www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Tykkelseshøvl?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=4902
Side 1 af 1

Forfatter:  JensNygaard [ 13 jan 2014, 23:23 ]
Titel:  Tykkelseshøvl?

Hej herinde.

Jeg er lidt ny i det, og skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke er den helt store hobby snedker :)

Men jeg har en passion for bier :) Og derved at bygge bihuse :)

Så jeg er på udkig efter en prisfornuftig tykkelses høvl til at lave klink beklædning af?

Nogen ideer i hvad jeg burde købe ? Eller nogen der har noget til salg?

Håber i kan hjælpe :)

--Jens

Forfatter:  ErlingSj [ 14 jan 2014, 01:56 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

En tykkelseshøvl kommer jo først rigtigt til sin ret, hvis brættet har været over en afretter, så det har en lige flade. Har du allerede sådan en?
Et skævt brædt bliver ved med at være skævt efter en tur gennem tykkelseshøvlen, den eneste forskel er at det nu både er skævt og lige tykt hele vejen.
Så hvis du ikke allerede har en afretter, skal du nok kigge efter en kombineret afretter og tykkelseshøvl.
Har du pladsen og økonomien til det, kan du have en lang selvstændig afretter og en tykkelseshøvl.
(En håndholdt el-høvl er ikke en afretter - den er simpelt hen for kort til at rette et vindskævt brædt op.)
Et godt sted at starte med at kigge er her: http://dorchdanola-netbutik.dk/category/afretter-og-tykkelseshoevl-447/.
eller på dba:
http://www.dba.dk/elektra-beckum-afretter-tyk/id-1005455380/

Den eneste jeg kender af alle de maskiner jeg linker til er makitas tykkelseshøvl. Den er super god og fylder behersket i værkstedet. Min afretter er en 3 m lang halvgammel svend ikke ulig denne her: http://www.dba.dk/afretter/id-1005351644/.

Forfatter:  JensNygaard [ 14 jan 2014, 09:55 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Hej Erling

Super mange tak for svaret, troede (jeg ved jeg er naiv og nybegynder) faktisk jeg kunne nøjes med en tykkelseshøvl, men kan godt se dit argument.

Kan det svare sig at købe en kombi maskine? Der både kan afrette/mindske/fræse ? Både rent prismæssigt og kvalitetsmæssigt? Eller er det kun pladsen ?

Har haft kigget lidt på dba og fundet de her 3 kombi maskiner:
http://www.dba.dk/afretter-hoevl/id-1002611641/
http://www.dba.dk/snedkermaskine-kombim ... 004594718/
http://www.dba.dk/hoevl-god-kraftig-og- ... 004401614/

Samt denne "multi" kombimaskine:
http://www.dba.dk/trae-kombimaskine-emc ... 005426550/

Hvad er umiddelbart det bedste køb?

Forfatter:  ErlingSj [ 14 jan 2014, 14:17 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Høvl, tykkelseshøvl og langbor bygget samme kan være OK. De tre funktioner kører uden omstilling (ikke at forveksle med indstilling).
Emcostar kombimaskinen kender jeg ikke, men jeg kunne forestille mig at en stor del af din tid kommer til at gå med at skifte rundt mellem dens funktioner. Den kræver rigtig stor pladsmangel for at give mening.
Ubetinget krav til en maskinhøvl er, at den har en rund "cutter", det er den aksel jernene er spændt på. Hvis du ikke har lært at skifte høvljern, så er det også et ubetinget krav, at den bruger engangsjern, helst vendbare. Du kan kende dem på, at der er en lille rille bag skæret, som holderne griber fast i.
Jeg synes at livet er for kort til fladremme, så jeg ville sætte kilerem på listen også.

Forfatter:  JensNygaard [ 14 jan 2014, 14:27 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Hej Erling

Super mange tak for dine svar, det er jo fantastisk :)

Det med at skifte høvljern kan man vel "lærer" ? Eller tager jeg helt fejl?

Og fladremme kan vel skiftes ud? Eller ?

Og du skriver at det "kan være OK" vil det sige at langt de fleste multi maskiner er noget knald eller ?

Forfatter:  BowAndFiddle [ 14 jan 2014, 14:37 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

ErlingSj har ganske ret i at brættet bliver ved at være skævt efter en tur i tykkelseshøvlen. Når det er sagt, så skal man også spørge sig selv om dét er et problem.

For år tilbage købte jeg 1000 m brædder hos den lokale tømmerhandel for at lave loftsbrædder af dem. De kom igennem tykkelseshøvlen, men ikke på afretteren. Nogle af brædderne krummede sig om sin ene kant. Dem savede jeg lige.

Men, hvis du skal lave bistader, så er det forholdsvis korte længder du har med at gøre, så jeg tror ikke det bliver et problem.

Så hvad skal du se efter? Tjah, du skal spørge dig selv om du er ved at starte et hobbytræværksted op, eller du bare skal have klaret en opgave.

Forfatter:  JensNygaard [ 14 jan 2014, 14:41 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Hej Jørgen

Og ja, du har ret, kommer ikke til at høvle noget over 1meters penge af gangen?
Lidt derfor jeg skriver herinde, har ingen anelse om hvad jeg har "behov" for, så er det bedre at spørge eksperterne :)

Gider ikk købe en maskine der er for lille, men på den anden side, gider jeg heller ikk købe en maskine til 15.000 og så den er for stor :)

Men syntes tanken om de kombi maskiner er tiltalende, tanken om flere "brugbare" egenskaber tiltaler mig :) Spørgsmålet er bare om det er på bekostning af kvalitet og sådan?

Forfatter:  Agerbundsen [ 14 jan 2014, 14:58 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Hej jens,

Til hobbybrug, så er det ikke tosset med netop den kombination af afretter og tykkelseshøvl. Men generelt, så er det altid bedre med en maskinesom er dedikeret til ét bestemt brug. En tykkelseshøvl behøver ikkeqt være ret lang, men afretteren skal være så lang som muligt for at være effektiv.

Gamle maskiner - med en masse støbejern i er meget fine hvis man har plads til dem.

Forfatter:  JensNygaard [ 14 jan 2014, 15:03 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Hej Jesper

Tak for inputne

Er blevet lidt varm på: http://www.dba.dk/snedkermaskine-kombim ... 004594718/

Så skal lige ud og finde en motor :) Og se hvad sådan en koster ^^

Forfatter:  ErlingSj [ 14 jan 2014, 15:07 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

JensNygaard skrev:
Det med at skifte høvljern kan man vel "lærer" ? Eller tager jeg helt fejl?

Jeg havde lært det, men begik alligevel en fejl. Sad (som man skal) ved siden af afretteren, da den blev startet, brugte en halv times tid på at lede efter jernene (det ene sidder stadig højt i muren), kørte den smadrede høvl til ophuggeren.
Naturligvis kan man lære det, men på en stor afretter er det ret afgørende at det bliver gjort helt korrekt - den er meget lidt tilgivende.
Citat:
Og fladremme kan vel skiftes ud? Eller ?

Ja da - de laves stadig. Men kigger du på dit tredje link, kan du under høvlen se to stænger med en klods for enden. Det er de vægte, der strammer remmen op. Dels er de i vejen, og dels skal der ikke meget skidt under en af dem før remmen glider muntert. Hvis du høvler en kraftig spån i hårdt træ skal der mere vægt på armene for at remmen tager ordentligt fat, og det har du ikke ben nok til.
Der er en grund til at fladremmen er blevet erstattet af en eller flere kileremme, så hvis du ikke er nødt til det, så vælg en uden fladrem.
Citat:
Og du skriver at det "kan være OK" vil det sige at langt de fleste multi maskiner er noget knald eller ?

Nej, det eneste jeg siger er, at du kommer til at bruge tid på at omstille maskinen fra rundsav til høvl til fræser osv. Hvis du laver 100 brædder til dine bikuber på en gang, har det ikke den store betydning, men er du som hobbyfolk er flest, så kommer du til at lave få emner, som skal gennem flere omstillinger, og det kan man godt blive lidt træt af.
Der laves bestemt kombimaskiner i høj kvalitet, men prisen følger jo med op, og besværet er stort set det samme for dem alle. Det er kun derfor jeg synes, at pladsmangel er den eneste reelle grund til at anskaffe sådan en. Tag et kig på http://www.felder.dk/dk-da/produkter/kombimaskiner.html, så skal du se guf, men tag lige en snak med banken først - du kommer jo ikke til at tjene den hjem.

Forfatter:  JensNygaard [ 14 jan 2014, 15:15 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

ErlingSj skrev:
Ja da - de laves stadig. Men kigger du på dit tredje link, kan du under høvlen se to stænger med en klods for enden. Det er de vægte, der strammer remmen op. Dels er de i vejen, og dels skal der ikke meget skidt under en af dem før remmen glider muntert. Hvis du høvler en kraftig spån i hårdt træ skal der mere vægt på armene for at remmen tager ordentligt fat, og det har du ikke ben nok til.
Der er en grund til at fladremmen er blevet erstattet af en eller flere kileremme, så hvis du ikke er nødt til det, så vælg en uden fladrem.


Tænkte mere på om man kan ombygge dem til kilerem? Er enig i det med bånd ikke er holdbart?

ErlingSJ skrev:
Der laves bestemt kombimaskiner i høj kvalitet, men prisen følger jo med op, og besværet er stort set det samme for dem alle. Det er kun derfor jeg synes, at pladsmangel er den eneste reelle grund til at anskaffe sådan en. Tag et kig på http://www.felder.dk/dk-da/produkter/kombimaskiner.html, så skal du se guf, men tag lige en snak med banken først - du kommer jo ikke til at tjene den hjem.

Tror jeg skal sælge nogle tons honning før jeg kan forsvare at købe maskiner i den klasse ;) Men de ser sku godt ud :o

Men som skrevet før, overvejer jeg denne: http://www.dba.dk/snedkermaskine-kombim ... 004594718/

Men lidt nervøs for det motor snask?

Forfatter:  ErlingSj [ 14 jan 2014, 15:22 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

JensNygaard skrev:

Køl af igen.
Så vidt jeg kan se har den netop firkant-cutter. Den type har været ulovlig til værkstedsbrug i mindst 50 år, og med god grund. Den skærm, der sidder over afretteren er lavet af kraftigt støbejern. Det er den på grund af den kraft, der er på et høvljern der ryger af. Havde den blot skulle beskytte dine hænder, kunne en meget billigere 1 mm tyk plade have løst opgaven.
Hvis motoren mangler, mangler remhjulet måske også, eller det har en huldiameter som ikke passer på en moderne motor, og så er du for alvor ude i udgifter.
Når du køber en brugt maskine skal den kunne køre, så du kan se, at alt virker!
Du kommer til at give en masse penge for ingenting i den handel, jernværdien kan næppe dække dine omkostninger til transport.

Forfatter:  JensNygaard [ 14 jan 2014, 15:30 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Super mange tak :D

Jeg skylder en kasse vin til dig Erling :) Ville nok have købt den maskine hvis det ikk havde været for forummet her :)

Men jeg må vel tilbage til at kigge efter noget der ikk er livsfarligt :)

Forfatter:  ErlingSj [ 14 jan 2014, 15:31 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

JensNygaard skrev:
Tænkte mere på om man kan ombygge dem til kilerem?

Ja da. To remhjul som du selv skal bore hullerne i koster i omegnen af 1.000 kr - med en enkelt rem på. Du skal have mindst to remme, og så bliver remhjulene dyrere. Har du (eller en ven) ikke en metaldrejebænk til at bore hullerne med, skal du betale et værksted for at gøre det.
Det er jo fjollet at kaste sig ud i større ændringer, når der lige ved siden af eller om tre uger er en maskine der bare kan bruges med det samme.
(jeg har set, at vi skriver lidt på kryds).

Forfatter:  JensNygaard [ 14 jan 2014, 15:37 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Igen... En kasse vin til dig ;) Af det hjemmelavede ^^

Jeg siger tak for hjælpen, jeg vender nok tilbage :)

Tråeden er stadigvæk åben hvis nogen har noget de vil sælge ;)

Forfatter:  ErlingSj [ 14 jan 2014, 15:40 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

JensNygaard skrev:
Super mange tak :D

Jeg skylder en kasse vin til dig Erling :) Ville nok have købt den maskine hvis det ikk havde været for forummet her :)

Men jeg må vel tilbage til at kigge efter noget der ikk er livsfarligt :)


Kig på de to link jeg startede med. Jeg har en båndsav fra Electra Becum og er fint tilfreds med deres kvalitet, så mon ikke deres afretter/tykkelseshøvl også er i orden. Den bor ikke langt fra Vordingborg, og kan hentes uden problemer i et bagagerum.
Den større afretter ligner til forveksling den jeg har, og den er særdeles stabil og effektiv - men der får du kun afretteren, ikke tykkelseshøvlen.

Forfatter:  JensNygaard [ 14 jan 2014, 15:51 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Vil jeg tage et kig på, de ligger dog lidt over budgettet, men jeg sover på det :)

Forfatter:  steffen [ 14 jan 2014, 23:45 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Hej jens .
jeg har set nogle af de maskiner der er vist i tråden.
som Gammel maskinsnedker ville jeg ikke købe nogle af de industrimaskiner,
de er for farlige til hobbysnedkere og som tidligere nævnt ulovlige.

jeg selv har http://dorchdanola-netbutik.dk/product/ ... -85-13832/
som er ganske udmærket maskine.

Da du bor i min hjemby er du velkommet til at se og prøve m in maskine
kan træffes på til. 61 79 47 60.

Forfatter:  Valdemar [ 15 jan 2014, 00:16 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Hej Jens
Som gammel biavler har jeg lavet stader afbåde klinkbrædder - for sådan nogle havde min far, og generationer før ham - men jeg har også lavet af loftsbrædder, og de virkede fint - sågar kasser lavet af douglasplader. Men det er jo nok ikke det du er ude efter. Du er vel ude efter det man lavede i gamle dage, for at det skal se gammelt og håndlavet ud.
Jeg tog et bræt i den højde min sav kunne flække, og så skar jeg en firkant ud i de to hjørner, og til sidst flækkede jeg brættet med en skråtstillet klinge, så jeg på den måde fik to klinkbrædder af hver bræt. Du er velkommen til at kontakte mig på 25 45 44 88, hvis du vil have mere forklaring.

Med venlig hilsen

Knud Gaarn-Larsen

Forfatter:  BowAndFiddle [ 15 jan 2014, 04:02 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Der er mange gode råd i denne tråd, men de kommer let til at pege, om ikke i alle retninger så dog, i mange retninger.

Den helt grundlæggende problemstilling er det kun JensNygård som kan tage stilling til:
- Er du biavler først og fremmest, og har brug for hjemmelavede bistader?
- Eller, vil du også arbejde med træ på hobbyplan således at biavl og træarbejde er to ligeværdige hobbyer?

Hvis ikke der er taget stilling til dette, så er alle gode råd egentlig ikke så meget værd. Eller sagt på en anden måde: Det hjælper ikke at have verdens fineste kort over Tyskland liggende i bilen hvis man skal til Sverige.

Og til allersidst: Hvis det ikke er en hobby, så er det nemmeste og billigste nok at købe færdige profilbrædder. De gange hvor jeg selv har lavet den slags ting, synes jeg ikke jeg er sluppet ret meget billigere når jeg skulle ud at købe materialer alligevel.

Forfatter:  JensNygaard [ 15 jan 2014, 13:02 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Hej Knud

Det indgår også i overvejelserne det med at flække bræderne på en båndsav, men så skal jeg ud og have en afretter/båndpudser til det sidste finish alligevel :) Og du har så evig ret, man kan lave bistader af alt, men til "syns" stader er de gamle trugstader, med små klinkbræder sku pænest :)

BowAndFiddle

Det er jo også fordi jeg kan lide det :) Eller rettere, kan lide at lave ting selv, er meget dårlig til 'færdig købte ting', så det er for at lave så meget af processen selv, plus det på sigt burde være billigere at lave det selv (minus timeløn) på sigt :)

Hej Steffen

Tak for tilbudet :) Det lyder som det måske bliver aktuelt, men undersøger det hele lidt mere.

Hvorfor mener du en de gamle maskiner er for voldsomme? Det er vel kun at man har respekt for maskinen og ikke laver ting med hovedet under armen?

Forfatter:  steffen [ 15 jan 2014, 13:21 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

For mig er maskinerne lige voldsomme nok , kræver meget plads,
maskiner er for åbne , jern / knivene er ikke dækket nok af,
på en af maskinerne er der en firkantet synlig kutter, ulovlig , skal være rund og
dækket helt til.
de jern / knive er ikke sikkerhedsgodkendt, hvis man ikke spænder
den korrekt op, falder de af , der skal bruges en momentnøgle 8 / 10 kg alt efter boldens størrelse.
maskinen har 3500 omdrejninger i min.

Forfatter:  JensNygaard [ 15 jan 2014, 13:27 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

Hej Steffen

Plads og værktøj har jeg masser af ;) Så ikke det der er problemet...

Jeg ser bare en fordel i at købe en for stor maskine kontra en for lille?

Og alt der snurre rundt med 3.500 omdrejninger er sku farligt ;) Uanset om det er en høvl, vinkelsliber eller en flishugger :)

Forfatter:  steffen [ 15 jan 2014, 13:46 ]
Titel:  Re: Tykkelseshøvl?

JensNygaard skrev:
Hej Steffen

Plads og værktøj har jeg masser af ;) Så ikke det der er problemet...

Jeg ser bare en fordel i at købe en for stor maskine kontra en for lille?

Og alt der snurre rundt med 3.500 omdrejninger er sku farligt ;) Uanset om det er en høvl, vinkelsliber eller en flishugger :)



Valget er dit, jeg fortrækker også store maskiner frem for de små, jeg har ikke pladsen,
men jeg ser også på sikkerheden.

kik ud og vi kan få en snak der om.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/