www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Træ til skåle købes
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=6584
Side 1 af 1

Forfatter:  Christian TH [ 08 sep 2015, 08:02 ]
Titel:  Træ til skåle købes

Jeg står og mangler noget tørt træ at dreje skåle i. Jeg er forholdsvis nystartet og har desværre ikke noget at bytte med endnu.

Det behøver ikke være super-specielt-knude-maser-eksotisk. Helt almindeligt træ er fint, så længe det er tørt.
Jeg kan maks få Ø30cm i bænken, så det er maks størrelsen (jeg kan jo altid dele i 2 hvis det er).

Jeg betaler naturligvis for det, så længe prisen er fair.

Links til steder (privat som erhverv) som sælger tørt træ til rimelige priser er meget velkomne.

(Skal vælte en masse ask til vinter, så jeg lover at have noget at bytte med næste år:))

Forfatter:  Kai Ingemann [ 08 sep 2015, 09:39 ]
Titel:  Re: Træ til skåle købes

Hvis ikke nogen melder sig, som bor nærmere, så har jeg lidt forskelligt. Bor ca 30 km nord for Viborg.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 08 sep 2015, 10:01 ]
Titel:  Re: Træ til skåle købes

Christian, jeg synes du skal forsøge dig med at grovdreje nogle skåle vådt træ.

Hvis du bruger søgefeltet kan du læse en masse om grovdrejning, og drejning i vådt træ, og der er også en masse oplysninger om hvordan du efterfølgende skal behandle træet.

Forfatter:  Christian TH [ 08 sep 2015, 10:28 ]
Titel:  Re: Træ til skåle købes

Tak skal i have.

Jeg har bestemt tænkt mig at grovdreje i vådt når jeg har væltet lidt.
Det hjælper mig desværre ikke ift. at have noget klar til efterårets fødselsdagsgaver og kommende julegaver, samt de 16 (ja, 16!) fødselsdage der er i den nærmeste familie til januar.
Derfor vil jeg gerne færdig-dreje med det samme denne vinter:)

Forfatter:  Kaj Petersen [ 08 sep 2015, 11:20 ]
Titel:  Re: Træ til skåle købes

Du kan også dreje vådt, meget tyndt og gøre det færdigt
Det kan du også finde en masse oplysninger om ... eller tørre med sprit.

Forfatter:  Christian TH [ 08 sep 2015, 19:10 ]
Titel:  Re: Træ til skåle købes

Kaj Petersen skrev:
Du kan også dreje vådt, meget tyndt og gøre det færdigt
Det kan du også finde en masse oplysninger om ... eller tørre med sprit.


Så skal jeg nok øve mig lidt mere. :D
Jeg har pt. drejet 4 skåle i alt. Selvom jeg er meget stolt af dem, så har jeg helt sikkert meget at lære endnu.

Forfatter:  FT Cocker [ 08 sep 2015, 21:34 ]
Titel:  Re: Træ til skåle købes

Jeg har noget tørt kastanie. Og lidt birk. Og nok også noget kirsebær. Det er i halve stammer i ø 20-30x80-100 cm. Du kan jo kigge forbi en dag. Så kan vi se om der er noget af det jeg vil af med, som du kan bruge.

Mvh.

Peter

Forfatter:  Christian TH [ 09 sep 2015, 10:30 ]
Titel:  Re: Træ til skåle købes

Det lyder godt. Mon ikke vi ses i Bjødstrup i næste uge? Jeg regner med at komme hver torsdag aften fra næste uge.
Ellers ruller jeg forbi en dag efter arbejde. Jeg skriver eller ringe lige hvis der kommer en dag hvor det passer.

Forfatter:  FT Cocker [ 10 sep 2015, 05:37 ]
Titel:  Re: Træ til skåle købes

Jeg er desværre i den situation at min kæreste arbejder til kl. 21.30 om torsdagen, så der er kun mig til at passe sønnike. Så jeg har måttet stoppe ude hos Finn. Det ærgrer mig meget, men det er jo trods alt vores Jobs der tjener pengene.

Mvh

Peter

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/