www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Træ til didgeridoo
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=4856
Side 1 af 1

Forfatter:  M Roland [ 04 jan 2014, 02:58 ]
Titel:  Træ til didgeridoo

Vær hilset, kære træfolk!

Jeg er begyndt at spille ovenstående australske instrument og har fået en stærk lyst til selv at lave mig et.
Jeg har søgt vidt og bredt efter egnet træ, men uden held. Snakkede med en rar mand fra Linå og han gav heller ikke gode udsigter. Alle gode grene bliver jo til brænde eller flis inden der er gået særligt længe.

Så, jeg ville høre om der er en af jer, der har en god tyk og tør gren liggende på 1-2 meter, og som kunne være interesseret i at sælge mig den? Jeg betaler meget gerne over(over)pris, da jeg sjældent har været så elektrisk efter at komme igang med noget.

Hvis der er nogen der har en gren eller et tip, så ville jeg blive utroligt glad for at høre fra jer!

Håber I alle har haft en god jul og et godt nytår, og tillykke med et forum, der virker befolket med gode mennesker!

Venlig hilsen, Marc

P.s, jeg bor i København SV, men alt på Sjælland har interesse. (ja, jer er desperado indeni :D)

Forfatter:  Agerbundsen [ 04 jan 2014, 10:37 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Hej Marc,

Hvad med at give os nogle dimensioner - diameter og længde?

Er det noget specielt træ du skal bruge? Der er nok ikke meget af det australske tømmer her i DK.

Forfatter:  BjoernA [ 04 jan 2014, 10:51 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Hva' med at finde dig en god hasselkæp, sådan ca. 1,5- 2 m lang )dyb lyd, (1 m lang til en højre lyd) ca. 80-100 mm i diameter. Sådan en kæp er - på grund af veddets karakter - og ret løse struktur, rimelig let at bore/skrabe ud til formålet. Og så er den tilmed ganske let at tildanne på ydersiden - når du først har lavet "lydgangen". (Nej, jeg kender ikke så meget til Didgeridoo's, men jeg har ofte set dem - både blive lavet og brugt i Australien).
Sådan en kæp behøver du nok ikke betale noget for. Der findes masser af Hassel hegn med ret tykke enkeltstammer rundt omkring.

Du husker også lige at lægge et foto eller to herind på forum når du har lavet din Didgeridoo, ikk' ;)

Forfatter:  M Roland [ 04 jan 2014, 13:11 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Tak for hurtigt svar, de herrer!

Hassel er en super god løsning, som jeg slet ikke selv havde tænkt på - jo, som skabt til formålet.
Mit problem er, at jeg bliver helt dårlig ved tanken om, at skulle vente et år eller to med at komme i gang. Næsten grædefærdig :lol: Jeg har ikke nok træforstand til at gisne om, hvordan træet reagerer, hvis jeg arbejder i det vådt. Det kan I garntrisse sige en del om?

Dimensionerne er ganske som Bjørn, så rigtig skriver det: Længde - 1-2 meter. Diameter - 50-100+ mm.

Og I kan tro jeg nok lige skal blære mig med et par billeder eller to, hvis ørkenvandringen endelig munder ud i et færdigt instrument ;)

Igen, tak for hjælpen!

Forfatter:  BjoernA [ 04 jan 2014, 13:51 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Jeg glæder mig til at se et fint instrument af hen ad vejen. :D

Det er faktisk BEDST hvis du kan få fat i en friskskåret Hassel kæp. Den er uendeligt lettere at udhule end en tør - dog skal du bare være omhyggelig med IKKE at beskadige barken før du er færdig med at tildanne den indvendige del, OG vær omhyggelig med at smørrer enderne med vox, hver gang du arbejder med den. Der må ikke ske en fordampning fra endetræet før udhulningen er færdig. Der findes ikke noget mere ærgerligt end at der opstår revner som måske løber 10 cm ind fra enderne. Sådanne revner vil være næsten umulige at lime op igen, alt efter hvor tyndvægget du skærer instrumentet.

God fornøjelse ;)

PS: Hassel har også den fordel, at når du har udhulet røret, går der næsten ingen tid før du kan tildanne den udvendige form.

Bare sørg for at enderne ALTID er totalt dækket med vox. Formen af det færdige instrument afhænger gevaldigt af hvor tyndvægget du skærer det totale rør, og det har også en gevaldig indvirkning på tonerne hvor tyndvægget den ender op med at blive.

PPS: Udfyld lige din profil sådan nogenlunde hvor i riget du holder til.

Forfatter:  M Roland [ 04 jan 2014, 13:59 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Nu er jeg komplet lykkelig! Mange taksigelser skal lyde herfra, Bjørn :)
Glæder mig til at dele resultatet!

Rigtig god weekend og venlig hilsen,

Marc

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 04 jan 2014, 16:15 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Jeg havde en elev for en del år siden, som flækkede - dvs det gjorde jeg på båndsaven - en gren, som han så udhulede hver halvdel af med huljern og roterende sandpapir. Efterfølgende blev den limet sammen, og så gik han under bruseren for at øve sig i cirkular breathing. Hvordan det efterfølgende har været, ved jeg ikke.

Forfatter:  M Roland [ 04 jan 2014, 17:00 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Så fandt man hassel i morens baghave! 8-) Ja, Nils, det er samme procedure, jeg nu vil prøve. Cirkulær vejrtrækning er noget af det sjoveste længe. Man får blæst hele systemet, bliver naturligt euforisk og så har jeg hørt, at det skulle være fantastisk mod snorken :lol:

Forfatter:  Agerbundsen [ 04 jan 2014, 18:54 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Selv om jeg ikke ved en disse om didjeridoo'er - andet end at have hørt Rolf Harris spille på én - så vil jeg lige smide en måske kæp i hjulet:

Det kan være at klangen på instrumentet er anderledes når det er limet sammen af to stykker..........

Forfatter:  BjoernA [ 04 jan 2014, 19:36 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Agerbundsen skrev:
Selv om jeg ikke ved en disse om didjeridoo'er - andet end at have hørt Rolf Harris spille på én - så vil jeg lige smide en måske kæp i hjulet:

Det kan være at klangen på instrumentet er anderledes når det er limet sammen af to stykker..........



Det er med garanti at klangen ændre sig. Den "ægte" metode, bortset fra den helt gamle måde, fra før man fik jern og Macheter(en voldsom kniv/Sabel), hvor man faktisk brugte træ-termitter til at udhule et egnet stykke træ.

Efter at jern og stål kom til Australien, har jeg forstået det derhen at man "udhuler" træet med macheter, sandsynligvis spidset til så de kunne udhule et stykke træ. men jeg er s-- ikke specialist på området, men spændende er det, og det bliver rigtigt godt at se når den så er færdig på et tidspunkt (Limet eller ej ;) )

Forfatter:  renefriborg [ 09 jan 2014, 01:07 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Sådan en ægte en er jo udhulet af termitter fordi de ved lige nøjagtig hvordan det skal gøres, så er der bare enderne tilbage, og ikke mindst at få stemt tingesten.

Forfatter:  martin_r [ 09 jan 2014, 07:40 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

cirkulær vejrtrækningen kaldes slet og ret for circling. om det lige er stavet rigtigt ved jeg ikke. Kan kun sige det er en rimelig svært at lære, men fedt at kunne. Ikke mange kan blæse i et minut eller mere.

Forfatter:  Dag_Andersen [ 25 jan 2014, 18:44 ]
Titel:  Re: Træ til didgeridoo

Hej M. Roland.
Nu er det ikke for at tage modet fra dig, men tænkte at jeg kunne dele mine erfaringer.
Som dig, begyndte jeg med at spille på didgeridoo for efterhånden mange år siden. Og som dig fik jeg også trang til at lave min egen. Efter bedste overbevisning fik jeg fat i et stykke egnet træ, fik det flækket og udhulet og limet sammen. Dog var det sindsygt svært da træet slog sig hvilket gjorde det meget svært at lime ordentlig sammen. Konklusionen var at den aldrig kom til at lyde som noget der mindede om min termitudhulet eucalyptus didgeridoo.
Men jeg tænkte at jeg bare måtte op på hesten igen og gribe opgaven an på en anden måde. Så derfor fik jeg savet 8 stk. træ som til sammen udgjorde et hult trærør. Den blev egentlig rigtig flot, men kom heller aldrig til at lyde ordentlig! :(
Jeg har hørt en bambus didgeridoo som jeg synes lød ok. Hvilket jo bare er en stor bambus hvor der slås hul hele vejen igennem.

Men jeg kom til den konklusion at det ikke var hverken materialet eller besværet værd. I den kontekst mener jeg heller ikke at de didgeridoos som ofte er lavet på Bali eller lign. er meget værd som instrument. De kan dog være ret flotte at have stående ;)

Jeg håber at du har mere held med dit projekt end jeg havde, samt at du vil dele dine erfaringer.

Mvh. Dag

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/