www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Båndsav råd.
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=8754
Side 1 af 1

Forfatter:  Torben Greve [ 11 jun 2021, 16:59 ]
Titel:  Båndsav råd.

Båndsav. Jeg er ny i trædrejning. Har købt drejebænk mm men mangler en båndsav. Kan jeg få et godt råd? Vil helst bruge så få kr som muligt. HilsenTorben

Forfatter:  DenKedelige [ 11 jun 2021, 18:22 ]
Titel:  Re: Båndsav råd.

Hej Torbem.
Det er ikke nemt at komme med gode råd uden at vide lidt mere.
Hvis jeg havde masser af plads, også i højden, så stod der nok et stort, gammel skrummel i støbejern i mit værksted.
Hvis jeg prioriterede lav pris før alt andet, blev det en brugt kineser fra Den Blå Avis.
Mit kompromis blev en Luna med omkring 20 cm skærehøjde og til omkring 6.000 kroner fra ny.
Der findes flere lignende i samme prisklasse, men jeg har ikke mødt nogen væsentligt billigere, der kunne "gabe" over den tykkelse, som jeg som trædrejer havde brug for.
Har du 400V i værkstedet?

Hvis du beskriver, hvad du max. vil ofre og evt. nogle stikord og dit behov, er der sikkert nogen andre, der har kommentarer.

VH, Lars

Forfatter:  Torben Greve [ 13 jun 2021, 22:17 ]
Titel:  Re: Båndsav råd.

Hej Lars,
Tak for dine gode råd! Jeg var ude og se på en kæmpe 2,5 m høj tusse gammel båndsav Idag. Men det gjorde det klart for mig at jeg skal have noget mindre. Så stort er mit værksted ikke.
Jeg har plads til en gulvmodel og helst en 220 v. Jeg vil gerne kunne lave skåle der er 25 cm dybe og 30 cm i diameter. Så båndsaven skal kunne save sådan en træklump ud så den kan bearbejdes i drejebænken. Jeg kan godt save den groft ud med motorsav, men tørt hårdt træ er ikke let at save rundt med motorsav.
Jeg ser på en Record 10” Power Sabroe 250 til 4000 kr.
eller en Jet JBS 12M til 9000 kr.
Jeg vil absolut helst nøjes med at spendere 4000 kr men vil ikke fanges i et forkert valg.
Er der nogen der har en mening om dette?
Hilsen Torben

Forfatter:  martin_r [ 14 jun 2021, 07:07 ]
Titel:  Re: Båndsav råd.

Jeg kan læse mig frem til at du har set mange YouTube videoer hvor der startes med at save emnet rundt på en båndsav.
I min verden er det spild af tid. Fjern de værste hjørner og begynd så at dreje.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 14 jun 2021, 19:56 ]
Titel:  Re: Båndsav råd.

Nemlig.
Jeg har aldrig, i de over 30 år, jeg har drejet, brugt båndsaven til at runde emner af med.
På de store bruger jeg kædesaven ( Som jeg så har et überprofessionelt forhold til efter 43 år som skovhugger) og på de mindre er det hurtigere bare at dreje dem runde.

Den er så til gengæld svær at undvære til at skære små blokke ud med til drejeopgaver, så jeg ville nødig være den foruden.

Forfatter:  Bjarne [ 15 jun 2021, 17:46 ]
Titel:  Re: Båndsav råd.

Jeg Har ikke helt så gode egenskaber i håndtering af motorsav.
Jeg Saver de store ting med motorsav, retter til med båndsav og drejer næsten altid ottekantede “skiver” med båndsav.
Det virker godt for mig.

Forfatter:  Torben Greve [ 16 jun 2021, 20:21 ]
Titel:  Re: Båndsav råd.

Tusinde tak for jeres gode råd! Jeg prøver mig frem uden båndsav i første omgang. Hilsen Torben

Forfatter:  HenrikAn [ 17 jun 2021, 07:51 ]
Titel:  Re: Båndsav råd.

Hvis du overvejer den Jet 12 til ca. 9.000 så vil jeg sige at der er andre alternativer i den prisklasse. Ikke fordi jeg har haft fingre i dem personligt, men blot ud fra deres Tekniske specifikationer

JET JBS-12. Vægt 68 kg, Skærehøjde 180 mm, Skærebredde 305 mm, Effekt 800W, 310 mm hjul
Hammer N2-35. Vægt 100 kg, Skærehøjde 235 mm, Skærebredde 340 mm, Effekt 1000 W, 350 mm hjul
Vægt er aldrig noget dårligt udgangspunkt at gå ud fra, selv om det selvfølgelig ikke siger alt.

Tror dog at JET'en har 2 hastigheder hvis man har brug for det, ellers virker Hammeren ud fra en data som et meget bedre bud, de koster det samme, Hammeren er dog lidt billigere. Jeg tror at Hammers ryg er som Jet's, uden jeg dog har haft fingre i nogle af maskinerne. Som med drejebænke så kan man se at mange af dem i virkeligheden er næsten samme maskiner blot med et andet mærkat på.

Ellers prøv om du kan finde en brugt, men skal dog være ret heldig hvis man kan finde en halvkraftig svend som ikke har 100 år på bagen (de kan dog godt være gode), ellers skal der da være kommet flere til salg siden dengang jeg søgte. Synes godt at folk ved hvad de vil have for det brugt.

mvh
Henrik

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/