| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Min første fyldepen http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=6579 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | KrestenJeppesen [ 05 sep 2015, 12:50 ] |
| Titel: | Min første fyldepen |
En fyldepen i noget jeg tror er taks. Den er desværre ikke for pæn i enderne, da jeg ikke havde noget at rette enderne af med. Min afretter-dims passer kun til 7 mm huller, og jeg havde boret de noget større (12mm og 13mm) huller i klodserne. (Klodset, ja) Til næste forsøg har jeg drejet et par rør, der passer ind i messingrørene, så 7mm afretteren kan bruges, men jeg kunne selvfølgelig også bare bore 7mm først, så rette af og så bore op til 12mm og 13mm. Nå, det var der altså ikke tålmodighed til i første forsøg. Jeg købte 2 sæt af fyldepen og kuglepen kits, så jeg har stadig lidt at øve mig på. Nu skal jeg have fundet noget rigtig pænt træ til det sidste sæt. Det er jo en oplagt gaveide i sådan et sæt, (hvis man kan lave det pænt...) Mvh Kresten |
|
| Forfatter: | Kai Ingemann [ 05 sep 2015, 13:27 ] |
| Titel: | Re: Min første fyldepen |
Jeg synes, det er rigtig godt efter første forsøg. |
|
| Forfatter: | martin_r [ 05 sep 2015, 16:23 ] |
| Titel: | Re: Min første fyldepen |
Overgangen fra træ til bøsning skal være mere præcis. Men ellers fint første forsøg. |
|
| Forfatter: | FT Cocker [ 06 sep 2015, 19:31 ] |
| Titel: | Re: Min første fyldepen |
Som de andre skriver, så er du godt på vej. Du skal bare øve dig i at slibe blanksne i enderne når de sidder på mandrellen. Løsn messingskruen lidt, træk blanksne lidt ud af bøsningerne men at de stadig lige hænger på. Start bænken på laveste hastighed og list et stykke sandpapir ned mellem blank og bøsning. Herefter kan du så slibe, vokse og/eller oliere. Jeg bruger altid slibevoks og frictionpolish som finish på mine penne. Hvor køber du dine pennekits henne? Jeg søger efter netop en god fountain og rollerball penkits. Mvh. FT Cocker P.s.: vær opmærksom på at du får drejet blanksne HELT ned til bøsningerne. |
|
| Forfatter: | KrestenJeppesen [ 06 sep 2015, 22:15 ] |
| Titel: | Re: Min første fyldepen |
Tak for tips og kommentarer. Jeg har købt fyldepennen hos penkitsuk.com sammen med diverse andet, fx Corian. Er der i øvrigt én som ved, hvor/om man kan få Corian i DK? Det er lidt træls at give £3 for 5 sæt COrian, mens portoen løber op i £15! Mvh Kresten |
|
| Forfatter: | nilsfrederiksen [ 07 sep 2015, 08:54 ] |
| Titel: | Re: Min første fyldepen |
Til alle Jer, som drejer penne; tilsyneladende er det et problem at få træet ret i enderne. Jeg laver en medbringer af træ, som jeg banker fast i konussen, så kan jeg tillade mig at dreje træet rent i stedet for at slibe - og jeg har ikke behøvet at investere i et dyrt opspændingsaggregat. Nils Frederiksen |
|
| Forfatter: | KrestenJeppesen [ 08 sep 2015, 21:54 ] |
| Titel: | Re: Min første fyldepen |
Spændende. Kan du vise et billede? Jeg har lidt svært ved at se det for mig. Mvh Kresten |
|
| Forfatter: | martin_r [ 09 sep 2015, 16:47 ] |
| Titel: | Re: Min første fyldepen |
Det er ikke et deadcenter du mener? |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|