Det er godt nok en spændende ting, som jo også stiller enorme krav til præsition og ikke mindst samlingerne.
Et par råd til de næste opgaver kunne være:
1: Vær opmærksom på at lim trænger meget dybt ind i endetræet, og altid har tendens til at misfarve de yderste cellelag gevaldigt.
A: Ud over at tildanne de sammenstødende ender meget præcist, kan du måske undgå noget af den misfarvning/åbne samlinger ved at "prime" endetræet med lim, og , når den så er helt hærdet, foretage den endelige kanttildannelse. At Fræse/pudse enderne sammen kan give et gevaldigt flot resultat, hvor man ikke ser misfarvning fra limen resp. åbne endetræssamlinger.
2: Det er utroligt svært at få et jævnt forløb rundt i periferien når der er så mange lag - det kommer let til at blive - bare lidt forskudt i forhold ti hinanden når det spændes sammen.
B: Når man laver en sammenlimning af et sådan laminat på man påregne at skulle bruge et særdeles højt, og ikke mindst jævnt tryk.
Træet kan tåle op mod ca. 8 kg/cm2, men kun hvis man undgår at der dannes "kærvtryk", d.v.s at der er områder hvor trykket punktvis bliver væsentligt højere, der ses ofte tryk op mod 20-25 kg/cm2, specielt his tykkelsestolerancerne er for store.
Husk på at en almindelig skruetvinge kun giver et "punkttryk" på omkring 0,8 kg/cm2, vel at mærke hvis man har gode fingerkræfter, og det igen vil sætte fokus på at det er svært at få et jævnt tryk på hele fladen.
God fornøjelse, og håber du kan bruge dette til noget. Du har jo nok brugt væsentlig mere tid på forberedelserne end på selve drejningen.

_________________
Bjørn AndersenModus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262