www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Fifs og hjælp søges...
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=3689
Side 1 af 1

Forfatter:  LuckyLucas8 [ 07 okt 2012, 13:33 ]
Titel:  Fifs og hjælp søges...

Halløj derude!

Jeg går nogle gange med et par tossede ideer og er af den type der mener at det bør da afprøves i virkeligheden.
Lidt om mig selv, gravid kvinde, 25 år, der elsker at være kreativ.
Jeg har en idé om at lave gulvlampe, bordlampe eller lignende ud fra en udhulet træstamme/tykkere gren m.v. Min idé er allerede brugt af andre, men jeg tænkte at det kunne være sjovt at prøve det selv.
Hvad bør jeg være opmærksom på? Kan jeg behandle noget frisk træ, for at det ikke flækker og bor der evt. en trædrejer i nærheden af Esbjerg?
Tanken er at stammen/grenen afbarkes evt behandles med noget olie el.lign, herefter udhules træstammen (der gerne må have grene) hvorigennem der føres en ledning der munder ud i fatning i den ene ende og stik i den anden. Stammen eller grenen påmonteres en plade eller et par ben, der går ud fra stammen et godt stykke fra bunden.

Lyder ideen helt tosset eller er det til at arbejde med? :lol:

Venligst,
Mette

Forfatter:  BjoernA [ 07 okt 2012, 13:48 ]
Titel:  Re: Fifs og hjælp søges...

hej Mette,

ideen med at lave lamper af gren/stammestykker er ikke ny, men da natuen er så mangfoldig, er det eneste helt sikre, at der aldrig bliver lavet to ens.

jeg har igennem tiden lavet mange, og det er egenligt ret simpelt.

En trædrejer skal du bruge til at dreje enderne på træet så lampen "kan stå" sikkert.

Hul til gennemboring laver jeg sædvanligvis med et 8 mm bor som er ca. 400 mm langt. dermed passer et 10 mm gevindstykke (l =50 mm) hvor selve pærefatningen så kan påskrues.

jeg borer et 10 mm hul vinkelret ind fra siden til det lodrette hul. Det skal bruges til ledningsføringen.( ca. 10-20 mm over bunden)

Det er selvfølgelig bedst at bruge tørt træ - med eller uden bark, det er kun fantasien som sætter grænser. (Vådt træ kan så absolut også bruges, men så må du bare påregne at der skal laves afretning når træet er tørret ud, og det kan tage lang tid)

held og lykke med den lille som er på vej - og alle lamperne ;)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/