www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Direktørens kniv - fra plast til træ
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=13&t=3238
Side 1 af 1

Forfatter:  schroderbo [ 01 apr 2012, 18:52 ]
Titel:  Direktørens kniv - fra plast til træ

En god bueskytte ven købte en Husqvarna kniv for en del år siden. Tidens tand havde sat sit præg på klingen/skæftet så den kom med hjem i værkstedet
til en renovering. 4 messingnitter blev udboret så den kunne skilles ad.Tænk engang den var samlet uden en eneste dråbe lim. 4 nitter var alt der holdt den sammen.
Ejeren havde en erindring om at de yderste skaller måske var af en slags "eksotisk" ben/tand - men ak.
"Patineret" (solbleget) plast var det - ikke meget eksotisk.

Vedhæftet fil:
PICT2600.JPG


Så 2 nye skaller af ibenholt blev savet og planslebet. På hver skal blev der livet et stykke hvid fiber.
Et tips til den slags limning. Fiberpladen skæres/klippes ud i samme størrelse som skallen.
Fiberpladen lægges på et skærebrædt i acryl fra Ikea (15 kr) der kommer lim på og ibenholtskalllen ovenpå.
Og det hele kommer i spænd. Tipset er acryl skærebræddet - araldit limer ikke fast på det.
Så der er ikke problemer med udflydende lim. De 2 kloder holdes nu sammen med dobbeltklæbendetape
så der kan bores symmetriske huller til de nye sølvnitter. Tapen sidder på de 2 fibersider og holde utroligt godt.

De 2 skaller, klinge og nitter samles "i et bad af araldit" og sættes i spænd på skærebræddet igen.
De er opspændt nær kanten så man kan komme til at tørre den lim af med der presses ud over klingen.

Vedhæftet fil:
PICT2608.JPG


Modellen er nu groft tilslebet på sliberundellen.

Vedhæftet fil:
PICT2612.JPG


Den færdige kniv efter renovering.
Nu mangler der bare en ny skede.

Vedhæftet fil:
PICT2619.JPG


Vedhæftet fil:
PICT2622.JPG

Forfatter:  Thomas J [ 01 apr 2012, 19:01 ]
Titel:  Re: Direktørens kniv - fra plast til træ

Rigtigt flot arbejde. Men jeg synes, klingen ser lidt "træt" ud.

Mvh
Thomas

Forfatter:  ErlingSj [ 01 apr 2012, 19:45 ]
Titel:  Re: Direktørens kniv - fra plast til træ

Er det for at give en bedre sammenlimning, at du lægger en fiberskive mellem træ og stål?

Forfatter:  BjoernA [ 01 apr 2012, 23:33 ]
Titel:  Re: Direktørens kniv - fra plast til træ

hej Kim,

Jeg har prøvet at omsætte noget af det Poul m og Bjørn B har forsøgt at banke ind i min gamle knop omkring det der med foto, så jeg har tilladt mig at lege lidt med dit foto af den flotte ibenholtkniv. Håber det er ok. Tanken var at fremhæve bladet af den gamle kniv - sådan en har jo sin egen historie - og jeg syntes du har fået et flot resultat.

Forfatter:  jakoboster [ 01 apr 2012, 23:38 ]
Titel:  Re: Direktørens kniv - fra plast til træ

Det er fedt at se nogen genbruge en ganske udmærket klinge. det var ikke blevet det samme med en ny.
Det faktum at kniven har bevist sit værd, og nu bare fortjener et nyt og bedre skifte er fedt.

Forfatter:  schroderbo [ 02 apr 2012, 19:36 ]
Titel:  Re: Direktørens kniv - fra plast til træ

Tak for dine fine ord og kommentarer.
Det er en skam jeg glemte at få taget nogle før billeder.
Jeg kan godt forstå hvis klingen var en smule træt.
Den har fået "tæsk" det er helt sikkert med ridser, skrammer, skjolder og rust til følge.
Det meste er slebet væk men den har stadig en del "patina" - godt set Foto Bjørn - nu har vi både en Foto Bjørn og en Vaske Bjørn :lol:
og nej jeg kan da ikke have det mindste imod det.
Det viser jo tydeligt at tidens tand stadig kan ses.
Jeg får den dog poleret en gang til inden den afleveres.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/