| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| 2 Hæg, stor og mindre. http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=3976 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Rasmus [ 29 jan 2013, 09:12 ] |
| Titel: | 2 Hæg, stor og mindre. |
Jeg har fået en henvendelse på en stor hæg ca 40 i diameter og en ca 25 cm i diameter fra en mand i faaborg. jeg har ikke selv mulighed for at gøre noget yderligere ved sagen. men hvis der er nogen derude der kunne have interesse så kontakt ham på 20162991 Steen Skeiller i må meget gerne lige smide besked her hvis i tager kontakt så jeg ved han ikke bare hænger i de uvisse. |
|
| Forfatter: | johnhelm [ 29 jan 2013, 12:07 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Rasmus, kan du forklare hvad en "Hæf" eller en "Hæg" er for en dingenot? |
|
| Forfatter: | Finn Guldbaek [ 29 jan 2013, 12:58 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
John, Se her: download/file.php?id=8516&mode=view Eller bare søg på "hæg". Det er rigtig godt drejetræ, og så vidt jeg ved, sjælden i så store dimensioner. Hvis Fåborg lå lige om hjørnet, var jeg på vej. |
|
| Forfatter: | johnhelm [ 29 jan 2013, 15:16 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Hej Finn, tak for tippet - nu forstår jeg... ja, det ser meget fint ud. |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 29 jan 2013, 19:45 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Jeg har ret dårlige erfaringer med hæg. Jeg synes, det har en kraftig tilbøjelighed til at rive op, når man drejer indersiden af skåle rent. Det skal dog siges, at jeg prøvede det, da jeg var ret grøn udi drejeriet, og fik en sådan afsky for det, at jeg aldrig rørte det igen. Hægt barn og så videre. Det kan være en dygtig drejer slipper for problemerne. Men det stinker godt nok fælt! |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 29 jan 2013, 21:29 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Har ingen erfaringer med at dreje i Hæg, men for nogle år siden fældede jeg en del hegn til brænde og jeg må give Stig ret, der er en god grund til at træet har nogle særdeles saftige øgenavne. Jeg skal skåne jer for dem men nøjes med at citere min nabo, der tørt konstaterede, at det træ var som skabt til at lave lokumsbrædt af. Det *stinker* af kloak de første uger men var fuldstændig lugtfrit, da blev taget ind halvandet år senere. Regn altså med at grovdreje OG finde et afsides sted, hvor det kan dampe af. VH, Lars |
|
| Forfatter: | kajesor [ 30 jan 2013, 10:12 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Hvordan ser ved fra hæg ud? Jeg mener at have læst, at det, som man kalder amerikansk kirsebær i virkeligheden er hæg. |
|
| Forfatter: | Per Sepstrup [ 30 jan 2013, 10:55 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Jeg har prøvet at dreje i hæg, og som Stig skriver kan strukturen i træet drille. Farvespillet i hæg fandt jeg ikke specielt tiltrækkende, så det blev til brændefyret. Hæg hører botanisk set til rosenfamilien og slægten blomme - Prunus på latin. Der er dog nogle botaniker, der opdeler slægten blomme i tre slægter, hvilket jeg skal afholde mig fra at komme nærmere ind på. Slægten blomme består af vores dyrked arter som blomme, kirsebær, fersken, abrikoser og mandler m.m.. Af vildvoksende arter har vi her i Danmark slåen, som anses for at være stamfader til vores dyrkede blomme, kirsebær som alle kender og så hæg - Prunus padus. Der findes to arte af hæg i Danmark, den almindelige hæg og glansbladet hæg, der er forvildet fra haverne. Almindelig hæg indeholder som de fleste arter indenfor blommeslægten stoffet amygdalin, der også findes i bittermandler. Amygdalinen spaltes under vandoptagelse i blåsyre - en stærk gift og i bittermandelolie og druesukker. Hos hæg indeholder barken en del amygdalin, og når barken knuses kommer der en stærk duft af bittermandelolie, nogen siger det stinker. Hæg kaldes også for "majtræ" da busken/træet blomster med store hængende hvide klaser i maj. Bærrene er sorte og bitre. Hilsen Per |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 30 jan 2013, 20:14 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Ret præcist, Per. Du glemte lige Prunus cerasifera Den har hverken noget med blommer eller slåen at gøre. Kaj har iøvrigt ret, når han mener at vide at Amerikansk kirsebær er en hæg. Black cherry er nemlig deres navn for Prunus serotina. Da den herhjemme mest er plantet i læhegn ( og iøvrigt er ved at få karakter af en uønsket indvandrer) får den stort set aldrig størrelse som et træ. Jeg kender personligt kun til et enkelt eksemplar, uden for de botaniske haver, som har, hvad man kan kalde egentlig kævle. Ellers er det noget småskidt. Hvis nogen har en uforløst drøm om at prøve skidtet af, har jeg nogen sykker på min ejendom, som vi kan skære en stump af. Per, det er rart at høre, at jeg ikke er den eneste, som mener at Prunus padus gør mest gavn i brændefyret. |
|
| Forfatter: | Kaj Petersen [ 30 jan 2013, 20:19 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Stige, jeg fik engang et stykke af dig. Det var en grovdrejet lille skål, du gav mig i Oddense. Jeg synes faktisk det blev en fin lille skål. Og nu skal jeg se om jeg kan finde et billede af den. Er sikker på at jeg har taget et billede af den. |
|
| Forfatter: | martin_r [ 30 jan 2013, 20:33 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Hvordan er slåen at dreje i og kan det overhovedet fåes i størrelser som der kan laves skåle af. bare lige en strø tanke! |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 30 jan 2013, 20:59 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Definer " skål"! |
|
| Forfatter: | martin_r [ 30 jan 2013, 21:07 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
altså ikke dukke skåle men sådan omkring Ø 200 mm og opefter |
|
| Forfatter: | kajesor [ 30 jan 2013, 21:22 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Så var jeg jo ikke helt galt på den. De to arter, som du nævner, Per, blomstrer vist på forskellige tider. Nogle mener, at bærrene kan bruges til kryddersnaps, andre mener, at de er giftige, hvilket det jo kunne tyde på med udviklingen af blåsyre. Snapsen skulle få en lidt mandelagtig smag. Er der nogen som vil smage, hvis jeg prøver en dag??? |
|
| Forfatter: | Bent Karlsen [ 30 jan 2013, 21:40 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Jo tak Kaj. jeg vil gerne smage. Tror du den kan blive færdig til engang midt i april ? |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 30 jan 2013, 22:38 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Mit forhold til Hæg har jeg beskrevet længere oppe, så jeg har aldrig følt mig fristet til at prøve bærrene. Skulle nogen falde for fristelsen, så vær rare at tage forsigtigt for jer af retterne. Jeg lavede en gang et ellers meget velsmagende og ikke oversødt aftræk af (mange!) kirsebærkerner, og jeg skal hilse og sige, at mavepinen ikke var for sjov. VH, Lars |
|
| Forfatter: | Kaj Petersen [ 30 jan 2013, 23:35 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Stige, hvis det er mig du spørger ... ? Tror den grovdrejede skål var noget der lignede 20 Ø X 15 H Stadig sikker på at det var hæg, fordi du havde skrevet på kanten af den. Årstallet du havde skrevet husker jeg ikke, men lige da jeg ville dreje den, måtte jeg først søge lidt på nettet om "HÆG". Og det var alligevel ikke dårligt at dreje i. |
|
| Forfatter: | Finn Guldbaek [ 31 jan 2013, 00:36 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Det kan lyde som om jeg er helt forkert på den, angående hægs drejeegenskaber. Har prøvet det en gang, for mange år siden, og havde ingen problemer. Der er selvfølgelig den mulighed at det ikke var hæg, som giveren påstod. |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 31 jan 2013, 07:08 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Den var ment til Martin, Kaj. Størrelsen på skåle kan jo være forskellig. Jeg fik engang en ordre på 50 sake-skåle. De var ikke meget større end et groft overvægtigt fingerbøl. |
|
| Forfatter: | Per Sepstrup [ 31 jan 2013, 10:05 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Hej Alle på denne tråd. Nu, hvor der er gået "Latin" i denne tråd og Stig nævner Prunus cerasifera og Prunus serotina kunne vi jo lige nævne de danske navne også. Prunus cerasifera er lig med Mirabel og Prunus serotina er lig med Glansbladet hæg. Jeg tror ikke der sker noget ved at lave snaps af alm. hæg, men jeg tror det bliver en rigtig bitter. Jeg vil nok hellere lave en kryddersnaps af slåen. Hilsen Per |
|
| Forfatter: | martin_r [ 31 jan 2013, 16:16 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Okay der er selvfølgelig mindre skåle, men jeg vil nu gerne lave skåle hvor der kan være mere end fire peanuts |
|
| Forfatter: | kajesor [ 31 jan 2013, 18:50 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Bent, nej for jeg har ingen bær, men jeg overvejer havtorn. Slåen er nævnt, den den er rigtig god, ikke mindst efter lagring. |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 31 jan 2013, 18:59 ] |
| Titel: | Re: 2 Hæg, stor og mindre. |
Jeg har fået pandekagesirup i Idaho, lavet på bærrene fra "Choke cherry" deres version af hæg prunus virginiana. Den smagte udmærket. Meget malende navn, iøvrigt, hvis I nogensinde har ædt hægbær. Per, jeg er træ-elitist. Jeg foretrækker de latinske navne, da der nemt opstår misforståelser når man anvender de lokale navne: Hæg, majtræ, hæckmei etc. Så er prunus padus mere præcist. Oversættelsen til dansk er aldrig længere væk end 2 klik på nettet. |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|