www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Gammelt formsprog.......
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=5460
Side 1 af 1

Forfatter:  Agerbundsen [ 08 sep 2014, 17:23 ]
Titel:  Gammelt formsprog.......

Min store interesse i drejning er at finde de gode former - især på skåle. Her er nogle, som er inspirerede af meget gamle keramik eller lertøjsskåle.

Ær fra Ledreborg, sanding sealer.
Vedhæftet fil:
Form 003.JPG


Vedhæftet fil:
Form 005.JPG


Amerikansk Black Walnut, Bonevoks
Vedhæftet fil:
Form 009.JPG


De oprindelige skåle i denne slags form var enten brugt som gryder til at lave mad i, eller som serveringsskåle til at dele maden fra. Udkragningen på kanten gjorde det nemmere at holde på skålen uden at tabe den. Gryderne var tit med spidse bunde, da de skulle stå direkte i ildstedet mellem gløderne.

De første to oprindelige skåle er fra et museeum i Benalmádena Pueblo, Andalusien. De er fundet i grotter i bjergene i Andalusien, og stammer fra omkring 30 000 år siden. Det var på den tid at Homo Sapiens fortrængte Neandethal folket i Europa. De var lavet af ler, bygget op i pølser - altså ikke drejede. Formen er brugt i praksis helt op til omkring 1900, hvor man begyndte at dreje ler og keramikskåle. Formen havde tit et par ører til at hænge skålen i over ildstedet.

Vedhæftet fil:
Benalmadena pre-historic 1.jpg


Vedhæftet fil:
Benalmadena pre-historic 2.jpg


Jydepotterne blev lavet i den samme form op til omkring 1900, hvor de var handelsvarer, ligesom de strømper hosebinderne strikkede mens de drv stude til marked ned gennem Jylland.

Vedhæftet fil:
Jydepotter.jpg


Vedhæftet fil:
Jydepotte, Mariager Museeum.jpg

Forfatter:  gammel nybegynder [ 08 sep 2014, 17:37 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Simpelhen lækre former!!!!!!!!!!!!!!!
Skal der lidt malurt i krukken! Er det slibespor i rundingen eller er det lyset der driller???????????
Er lidt nysgerrig ang. træsorter, er det ahorn og elm????
Den der står bagved på nederste billede har også en dejlig form!

Forfatter:  Agerbundsen [ 08 sep 2014, 18:18 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

gammel nybegynder skrev:
Simpelhen lækre former!!!!!!!!!!!!!!!
Skal der lidt malurt i krukken! Er det slibespor i rundingen eller er det lyset der driller???????????
Er lidt nysgerrig ang. træsorter, er det ahorn og elm????
Den der står bagved på nederste billede har også en dejlig form!


Den lyse er ær (ahorn) fra Ledreborg, hvor vi var nogle der slog os sammen om at dele en kævle, som var 1200 mm diameter og måske 4 meter lang. Det er ikke slibespor, men oprift, som er svære at få fat på, da skålen ikke var grovdrejet, og defor slog sig noget under drejningen. Som du kan se er den kun forseglet med sanding sealer, så der er noget finishing tilbage.

Den mørker er amerikansk valnød.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 08 sep 2014, 20:09 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Der er ( I mine øjne) noget særligt over ting, lavet fra træ en en sådan dimension at der næsten ingen kurvatur er i årringene.
Jeg er ret vild med formen på Ær skålen. Det kunne være fristende at lave en Richard Raffan på den og male den matsort for at se om formen holder, når der intet træ er til at distrahere øjet.

Forfatter:  Agerbundsen [ 08 sep 2014, 21:33 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Den er sådan set tænkt som en prototype på formideén - og det overvejes om den måske kunne brændes udvendigt? Vi får se.

Forfatter:  DenKedelige [ 08 sep 2014, 21:42 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Lad lige være med at svide den af før mine fingre har fået
lov at kigge!
Spøjst, mine øjne fandt straks ro i valnødde-skålen men
2. og 3. gang, så er den mere "ubalancerede", lyse skål,
der holder fast i øjnene.
Det er rigtig spændende at følge dit arbejde med formsproget.
Der tråde til de helt fine ting fra funktionalismen i det.

VH,
Lars

Forfatter:  stig bredsgaard [ 08 sep 2014, 22:07 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Et foto af valnøddeskålen, taget fra en lavere position i forhold til skålen ville være interessant.

Forfatter:  fdethlefsen [ 09 sep 2014, 07:49 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Hej Jesper!

meget interessante former, fine skåle

mvh

Flemming

Forfatter:  Misbaha_Manden [ 09 sep 2014, 08:37 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Virkelig smukt!

Forfatter:  BjoernA [ 09 sep 2014, 10:16 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Formerne er jo fantastiske, specielt når man også tænker lidt på hvor gamle - og evig gyldige de er. Sidste år viste du mig nogle fotos du havde taget af disse skåle i Spanien, og så vidt jeg husker fulgte ind siden den udvendige kurve, men det ikke ud som om din valnød skål gør det - eller (men smuk e den s-- alligevel) :)

Forfatter:  Agerbundsen [ 09 sep 2014, 10:21 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

BjoernA skrev:
Formerne er jo fantastiske, specielt når man også tænker lidt på hvor gamle - og evig gyldige de er. Sidste år viste du mig nogle fotos du havde taget af disse skåle i Spanien, og så vidt jeg husker fulgte ind siden den udvendige kurve, men det ikke ud som om din valnød skål gør det - eller (men smuk e den s-- alligevel) :)

Det gør den heller ikke - men jeg har heller ikke den mening at de slavisk skal følge hinaden - den inderste skal bare have en "logisk" form.

Forfatter:  BjoernA [ 09 sep 2014, 11:13 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Du har da helt ret, men jeg kom alligevel til at tænke på hvordan de blev fremstillet dengang - måske for 40.000 år siden, og det var jo med "pølsemetoden" fra før det drejelige bord blev opfundet, og alligevel var kurverne noget nær perfekt lavet - super flot håndværk, ikk :)

Forfatter:  Agerbundsen [ 09 sep 2014, 13:19 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

stig bredsgaard skrev:
Et foto af valnøddeskålen, taget fra en lavere position i forhold til skålen ville være interessant.


Her

Vedhæftet fil:
Form 010.jpg

Forfatter:  stig bredsgaard [ 09 sep 2014, 19:36 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Tak.
Jeg spekulerede på om det var vinkelen, den var fotograferet fra, der gjorde den lidt mindre graciøs end ær skålen.
Det var det ikke, den er simpelthen lidt mere gumpetung.
Interessant hvor lidt der skal til at gøre en stor forskel, når formsproget er så enkelt som her.
Lækkert stykke valnød, iøvrigt. Er det hjemtaget fra dets oprindelige hjemland?

Forfatter:  Agerbundsen [ 09 sep 2014, 21:19 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

stig bredsgaard skrev:
Tak.
Jeg spekulerede på om det var vinkelen, den var fotograferet fra, der gjorde den lidt mindre graciøs end ær skålen.
Det var det ikke, den er simpelthen lidt mere gumpetung.
Interessant hvor lidt der skal til at gøre en stor forskel, når formsproget er så enkelt som her.
Lækkert stykke valnød, iøvrigt. Er det hjemtaget fra dets oprindelige hjemland?


Du har ret på begge.

Forfatter:  BjoernA [ 09 sep 2014, 22:35 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

Gumpetung ??????? - Jeg syntes nærmere at den ser gevaldig godt ud, og samtidigt endda er særdeles funktionel :)

Forfatter:  tjmanden [ 10 sep 2014, 22:05 ]
Titel:  Re: Gammelt formsprog.......

flotte skåle med dejlig form. Ny eller gammel? Pyt.

Som et kuriosum kan jeg meddele at jydepotter blev trykket op af en klump ler. Det starter med et tommelfingertryk ned i lerklumpen, derefter arbejder man sig op ved fingerhjælp og slutter både indvendigt og udvendigt med at bruge en velformet sten (bowlgougestone?) (der nok en der vil nævne pølseteknik)
jeg har selv keramikiseret flere jydepotter og milebrændt dem i klassisk stil.
Sjovt og nogle gange holdt de.

Selv har jeg et blødt punkt for græske vaser og amforarer (trædrejning)

Mvh

Torben

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/