| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Indkøb af slibebænk eller sten http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=8963 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | woodpecker54 [ 22 dec 2022, 18:21 ] |
| Titel: | Indkøb af slibebænk eller sten |
Hej og god jul til alle. Jeg er "ny" trædrejer og har brug for lidt information omkring slibesten til bænksliber. 1. Er en vådsliber at foretrække frem for en tørsliber ? 2. Jeg er blevet anbefalet at købe en hvid og en blå sten. Jeg tænker det er grovheden på stenene der er afgørende og ikke farven,- eller ? 3. Hvilken grovhed skal stenene have, så mine drejejern bliver skarpe ? 4. Jeg vil så gerne høre hvor jeg kan købe de "rigtige" sten, uden at skulle bruge en formue. Jeg håber der er en i forum der kan guide mig lidt. På forhånd tak. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 22 dec 2022, 18:33 ] |
| Titel: | Re: Indkøb af slibebænk eller sten |
Hej. En bænksliber med en hvid sten i grovhed 60 eller 80 er et godt udgangspunkt. VENT med at købe mere avancerede slibegrejer indtil du har set og gerne prøvet at arbejde med det. Du kan opnå hylende skarpe jern med både våd- og tørslibere, men du skal under alle omstændigheder have en almindelig bænksliber for at kunne rette et medtaget skær op eller helt ændre en slibnings form. Senere vil du nok blive grebet af, hvor let det er at slibe med de almindelige stens afløser, CBN-hjul. Endnu en grund til at kigge en erfaren drejer/sliber over skulderen FØR du farer ud og bruger en mullion. Dyrt er ikke nødvendigvis godt og det er hundedyrt at købe to gange. Du skriver ikke, hvor du bor, så det er lidt meningsløst at invitere dig til at kigge forbi mig. Hvis du føjer et navn og by til din profil, forøger du chancen for at blive inviteret og i det hele taget få svar på dit spørgsmål markant. VH, Lars |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 22 dec 2022, 19:01 ] |
| Titel: | Re: Indkøb af slibebænk eller sten |
Der er lidt religion omkring slibningsmetoder. Vådsliberne, som står med paraply og regnfrakke, når de sliber, mener det er det eneste saliggørende. CBN sliberne mener det samme. Jeg drejede i 30 år på "almindelige " hvide sten. Jeg tror, du vil få svært ved at finde akolytter af de andre slibemetoder, som kan sætte en finger på mine ting! Jeg skiftede til CBN sidste år, og ja, det er virkelig godt, men i forhold til indøvet drejeteknik, formsans osv betyder det meget, meget lidt. Det var en langmodig måde at sige på: jeg er enig med Lars. Lær at dreje med billigste løsning. |
|
| Forfatter: | woodpecker54 [ 27 dec 2022, 13:02 ] |
| Titel: | Re: Indkøb af slibebænk eller sten |
Tak for jeres svar. Jeg har en lille tørsliber og som jeg forstår det, er en hvid sten korn 80 en god løsning for mig. Bh. Jan |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 27 dec 2022, 14:48 ] |
| Titel: | Re: Indkøb af slibebænk eller sten |
Hej Jan. Du skriver "lille" om din bænksliber. Hvis du mener mindre end 150 mm, så overvej at finde en lidt større. Der er tonsvis af brugte at få til små penge. Hvis du skal slibe f.eks. en mejsel med en 100 mm sten, får du nok mere hulslibning end du vil bryde dig om. Ellers så lyder det fornuftigt at bruge en hvid 80-er og i øvrigt hvad du har indtil du har mere erfaring med, hvad der vil passe dig på langt sigt. VH, Lars |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|