www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=6734
Side 1 af 1

Forfatter:  Erijen1985 [ 04 nov 2015, 11:53 ]
Titel:  Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Hej med jer

Min læremester Rene Friborg har lært mig hvordan man drejer gevind i træemner efter følgende metode:
https://www.youtube.com/watch?v=0Muw0zP6elg

Derfor har jeg fået bygget mine egne gevindstænger samt fræsejern, til fremføringen og gevindfræsningen. Dog har jeg skulle købe materialer i så store mængder, at jeg har nogle til overs, som i kan få glæde af.

Det drejer sig om den afbildede gevindstang med stigninger på 3,5 mm og 8TPI. - DVS at det er disse gevindtyper i kan fræse i træemner, og kan bl.a. lave jeres egne træpatroner og planskiver der kan skrues direkte på jeres motor på drejebænken. Derudover kan i lave gevind i låg til æsker osv.

De er allerede svejset, og prisen er :
250 kr. for 8TPI stigning inkl. fræsejern- jeg har 2 stks (passer bl.a. til gevindet på JET 1220)
300 kr. for 3,5mm stigning inkl. fræsejern - jeg har 3 stks. (passer bl.a. til gevindet på JET 1221)

Dertil skal man blot købe en maskinskrustik med slæde til 375,- og man kan fræse nøjagtige gevind i lange baner.

Jeg instruerer gerne i hvordan man gør, hvis man skulle have brug for det. (Jeg bor i Aarhus, men det kunne også være til værkstedsmøde i hedensted d. 27 nov.)

VH Erik :)

Forfatter:  traesnitteren [ 04 nov 2015, 13:53 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Hvis det er m33x3,5 er jeg køber til en.

Forfatter:  Erijen1985 [ 04 nov 2015, 14:48 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Hej Birger
Svaret til dit spørgsmål er sådan set ja.
Hjælpeværktøjet laver dog kun gevindstigningen.
Diameteren på dit emne, skal du jo dreje selv. Så hvis du skal lave et M33x3,5mm "hungevind" skal du lave et hul i dit emne på 33mm, og så fræse en gevindstigning på 3,5mm med hjælpeværktøjet.
Ergo kan den lave alle diametre x3,5mm - både han/hungevind hvilket gør den til et meget alsidigt og interessant værktøj ;)- Jeg vil gerne lave en lille demonstration af hvordan det fungerer, hvis du kommer og henter det hos mig.
Jeg lægger en (M33)x3,5mm til side til dig. Hvis du evt. vil kunne lave lidt finere gevind til trææsker o.l. synes jeg du skal overveje om du også skal have én af 8TPI'erne også.
Du er velkommen til at ringe til mig på 24859858 så kan vi aftale nærmere :)

VH Erik

Forfatter:  JohnJepsen [ 04 nov 2015, 14:57 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Hej

Hvad med et foto der viser værktøjet i brug - har ikke helt fanget systemet ;)

M.v.h.
John

Forfatter:  JohnJepsen [ 04 nov 2015, 14:59 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Sorry - havde heller ikke set dit link ;)

John

Forfatter:  Erijen1985 [ 04 nov 2015, 15:05 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Alle spørgsmål er velkomne, selvom det kan være lidt svært at forklare på skrift. Jeg har endnu ikke bygget det helt færdigt, så jeg kan ikke tage bedre billeder.

Princippet er dog som i videoen. Dog bruger man sin egen drejebænk med en borapatron i motoren, hvor fræsejernet sidder i. Man bruger så maskinskruestik med slæde til at fastholde gevindstangen, og placere den lige udenfor fræsejernet, hvor gevindet skal fræses. Dernæst monterer man sit emne for enden af gevindstangen vha. sin chuck, og fremfører det så lige så stille så gevindet fræses i den dybde man ønsker.

vh Erik

Forfatter:  Erijen1985 [ 04 nov 2015, 15:09 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Update:

Der er blot 1 stk hjælpeværktøj med en stigning på 3,5 mm tilbage.
Jeg har stadig 2 med 8TPI.

Forfatter:  FT Cocker [ 04 nov 2015, 16:27 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Hej Erik. Har skrevet til dig på messenger.

Mvh

Peter

Forfatter:  Erijen1985 [ 04 nov 2015, 16:35 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Så er der en af hver tilbage.

Forfatter:  Rene Hollerup [ 05 nov 2015, 07:02 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

hvor køber man det fræserjern til at lave gevin med , jeg har kikket efter det men syntes ikke jeg kan finde det
mvh
Rene Hollerup

Forfatter:  Erijen1985 [ 05 nov 2015, 07:57 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Så er de alle afsat.

Fræsejernet vil Rene lære mig at lave en af de kommende dage. Det er gamle motorcykelventiler, som bliver formdrejet på en metaldrejebænk, og skulle angiveligt være noget af det stærkeste stål man kan få - så det er ordentlig kvali :)

Dog mener jeg at have set fræsejern på nogle engelske hjemmesider - men kan hverken huske, eller finde hvor det var.

VH Erik

Forfatter:  Thomas Dam [ 05 nov 2015, 09:58 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Rene: du kan købe dem feks. her - http://www.magnate.net/SearchResults.asp?Cat=650811
Søg på Tread cutting router bit :-)

Forfatter:  Rene Hollerup [ 05 nov 2015, 16:01 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Thomas Dam skrev:
Rene: du kan købe dem feks. her - http://www.magnate.net/SearchResults.asp?Cat=650811
Søg på Tread cutting router bit :-)


Tak for hjælpen vil straks kikke efter dem
Rene H

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 06 nov 2015, 12:53 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Thomas Dam skrev:
Rene: du kan købe dem feks. her - http://www.magnate.net/SearchResults.asp?Cat=650811
Søg på Tread cutting router bit :-)


Den der henvises til her er 90 grader. Så vidt jeg husker, er både M3,5 og 8TPI normalt 60 grader.

Forfatter:  Agerbundsen [ 06 nov 2015, 13:24 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

ISO gevind er 60° - både millimeter og amerikanske UN inch størrelser - og Whitworth 55°

For flere detaljer, se her:

http://www.gewinde-normen.de/en/index.html

Forfatter:  kajesor [ 06 nov 2015, 20:43 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Der nævnes en maskinskruestik med slæde. Hvor får man sådan en fyr? Kunne du evt. vise et billede af den. Den kunne måske være anvendelig til andre ting end gevindskæring

Forfatter:  JesperOK [ 06 nov 2015, 20:47 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Her er eksempel

http://www.primusdanmark.dk/maskinskruestik-slæde-p-101.html

Forfatter:  renefriborg [ 08 nov 2015, 20:51 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Maskinskruestik skal være en5 tommer

Forfatter:  kajesor [ 10 nov 2015, 09:55 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Rene, er der en særlig grund til, at skruestikken skal være en 5-tommer?

Forfatter:  Erijen1985 [ 10 nov 2015, 10:05 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Hov undskyld havde slet ikke set jeres indlæg.
Jeg har købt den maskinskruestik med slæde fra primusdanmark, og så vidt jeg kan se fungerer den efter formålet. Ved dog ikke om den er en 5" (efter at have set salgsanoncen kan jeg se at den har en vandring på 125 mm, svarnede til 5", så det konkluderer jeg at den er) - men er sikker på at Rene kan uddybe nærmere hvis jeg tager fejl.
Vi mangler blot at lave fræsejernene, da Rene er blevet forhindret i at kunne hjælpe mig for nu, men jeg håber at vi kan have dem klar snart :)

Forfatter:  renefriborg [ 11 nov 2015, 17:27 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

4tom er for klejn startede men 4 men det var noget skrammel og når man laver gevind er det jo noget som skal passe sammen, og husk at skruestikken skal justeres til glidepasning og det betyder overhovedet ingen slør.
Jeg er blevet arbejdsramt, så derfor.

Forfatter:  kajesor [ 11 nov 2015, 21:44 ]
Titel:  Re: Sælges: - Hjælpeværktøj til at fræse gevind i træemner

Tak for det, Rene. God forklaring.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/