Hej.
Jeg er blevet vild med ideen om at fælde egne træer og skære dem op i anvendelige planker, eller blot splitte dem på langs i et jævnt snit, så der ikke bliver noget spild inden træet kan ryge i drejebænken.
Jeg har derfor søgt efter 'mobile savværker' til kædesaven, men jeg synes at de løsninger jeg har kunne finde i DK og omegn er dyre og over mit ambitionsniveau (eksempelvis Granberg savværk). Derimod har jeg fundet Haddon Lumbermaker, som i al sin enkelthed løser mine udfordringer på en nem og billig måde. Eneste udfordring er at den skal importeres fra US, og jeg ønsker ikke at spæde i statskassen mere end højst nødvendigt. Jeg vil derfor høre jer, om der er nogen der kender til et produkt der ligner Haddon og som sælges i Europa, så jeg slipper for importmoms og gebyr.
Jeg har fulgt den tidligere tråd om dette emne:
viewtopic.php?f=4&t=3281 , som endte med
Logosol Big Mill Timmerjigg som forslag. Det er naturligvis et alternativ, men stadig i den dyre ende.
Jeg håber derfor der er én derude der kender en der kender en der vil sælge en Haddon eller noget der ligner

Mvh
Simon