www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Overgangs stykke søges
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=5490
Side 1 af 1

Forfatter:  Niels Peter hp [ 22 sep 2014, 14:54 ]
Titel:  Overgangs stykke søges

Hej med jer.

Jeg er som nybagt trædrejer med en drejebænk fra primusdanmark.dk (http://www.primusdanmark.dk/tr%C3%A6drejeb%C3%A6nk-1000-p-248.html ) kommet i bekneb, ifht til at få en ordentligt spændepatron monteret på kina-dyret. (er ude efter en FX400, efter at have læst vurderinger her på forummet)

Det gevind som sidder på drejebænken er et 18mm gevind med 2,5mm mellem gevindtoppene (M18 med 4 gevind/cm). Og Spændepatronen (og det meste andet udstyr) kommer med et 33mm 3,5 gevind. Lige netop sådan et overgangsstykke er umuligt at opdrive.

Skulle der evt et sted sidde een som har sådan et overgangsstykke som vedkomne er vilig til at skille sig af med til en fin pris. så er jeg en glad aftager.
Det kunne jo været at der er en som er vokset fra den billige drejebænk, og som har sådan en stump til at ligge.

Niels Peter
Novice-drejer fra aalborgegnen

Forfatter:  cold hawaii [ 22 sep 2014, 15:17 ]
Titel:  Re: Overgangs stykke søges

Hej
Velkommen til, du kan gå ind til næsten et hvert maskinværksted og få dem til at lave en overgang til dig. Vil gætte på pris omkring 500-750 kr.
Held og lykke

Forfatter:  klosmager [ 22 sep 2014, 15:25 ]
Titel:  Re: Overgangs stykke søges

promat eller sminge ca. 450kr
hilsen allan

Forfatter:  DenKedelige [ 22 sep 2014, 15:30 ]
Titel:  Re: Overgangs stykke søges

Hej Niels Peter og velkommen til.
Hvis du ikke har held med at finde en brugt adaptor, kan du formentlig
uden videre bestille èn hos enten http://www.promat.dk eller http://www.sminge.dk
Som jeg forstår dig, har du endnu ikke købt spændepatronen?
Hvis ikke, så overvej en ekstra gang. En spændepatron i 33mm vil hyppigt
være ret tung for den ret spinkle 18 mm spindel. Typen af drejebænk er
generelt bedst egnet til spindelarbejde, altså med emnet fastholdt i begge
ender.
Hvis du vil bruge spændepatron, vil jeg anbefale dig at nøjes med at spænde lette
emner op i den, holde en moderat drejehastighed og undgå emner, der er ret
meget ude af balance.

VH, Lars

Forfatter:  Niels Peter hp [ 26 sep 2014, 13:33 ]
Titel:  Re: Overgangs stykke søges

Tak for jeres gode kommentarer og løsningen, som jo så nok bliver et overgangsstykke fra trædrejerbutikken til 450.-
Det er jo i virkeligheden nok ikke så galt endda :-)

og i øvrigt tak for bemærkningen om at det ikke er en bænk som er helt dimentioneret til at dreje tungt og uafbalanceret på.
Men det er jo nu en gang det udstyr jeg har p.t. og jeg vil jo også gerne kunne dreje nogle skåle på den. Så det med ved lave omdrejninger at dreje så meget som muligt
med træet spændt fast i begge ender, indtil der er drejet meget af, og den er i balance - håber jeg at kunne nå langt med.
- og så self anskaffe en ordentlig drejebænk med tiden. - og til den tid vil det jo også være dejligt i forvejen at have en ordentlig spændepatron
at flytte over

vh og takker

Niels PEter

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/