www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Drejebænk søges
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=4151
Side 1 af 1

Forfatter:  jorgen st [ 21 mar 2013, 18:43 ]
Titel:  Drejebænk søges

Med alle de supermaskiner mange af jer har stående i værkstedet må der hist og her stå en sjælden brugt god maskine i bagerste hjørne. Sjælden brugt fordi I nu har noget der er bedre.
Jeg er på udkig efter en, i første omgang helst i Jylland. For at give en ide om mine ønsker:
-hvis jeg kunne, havde jeg taget til Brønderslev for at se den promat 100-800 der blev solgt for 6500 kr i sidste uge,....og jeg tror jeg havde købt den
-drejediameteren skal helst op på 40 cm
-på billede ser Union Graduate for stor og tung ud
-Jet 1442 i Gul og Gratis til 16500 kr er for dyr
-er mest interesseret i at dreje skåle og dåser
-Har drejet på en Ramatør for længe siden. Dejligt.
Er der evt. andre steder end Den Blå og Gul og Gratis man kan lede?

MVH
Jørgen Skov Thomsen

Forfatter:  BjoernA [ 21 mar 2013, 18:58 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

hvis du kan få forhandlet prisen ned på den Graduate - og efterfølgende ofre de penge som der (næsten) kræves for at opdatere den, ja, så får du næppe en bedre maskine til det du efterlyser.

En max diameter på 40 cm er egentligt ret stort, og kræver en kraftig maskine. hel og lykke med "jagten" ;)

Forfatter:  Hatmand [ 22 mar 2013, 02:40 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Kan du bruge en Luna, så har jeg to på hånden.
Drejelængde 850 og 1000 mm.
_________
Hatmand

Forfatter:  jan vilstrup [ 22 mar 2013, 11:13 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Jeg har selv haft en Luna, dog med 4 gear.Det er en fin
maskine , den fylder bare en del, men den er rimelig
stabil i forhold til at vangerne kun er i profiljern.

Jan

Forfatter:  jorgen st [ 22 mar 2013, 18:20 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Er begge de viste Luna bænke med 3 gear? Og hvor stor diameter kan man dreje? Hvilket gevind er der på spindelen?
MVH Jørgen

Forfatter:  Hatmand [ 23 mar 2013, 00:26 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Ja de er med tre gear 750-1500-3000 omd.
Jeg kan ikke huske gevind størrelsen, men jeg mener der følger en adapter til m 33 med
Der medfølger også nogle drejejern (ikke af de særlig egnede og allerbedste) planskive og pinol.
De står på den lokale husflidsskole og den på 1000 mm er uden understel. Den på de 850 mm. er med et underskab. Jeg mener at drejediameteren er max 45 cm.
Min første hat er drejet på den afbillede og der er diameteren 39 cm.
Jeg vender lige tilbage med pris og hvor meget der egentlig følger med.
_____________
Hatmand

Forfatter:  jorgen st [ 24 mar 2013, 11:04 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Min søgning er allerede ovre. Jeg så en ny annonce i går og endte med købe bænken. Det er en gammel støbejerns drejebænk, der angiveligt har stået på NKT. Derudover vidste sælger intet om den. Der står "RKT" i det støbte materiale. Det er en tung og gennemført konstruktion. Den har 4 hastigheder og kører totalt stabilt og afballanceret. Jeg tror den har bronze-lejer. Jeg glæder mig til at få den samlet.
Jeg vender tilbage med billeder engang. Jeg tror godt jeg kan få brug for lidt hjælp til det forskellige.
Tak til Hatmand for hjælpsomhed. Luna kunne godt have været en mulighed, men jeg kan mærke, at den, jeg nu har købt, passer mig bedre.
MVH
Jørgen ST

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 24 mar 2013, 17:53 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

RKT made by Kramper in Horsens!
Lækker stabil sag. Tillykke med den.

Forfatter:  Gundtoft [ 25 mar 2013, 16:35 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Som ejer af to kramper bænke kan jeg kun bifalde dit valg. Tilykke! Mine har dog ikke bronzelejer.

Forfatter:  jorgen st [ 26 mar 2013, 11:20 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Hermed et par billeder af min nye bænk:
Har brugt de sidste par dage til opstilling, afprøvning og justering. Den bliver jeg helt sikkert glad for.
Ang. lejer, så ved jeg intet om det. Det var bare noget, der fløj ned på tastaturet. Den er sikkert som alle andre Kramper bænke. Den har to smørenipler med fedt i. Skal man bruge noget specielt fedt? Hvor tit skal man smøre? Skal man bare kontrollere om den bliver varm? Kan man ødelægge lejerne ved at "oversmøre"?
I et andet indlæg har jeg læst at spindelens gevind er 11/4 WG. Andet steds fra har jeg en patron som kan sættes på. Den er lidt løs mens man skruer den på, men sidder perfekt når den går i bund. Gevindet er altså ikke helt det samme. Kan man ødelægge spindelens gevind ved at bruge den? Jeg oploader et par billeder af patronen. Er der nogen, der kender den? Kan man købe ekstra bakker? Helt spændt sammen er der 42 mm indvendigt mellem kæberne.
Til andre Kramper ejere: Kan man købe patroner med det rigtige gevind? Et overgangsstykke vil bringe patronen for langt frem.
Anlæget er lidt specielt. Må være noget de har haft brug for på Nordisk Kabel, hvor den har stået.
Motoren er 2,2 KW og 3 HP. Det er næsten lidt for meget, men det kører godt.
HIlsener fra en alt i alt tilfreds mand.
Jørgen ST

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 26 mar 2013, 13:22 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Din bænk har været brugt som trykbænk. Derfor det specielle anlæg.
Hvis nogen ikke ved hvad der er, så søg på "metal spinning" på youtube.

Forfatter:  BowAndFiddle [ 26 mar 2013, 13:56 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Oneway har også noget om metal spinning. Jeg ved ikke rigtig hvad det hedder på dansk, men vil da gerne høre om det.

Personlig synes jeg at metal spinning lyder spændende og kan se nogle muligheder i at kombinere træ og metal. Vil det f.eks. være muligt at spinne lysholdere selv??

Forfatter:  Kai Ingemann [ 26 mar 2013, 14:01 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Jeg er ret sikker på, at spændepatronen er en Nova (fra Teknatools), men hvad der passer af kæber, er jeg ikke lige klar over.

Forfatter:  Hatmand [ 28 mar 2013, 00:29 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

Tillykke med drejebænken.
Den er noget mere tung og stabil end en Luna. Så nu er det med at få en pind og få lavet nogle spåner.
________
Hatmand

Forfatter:  ErlingSj [ 28 mar 2013, 00:44 ]
Titel:  Re: Drejebænk søges

BowAndFiddle skrev:
Vil det f.eks. være muligt at spinne lysholdere selv??

Ja.
Lav en form af træ, spænd en rund metalplade op ved at trykke den ind mod formen med en fladnæset pinol.
Smør pladen med en blanding af konsistensfedt og olie, og tryk den i facon med en stålstang, der er slebet glat og afrundet.
Med de kineserier du har fremvist vil du uden tvivl kunne presse emner i metal, om ikke andet så i tynde plader.
Jeg ved at BjørnA har prøvet det, så det kan være, at der kommer en kommentar fra ham.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/