Føtrst et forsøg for at se om barken ville blive siddende på en valnøddeskål. Det lader som om den gør!
Barkkantskåle er ellers ikke lige mig, men det skulle prøves. Den indvendige overflade er ikke op til standard, da jeg ikke kan få hånden ind i skåle uden at får smæk over fingrene.
Vedhæftet fil:
Valnød og bindingsværk 002.JPG
Vedhæftet fil:
Valnød og bindingsværk 003.JPG
Vedhæftet fil:
Valnød og bindingsværk 004.JPG
Bindingsværkskålen er det største mulige indenfor de tilstedeværende søms principper. Ca. 150 mm diameter og 90 mm høj. Den udvendige form er en parabelstub og den indvendige en halv superellipse. Og nej, det var ikke Piet Hein som opfandt den. den var beskrevet af Gabriel Lamé i 1818. der er en del information om superellipser her:
http://www.matematiksider.dk/piethein.htmlVedhæftet fil:
Valnød og bindingsværk 005.JPG
Hverken parabelstubben eller superellipsen har konstante radii i kurven, hvilket er det som gør dem interessante i forhold til rene cirkel afsnit.
Vedhæftet fil:
Valnød og bindingsværk 006.JPG
Vedhæftet fil:
Valnød og bindingsværk 007.JPG
Skålen har flere gennemgående revner, som var oprindelige i træet. Den holder altså hverken vand eller suppe - men det er nok alligevel ikke kunst.
Vedhæftet fil:
Valnød og bindingsværk 008.JPG
Jeg tager bindingsværkskålen med til Rømersgade, så kan Erling levere den til donoren af bindingsværket som en lille taknemmelighed.