www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Første skål - hvad gør jeg forkert?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=8396
Side 1 af 1

Forfatter:  Pjedsted [ 20 jul 2019, 09:38 ]
Titel:  Første skål - hvad gør jeg forkert?

Det er første gang jeg drejer. Jeg havde problemer med at bænken var meget urolig selv ved 300 omdrejninger. Kanten på skålen har ikke samme tykkelse og jeg kan ikke få et rent snit. Skålen ser meget grov ud selv efter jeg har pudset i en time. Skålen er centreret men wobler frem og tilbage. Hvad har jeg gjort forkert?

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 20 jul 2019, 09:40 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Tag et par billeder af din opspænding og dine jern, så vi kan se hvad du har gjort

Venlig hilsen Jens

Forfatter:  Pjedsted [ 20 jul 2019, 10:50 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Hov der gik noget galt med billederne. Her kommer de igen.

Jeg har anvendt carbid jern fra Sorby. Flad til at skrabe og rund til finsih og udhulning

Forfatter:  Pjedsted [ 20 jul 2019, 10:56 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Billeder

Forfatter:  Pjedsted [ 20 jul 2019, 11:05 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Afstanden fra skålen til chucken er ikke ens kan jeg se. Det må være det der gør at den er blevet skæv.

Jeg har monteret chucken så jeg skal udvide chucken i udhulningen i skålen. Det er måske nemmere hvis jeg gør så jeg skal spænde den ind omkring skålen i stedet?

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 20 jul 2019, 12:12 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Du siger, at drejebænken er meget urolig selv ved 300 omdrejninger.
Urolig bænk = materialet er ikke drejet rundt. Rundt = ligevægt.
Det kan måske også være, at materialet ikke er godt nok spændt fast.

Spændepatronens 4 kæber skal alle have kontakt med bunden af taphullet; som du selv har opdaget, er din skål spændt skævt op.
Du kan bruge medløberen uden pinol på til at presse skålen mod spændepatronen, når du spænder op. Så er skålen på plads det rigtige sted, og så kan du spænde den fast.

De fleste drejere vælger U-jern til skåldrejning.
Man kan da godt lave skåle udelukkende med skrabere, men det er langsommeligt.

På ydersiden af din skål er der udrivninger; de kommer, når drejejernene ikke er skarpe.

Du kunne have glæde af en mentor.
Måske kan du finde lidt hjælp i nogen af de gamle skrivelser her på forum; prøv og læse
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=3658

Venlig hilsen Jens

Forfatter:  Pjedsted [ 20 jul 2019, 13:24 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Tak for svar Jens. Jeg har brugt youtube en del så jeg ikke famler I blinde. Skal også på kursus hos Bent Illum dog først i september.

Jeg havde egentlig købt Robert sorby pga af den gode kvalitet så det er lidt skuffende at jernene ikke er skarpe nok. Kan der være en anden grund til udtrækninger eller skal jeg bare have fat på de traditionelle jern? Forkert hastighed evt?

Forfatter:  Bahnanasplit [ 21 jul 2019, 20:25 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Pjedsted skrev:
Tak for svar Jens. Jeg har brugt youtube en del så jeg ikke famler I blinde. Skal også på kursus hos Bent Illum dog først i september.

Jeg havde egentlig købt Robert sorby pga af den gode kvalitet så det er lidt skuffende at jernene ikke er skarpe nok. Kan der være en anden grund til udtrækninger eller skal jeg bare have fat på de traditionelle jern? Forkert hastighed evt?


Hvad bruger du til at slibe jernene med ?
Stort set alle jern skal lige have en opfriskning på skæret inden den sidste finish...

/Kim

Forfatter:  DenKedelige [ 21 jul 2019, 21:02 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Kim, der står at det er karbidjern.

VH, Lars

Forfatter:  Bahnanasplit [ 21 jul 2019, 22:22 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

DenKedelige skrev:
Kim, der står at det er karbidjern.

VH, Lars


Tak, der sov jeg lige i timen ;)
Så det nok derfor manden får oprifter, hvis han ikke skærer det.

/Kim

Forfatter:  DenKedelige [ 22 jul 2019, 06:21 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Og jeg har vidse ikke, at Sorby havde karbidjern, troede de brugte HSS-platter på deres systemjern.
Under alle omstændigheder taler vi nok skrabeteknik.

VH, Lars

Forfatter:  peters drejeri [ 22 sep 2019, 08:02 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Du vil få en meget bedre overflade hvis du brugte ujern
Selv her hvor du har et godt fast stykke træ får du udrivninger. Hvis du havde et stykke frønnet træ med lidt spil i vil det være så godt som umuligt at dreje til en brugbar overflade.
Så det bedste råd herfra er at du finder en drejer eller kursus i dit nærområde så du kan se og føle forskellen på at skrabe og skære.
Det vil også være med til at du køber de jern du har brug for fremfor at bruge en masse penge på jern der ligger i skabet eller på hylden.
.

Forfatter:  Flintinge [ 21 feb 2020, 00:30 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Du har forhåbentlig fået styr på slibning af dine drejestål. Ellers kan du læse om mine erfaringer på http://www.krattet.dk, hvor jeg har beskrevet mine egne forsøg med slibning af HSS stål samt mine erfaringer med drejning/slibning af vanskelige træsorter (svampeangrebne, tørreskadede).

Det meste af det jeg selv drejer, er delvist nedbrudt træ, som er svært at dreje med "normale" midler til en glat oveflade; men som med lidt held kan give nogle meget smukke skåle. I øjeblikket (20. februar 2020) drejer jeg i vindfældet Valnøddetræ, som har været opbevaret under omvendte plastsækket efter rundsavning i godt to år. Se forsiden på min hjemmeside.

Forfatter:  Per Sepstrup [ 27 feb 2020, 11:05 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Hej Rune.

Jeg er ikke tilhænger af det plattesystem som Robort Sorby sælger. Køb som Peter skriver nogle u-jern og lær så at lave nogle spåner med skærende værktøj. Det næste er, at din opspænding i spændpatronen skal laves meget nøjagtig, jeg ser desværre alt for mange tilfælde af dårlige tapper eller en dårlig recess, er disse ikke lavet korrekt, får du en skæv opspænding.
Ordforklaring. en recess er en indvendig opspænding som du har brugt. En tap er udvendig opspænding - du spænder udefra og indefter. Den sidst er at anbefale idet du mindsker chancerne for at dreje igennem bunden på skålen, dertil kommer at din skål ikke bliver for tyk i bunden.

Forfatter:  MortenBjL [ 28 feb 2020, 15:12 ]
Titel:  Re: Første skål - hvad gør jeg forkert?

Vil nu mene at man som udgangspunkt også burde ku få en ok overflade med karbid skærer, såfremt platten er skarp.. Muligvis prøv med højere omdrejninger..
Jeg er selv ret ny i karbid skærer, men synes det er svært at håndtere ved lave omdrejninger - som om platten tager for hårdt fat.

Når det så er sagt, ligner det noget gammelt og meget tørt egetræ du drejer i.. Det er meget hårdt, og nok ikke det letteste at træne i.. Prøv at få fat i noget frisk træ til at forsøge dig på.. Ahorn, valnød, frugttræ el. Lignende.
Ved det giver udfordringer med tørring, men det er en helt anden oplevelse at dreje i..

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/