| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=8569 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Andreas K [ 13 sep 2020, 10:00 ] |
| Titel: | Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Jeg har sat denne på bænken ... Vedhæftet fil: 20200912_172055.jpg Vedhæftet fil: 20200912_172114.jpg Vedhæftet fil: 20200912_172125.jpg Men hvad er den bedste vej frem hvis den ikke skal eksplodere når den bliver tynd? Skal man lade den være tyk? Epoxy? Indlæg af kobbertråd, der kan holde sammen på den?? Ikke gøre noget og håbe på det bedste? Som så meget knudetræ, så er den MEGET hård. To skruer knækkede, da jeg prøvede at skrue dem ud af planskiven, og hele klodsen røg ud af min chuck da mit jern fangede en kant. Der var ikke noget som helst at se hvor den ramte betongulvet ... Inspiration søges. Andreas |
|
| Forfatter: | cold hawaii [ 13 sep 2020, 10:20 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Personlig foretrækker jeg at la det være som det er, med resin kan være en løsning hvis du vil være sikker. Og ja knude er hårdt, husk helt skarpe jern og personlig beskyttelse. (Viser mv. Og ikke mindst stå rigtigt) |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 13 sep 2020, 11:29 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Det er ét af den type emner, som jeg kun ville vælge at dreje i, hvis det kom fra slægtsgårdens yndlingstræ. Revnerne er dybe og lange og formen dermed sårbar. Tappen har dyb revne og er ikke stabil. Når du har den på bænken, må du have bestuttet dig for at den er umagen og risikoen værd. I så fald ville jeg lægge et lag madfolie (VitaWrap) omkring emnet på det tykkeste sted og udenpå to-tre omgange Gaffatape så du dækker et stykke både over og under "ækvator (så det ikke kan skride). Så har du minimeret risikoen for at emnet skiller helt ad med et brag. Derefter ville jeg vikle to-tre omgange almindelig malertape rundt nær kanten inden jeg tog fat på at hule ud. Vor ven fra Klitmøller har nævnt det vigtigste, men ud over at jernet skal være skarpt, så vælg hellere er 10 mm jern end et større. To tyndere spån, jo mindre belastning. VH, Lars |
|
| Forfatter: | Andreas K [ 13 sep 2020, 14:36 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Jeg vælger at dreje den fordi jeg kan se et potentiale for noget smukt og usædvanligt. Men om det er besværet og risikoen værd er jo et godt spørgsmål. Hvis det lykkes, så tror jeg det er det værd. Jeg er klar over at det hele kan ende med et brag, men mon ikke din løsning med gaffa kan holde sammen på det. Her er flere billeder efter jeg har gravet alle bark inklusionerne ud. Vedhæftet fil: 20200913_115253.jpg Vedhæftet fil: 20200913_115302.jpg Og her efter jeg har drejet noget mere af ydersiden og givet den noget CA lim i revnerne. Jeg overvejer stadig om jeg skal fylde de revner i kanten ud med epoxy. Vedhæftet fil: 20200913_125212.jpg Vedhæftet fil: 20200913_125223.jpg Hvis jeg drejer den tynd, så kommer der ret store huller, er det bare alt for farligt? Hvordan drejer jeg det mest sikkert på indersiden? Andreas |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 13 sep 2020, 15:04 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Mit forslag om at give emnet en spændetrøje yderst og dreje det indvendige ud med et smalt jern snarere end et bredt handlede selvfølgelig om at modvirke, at et lidt forkert tag med jernet lægger et for stort pres udad. Uden noget til at holde sammen på det, er det nok sikrest at fjerne det meste at tykkelsen udefra hvor den buede form bedst modstår trykket fra jernet. Epoxy er formentlig den sikreste måde at holde sammen på det hele. Det arbejder jeg ikke med, men måske kan andre give råd. VH, Lars |
|
| Forfatter: | Kai Boisen [ 13 sep 2020, 19:44 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
I overser det ALLER største problem (Lars nævner det, men kommenterer ikke yderligere på det) Tappen har en STOR revne, som vil gøre at den kan/vil fjedre. Derfor kan du ikke spænde den sikkert op!!! Hvis du ikke sikrer en stabil tap, så kan den næppe drejes færdig. Desuden er tappen på det første billede for stor, den passer ikke til spænde patronen, men det er et meget mindre problem. Det er ikke farligt, men gør det tæt på umuligt, at genopspænde den så den kører eksakt rundt. Om træet er værd at arbejde med? Det kan kun du afgøre! Jeg ville ikke risikere helbredet på den. Hvis du brænder for at lave noget unikt ud af den, så vil jeg absolut anbefale, at du støber den op med epoxy. |
|
| Forfatter: | dueslaget [ 13 sep 2020, 20:43 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Jeg ville heller ikke gøre det med den tap!!!!! Som MINIMUM kan du fylde tappens revne op med støv og sekundlim - så den bliver helt stabil...ellers ikke og husk visir!!!!!! |
|
| Forfatter: | Andreas K [ 13 sep 2020, 22:34 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
OK, jeg hører hvad der bliver sagt. Den er taget af bænken og jeg tror den bliver mit første epoxy projekt. Jeg tager den med på lørdag, så kan det være der kommer flere ideer eller advarsler ... Nu har jeg sat en grovdrejet brunkerne aske skål på bænken i stedet, den byder på sine helt egne udfordringer. Andreas |
|
| Forfatter: | Andreas K [ 15 sep 2020, 15:20 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Så er jeg gået i gang med epoxy, og belært af erfaringerne med at fylde revner i et plankebord, så har jeg dækket godt af. Alligevel holdt tapen ikke helt alle steder, og jeg har en sø af epoxy på bordet. Vedhæftet fil: 20200914_224705.jpg Nu håber jeg at revnerne på indersiden er lukket, og at jeg kan fylde revnerne op i andet forsøg. Nogen erfaringer med hvilken tape der kan holde epoxy inde?? Jeg har prøvet klar posttape og gaffatape, men det er ikke helt godt nok. Jeg har set at man på nettet bruger stykker af plast beholdere limet på med varmlim, det prøver jeg næste gang. Andreas |
|
| Forfatter: | Andreas K [ 24 sep 2020, 10:54 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Så fik jeg fyldt næsten alle revner ud, og det virker faktisk godt med varmlim og ituklippede plastikkrus. Jeg prøvede også at dække af med varmlim og pappet fra en kellogspakke, da det jo er coated med en plastikfilm på ydersiden. Det virker fint, bortset fra at man ikke kan få pappet af bagefter, det skal drejes væk. Vedhæftet fil: 20200923_133653.jpg Vedhæftet fil: 20200923_144047.jpg Jeg fik drejet en ny tap på skålen og nu ser bunden solid ud. Vedhæftet fil: 20200923_152755.jpg Vedhæftet fil: 20200923_152907.jpg Så er det bare at komme i gang med "svineriet" Andreas |
|
| Forfatter: | Andreas K [ 25 sep 2020, 23:06 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Så blev jeg færdig og jeg kan godt lide resultatet. Jeg havde hellere været foruden epoxy, men når det nu ikke kunne være anderledes, så blev det meget godt, og jeg lærte en masse. 2 x H-olie som finish. Vedhæftet fil: 20200925_225248.jpg Vedhæftet fil: 20200925_225328.jpg Lad mig høre om I synes det var besværet værd. Andreas |
|
| Forfatter: | Jens Reinholdt [ 26 sep 2020, 10:49 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Godt, Andreas. Du har brugt meget arbejde på og fået et fint resultat af et stykke træ, som jeg havde smidt ud. Finish er flot. Håndværket i orden, der er ikke udrivninger eller slibemærker at se på billederne. Vil du poste et billede af tingen i profil?, så jeg kan se proportionerne. Venlig hilsen Jens |
|
| Forfatter: | Andreas K [ 26 sep 2020, 17:13 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Her er et profilbillede. Vedhæftet fil: 20200926_170700.jpg Jeg havde tanken om at lave den mere vase-agtig og få den "rigtige" størrelse på bunden, men jeg ville hellere beholde de markante revner i bunden. Derfor blev faconen som den blev. Men kom gerne med dine tanker om hvad du ville have gjort. Inspiration er altid godt. Andreas |
|
| Forfatter: | Jens Reinholdt [ 26 sep 2020, 18:30 ] |
| Titel: | Re: Kirsebær knude - hvad skal jeg gøre? |
Jeg er ikke ude på at rette. Men tak for billedet; nu kan jeg se, at kurven fra top til bund er fin, uden knæk. Sådan skal det være. Og jeg forstår, at det er materialet og ikke drejeren, som har bestemt formen. Det har du gjort rede for. Det er ok. Venlig hilsen Jens |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|