?

vibeke544 skrev:
Der er indvendigt gevind også, men ved ikke lige hvilken slags det er, fik kun målt det udvendige.
Hilsen
Vibeke

Så kunne du jo få lavet en dobbelt tap.
Indvendigt gevinds størrelse + flange + 1"x 8 tap.
Flangen skal være bred og stor nok til at du kan bore et 8 mm hul i den, og spænde tappen af og på på den måde.
Hvad siger forhandlerens hjemmeside om bænken. Normalt oplyser man størrelsen på både ind- og udvendigt gevind.

Har du en planskive? Hvis ja, kunne du få lavet en skive, der kan spændes fast gennem de huller, der er i den. Skiven skulle så have en tap med 1" x 8.

Forfatter:  vibeke544 [ 19 aug 2011, 19:29 ]
Titel:  Re: Adapter til 1-1/4" 6tpi?

Det er en gammel støbejerns drejebænk jeg har fået forærende, så jeg ved ingenting om den, men kan vedlægge nogen billeder.

Forfatter:  ErlingSj [ 19 aug 2011, 20:51 ]
Titel:  Re: Adapter til 1-1/4" 6tpi?

Fin gammel bænk - den ligner på mange måder den, jeg startede med, og som jeg netop er holdt op med at genopbygge/modernisere fordi jeg har fået en trykkebænk i stedet.

Hullet er næsten helt sikkert med ½" gevind. På din lokale maskinstation kan du sikkert få fat i en bolt at prøve efter med.

Men spindlen er ganske let at skille ad (de fire møtrikker på toppen), så hvorfor ikke gøre det, tage akslen incl. lejer og lejeblokke med ned til din maskin-mand, og høre ham, om ikke han enten kan dreje gevindet ned til 1" x 8 eller dreje en ny aksel på samme mål, men med 1" x 8 gevind i stedet.
Hvis du har en skydelære, kan du jo se, hvor tyk akslen er i bunden af gevindet. Du kan også prøve, om ikke en af planskiverne til den gamle bænk kan gå ind over akslen på din 1"x8 bænk. Kan den det, kan der skæres en nyt gevind på den gamle aksel, kan den kun næsten, kan der sikkert også, det bliver bare ikke perfekt.

De planskiver du måtte have fået med kan du tilpasse, så du kan holde halsen på dem med din nye patron, og alt dit værktøj vil fremover passe på begge bænke uden videre.

Forfatter:  ErlingSj [ 22 aug 2011, 22:40 ]
Titel:  Re: Adapter til 1-1/4" 6tpi?

Hej Vibeke.
Jeg har lige købt en stump jernplade (5*25*60 cm = 59 kg), som kan bruges til at lave et gevind med flanke, som så kan skrues på en planskive.
Hvis du har flere planskiver, kan du måske få sendt en med til det møde i Røhmersgade jeg lige læste skulle finde sted den 6.9. - så laver jeg en tap til den, så du kan bruge dine 1"x8 dimser på begge maskiner. Kontakt evt. BjørnA om en mulighed for at få det transporteret, hvis du ikke selv tager derind.
Lad mig høre, om du er interesseret, jeg går i gang med at lave en til mig selv i morgen.

Forfatter:  vibeke544 [ 23 aug 2011, 14:43 ]
Titel:  Re: Adapter til 1-1/4" 6tpi?

Hej Erling
Desværre er alt det jeg har til den drejebænk lavet af træ, incl. planskive, så jeg ved ikke om det kan lade sig gøre at spænde noget yderligere på.
Men vil gerne have lov til lige at vende til bage til dit tilbud, når jeg har undersøgt det nærmere.
Hilsen
Vibeke

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/