Hehe Stig - Nu forholder det sig sådan, at en vådsliber er fantastisk, så længe man ikke skal ændre på æggen, og det er egentlig mit budskab. Dog vil jeg gerne give alle jer, der har ret, ret i at det er noget nær umuligt at ændre på æggen. Derfor er det ikke noget man bør gøre med en vådsliber og hvor har jeg bandet over min Tormek, da jeg opdagede hvor skævt jeg havde fået slebet min lækre Stubaimejsel (skævt på forskellige måder flere gange i streg), og skulle til at slibe den om. Når man først har den ønskede æg, så er det altså noget bedre ved jernet, at holde det med en vådsliber, og resultatet er mindst lige så godt.
Derudover så har jeg af en eller anden grund en indgroet frygt for bænkslibere.. Jeg hader dem som pesten.. lige pludselig er ens fingeraftryk væk, fordi man ikke opdagede hvor varmt sådan noget jern kan blive, hvis man glemmer at nedkøle det med jævne mellemrum.. For resten er jeg ikke just en ørn til de bænkslibere, så det lader jeg dem, der kan finde ud af det om..
En vådsliber - det ved man hvad er, og så længe man ikke taber sine jern på gulvet, eller man af andre grunde skal have æggen slebet helt op, så er den stille og rolig. Ikke som mig, når min drejebænk lige har opdaget, at den selv bestemmer, hvornår motordokken skal svinges ud til højre med en kæmpe klods på, der overvejer at tage et smut ud i den fri natur gennem stålporten til gårdspladsen..

Det skal lige siges, at den ikke hoppede af, men den ville gerne - Go Super Nova
