Polering/pudsning af f.eks Bøffelhorn:
Som jeg har set det gjort i Indonesien: Man tager "Hvid vaselineolie" (I ældre tid brugte man kokusnøddeolie) og vådsliber (efter at emnet er færdig tildannet) med korn 400, 600, 800, 1200, 1500,2000 (ikke noget med at "springe over"). Når man så er nået dertil, renser man overfladen omhyggeligt af - og polerer overfladen færdig med en meget blød poleringsskive/klud - UDEN at påføre mere vaselineolie. Man polerer faktisk det sidste vaselineolie ud af overfladen, og afslutter så med et ganske tyndt lag canaubervox, som poleres op - indtil det "flyder" og dermed lukker de sidste poreåbninger i hornet.
Jeg så også hvordan man færdiggjorde et skakbræt, hvor de sorte og hvide felter var lavet af horn. den sidste polering blev gjort ved at blande tobaksaske i olien og så polerer færdig med en meget fin bomuldsklud. Jeg fik fortalt at det tog en dygtig poleringsgut 3-4 dage at polerer sådan et skakbrædt færdigt.

Pudselærred/vådslibepapir som vi kender det blev sjældent anvendt til de traditionelle ting. det var kun til de moderne handelsvare man brugte moderne komponenter. Man brugte en form for læder som var behandlet på en måde så det kunne "slibe". hvordan man gjorde vill de ikke fortælle, det var både tradition og en familiehemmelighed.
_________________
Bjørn AndersenModus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262