www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Elmeknude krukke
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=4787
Side 1 af 1

Forfatter:  Maverick [ 13 dec 2013, 16:33 ]
Titel:  Elmeknude krukke

Ja, den er set før

Forfatter:  BjoernA [ 13 dec 2013, 17:19 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Undskyld hvis jeg er lidt langsomt opfattende - men hvad er det lige du vil med det indlæg ???????

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 13 dec 2013, 17:48 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

I bund og grund ville jeg nok prøve at finde ud af, hvilke mekanismer, der ligger til grund for forumdeltagernes interesse i de ting, som bliver vist på Galleriet - vise frem.
Det undrer mig nemlig utrolig meget, at når jeg går 10 sider tilbage i det galleri, er der kun to indlæg, som er læst af færre end mit om tobakskrukken i elmeknude - og det ene af dem havde jeg selv skrevet.
Jeg mener; hvad skal der til for at skabe interessen, når det øjensynlig ikke er nok at kalde det "Sandblæst med lynlås" eller er det ordet "tobak" i "tobakskrukke i elmeknude", som virker afskrækkende ?
Og med risiko for at lyde fornærmet eller snobbet: er det mit navn og nogle af mine forrige indlæg, som gør, at man automatisk fravælger dem ?
Jeg vil da gerne - som vel alle andre - have så mange som muligt til at se -og gerne kommentere det jeg laver, men hvis de kun bliver set af halvt så mange som alle andre indlæg, må der da være en årsag ???
Nils Frederiksen

Forfatter:  Kai Ingemann [ 13 dec 2013, 18:10 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Jeg tror, det er meget tilfældigt, hvor mange gange et indlæg bliver set. Jeg selv skal da gerne lige kigge, men det er vel også forskelligt, hvor mange der er inde på forum i forskellige perioder :?:

Forfatter:  BjoernA [ 13 dec 2013, 19:40 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

BjoernA skrev:
Undskyld hvis jeg er lidt langsomt opfattende - men hvad er det lige du vil med det indlæg ???????



Du har helt ret Niels, grunden til at mange bruger forum til at vise, lære, få lidt (objektiv) kritik, vise frem, kigge på design muligheder, dele med andre forum deltagere - og sikkert mange andre grunde.

For mig har forum generelt betydet en masse til at møde andre hyggelige drejernisser og andre hyggelige folk som har nogenlunde den samme interesse for træ og alt det der følger med.

Omvendt betyder det meget lidt for mig om et indlæg ses - kommenteres at en eller flere forum deltagere, det væsentlige for mig er selve det hyggelige i at der (måske) findes - ses en interesse for lige præcist det jeg har valgt at lave.

jeg har stor respekt for hvad du laver, og kreative mennesker som f.eks dig er et godt og sundt indslag på et forum som dette.

Så bliv bare ved, ikk ;)

Forfatter:  martin_r [ 13 dec 2013, 21:43 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Træet er der jo som regel aldrig noget i vejen med og i særdeleshed ikke elmeknude.

Jeg er ikke selv ryger så jeg har lidt svært ved at finde hoved og hale i sådan en krukke, men har du sat en gummiring i og anvendt en svamp i midten???

Forfatter:  stig bredsgaard [ 13 dec 2013, 21:46 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Niels, jeg kommenterer ikke en pibe af den simple grund at jeg ikke ved en skid om piber.
Jeg aner intet om fremstillingmåden og har aldrig røget på en ( Havde du derimod drejet en chillum.........................!)

Jeg prøver at holde mig til at udtale mig om ting jeg har forstand på.
Det er derfor man sjældent hører noget fra mig.


Jeg tror de fleste afholde sig fra at sige noget om dine drejede ting, fordi der skal et par ordentlige n..... til at kritisere ting af den kvalitet, du viser.
Det er svært at kritisere noget, man ikke selv kunne lave ligeså godt.
Det kan ( eller måske snarere kunne) jeg, derfor fik du også kritik af krukken fra mig.

Forfatter:  Thomas Dam [ 13 dec 2013, 23:03 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Det kunne jo også være fordi ingen aner om du rent faktisk læser hvad de skriver til dig - du svarer jo aldrig i dine tråde?

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 13 dec 2013, 23:07 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

??? Aldrig ? Vær venligst konkret - nu er jeg gået tilbage i mine indlæg til omkring 17 januar 2012 (hvor jeg kan se, at du meldte dig på forum) og jeg kan faktisk ikke finde det, hvor jeg øjensynligt har fornærmet dig ved ikke at melde tilbage.
Til gengæld kan jeg se på min brugerprofil, at jeg har forfattet godt 300 indlæg - og de fleste er i hvert fald skrevet i en god mening.

Forfatter:  ErlingSj [ 14 dec 2013, 03:43 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

nilsfrederiksen skrev:
når jeg går 10 sider tilbage i det galleri, er der kun to indlæg, som er læst af færre end mit om tobakskrukken i elmeknude - og det ene af dem havde jeg selv skrevet.


Jeg er forvirret over det der sker her.
På min skærm står der, at en ny bruger "Maveric" har indsendt to billeder af en (iøvrigt flot) tobakskrukke.
Eneste tekst er "Ja den er set før".
Jeg vil gætte på, at det var det samme BjørnA så, derfor er det jo helt naturligt at stille et sp. om hvad det lige er, der er gang i.
Jeg ved ikke hvorfor det blev "Maveric" og ikke "nielsfrederiksen", men det kunne godt være en fejl, der er sket i forbindelse med opdateringen. Ellers må du ud i byen og lede efter Maveric, (han er også fra Skjern ;)
Det indlæg her er det første fra dig i denne tråd, Mavetic har kun skrevet 1 indlæg. Det forvirrer jo billedet lidt.

Martin_r: Tør tobak smuldrer helt når man ruller en cigaret eller stopper en pibe. Tobak i fri luft tørrer ganske hurtigt. Derfor er ideen med en lukket dåse med indbygget fugtighed (den våde svamp) en god gammel ide. En anden mulighed er en skive kartoffel, men den har det med at anløbe hurtigt. En dåse tobak indeholder 250-350 g, og tager man fra den, hver gang der skal bruges 1 g til en cigaret, tørrer tobakken hurtigt ud i hele dåsen.
Selv bruger jeg en af de aflange plastkasse man køber chokoladekugler i, men de er ret dårlige til at holde sig. Gang på gang knækker låget, og så må jeg købe en ny æske og overtale konen til at spise indholdet, så jeg kan få den. Låget knækker aldrig mens jeg bruger den, det må være en indbygget forældelse, der gør det.
Så selv om jeg synes at Niels' tobaksdåse er en god ide, er jeg ikke sikker på at den må komme ind i stuen.

Thomas Dam: Det med at kvittere for de kommentarer, der måtte komme til et indlæg er jo et tosidet problem. På den ene side vil man i enhver samtale grynte, nikke eller på anden vis tilkendegive, at man har hørt det den anden sagde, på den anden side er det jo ret ligegyldigt for alle de andre medlemmer. Jeg har den indstilling, at alle der får en kommentar fra mig læser den, og at jeg ikke behøver at få det bekræftet. Direkte spørgsmål skal jo helst besvares i tråden, men hvornår og hvordan modtageren lige har set mit indlæg er mig lidt ligegyldigt - jeg tror glad og gerne på at vedkommende har.
Jeg læser altid dette forum under "Vis aktive emner", så svar dukker op i toppen af listen når de kommer. Opdelingen i forskellige emner er kun nyttig, hvis jeg skal søge efter noget.

PS. Nu fik jeg fundet den tobaksdåse-tråd du startede med - men den har jo ikke rigtigt noget med denne tråd at gøre. Nyt emne, ny og ukendt afsender. Skal vi ikke bare give administratoren skylden for miseren.

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 14 dec 2013, 08:50 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Her lørdag morgen kl 07.30 kan jeg så konstatere, at der efter ca 16 timer (heraf de 8 vel som nattetimer) er flere, som har læst dette indlæg, end der var efter 3 døgn med det forrige "Tobakskrukke".
Er jeg levet klogere ? Jeg har i hvert fald gjort det svært for mig selv, da jeg måske nok har søgt svar på to spørgsmål; ingen tvivl om, at ordene "tobak" og "piber" naturligt nok afholder eventuelle besøgende/seere - selv med en - synes jeg selv - kraftig camuflering vha overskriften "Sandblæst og med lynlås" (Jeg har altså stadig sært ved at tro på, at så mange potentielle galleriseere/-besøgende kunne gennemskue det til at dreje sig om piber !!??)
- og hvis min antagelse er rigtig, må det jo så naturligt være andre forhold, som gør sig gældende.
Jeg kunne meget tydeligt se i går, at så længe der stod Sig Bredsgaard som sidste kommenterende, var der et hastigt stigende besøgstal. Men jeg tror ikke, at Stig har ret i, at det er folks manglende lyst til at kommentere noget, der PÅ FORHÅND afholder dem fra at læse et indlæg i galleriet.
Jeg nedlægger selvfølgelig brugeren Maverick og håber, at I fortsat vil se og kommentere det, som jeg måtte lægge på forum.
Vh
Nils Frederiksen

Forfatter:  ErlingSj [ 14 dec 2013, 09:31 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Det er muligt at du har ret i det med at ordet pibe holder antallet af besøgende nede. Jeg ved i hvert fald fra mig selv, at ordet kniv på forhånd gør et indlæg uinteressante for mig, andre kan have det på samme måde med piber, skåle, nisser, snemænd og hvad ved jeg.
Som læser sætter jeg da pris på, at knivfolkets indlæg som hovedregel er til at genkende på overskriften - det er lige så vigtigt ikke at spilde tiden som at få et godt udbytte.
Hvad Stig angår er forholdet jo det, at han som hovedregel har en meget konstruktiv kritik. Det er for mig interessant at læse hvad han mener, simpelt hen fordi han ser ting, jeg ikke selv har opdaget på billederne. Der er en del andre navne, jeg har det på samme måde med - men selv et indlæg fra Stig vil nu ikke kunne få mig ind på en knivtråd.

Forfatter:  Niels Erik [ 14 dec 2013, 10:02 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Jeg har det på samme måde som dig Erling. Knive og Piber går jeg let henover, dels fordi jeg ikke selv laver dem, og dels fordi jeg ikke har forstand på det. Dermed ikke sagt at dine ting Niels, ikke er flotte, for det er de sågu. Det undskylder dog ikke at jeg ikke har kommenteret på tobaks dåsen, for den er da drejet. Noget helt andet er - er der i det hele taget aftagere til piber og knive med et blad man næsten ikke kan se.(Thats not a knife, this is a knife) for nu at bruge et citat fra en eller anden krokodille mand. ;)

Forfatter:  Torben K [ 14 dec 2013, 10:42 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Jeg tror at mekanismen er at der er et vist antal brugere der er inde og læse hvert eneste indlæg, hvis indlægget så fanger interesse, går brugeren også ind på indlægget når der kommer flere svar. Derfor har emner med mange svar naturligt også flere visninger end emner med få svar.

Forfatter:  Thomas Dam [ 14 dec 2013, 18:21 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

nilsfrederiksen skrev:
??? Aldrig ? Vær venligst konkret - nu er jeg gået tilbage i mine indlæg til omkring 17 januar 2012 (hvor jeg kan se, at du meldte dig på forum) og jeg kan faktisk ikke finde det, hvor jeg øjensynligt har fornærmet dig ved ikke at melde tilbage.
Til gengæld kan jeg se på min brugerprofil, at jeg har forfattet godt 300 indlæg - og de fleste er i hvert fald skrevet i en god mening.

Det er ikke mig du ikke har svaret, men alle de andre der gider skrive på dine billeder!

Forfatter:  stig bredsgaard [ 14 dec 2013, 20:18 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Jeg fik da ellers et fint svar på min kritik af elmekrukken, så jeg går ud fra at jeg ikke er "alle de andre".

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 15 dec 2013, 00:21 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Til Thomas Dam
Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg har fornærmet dig, men nu har jeg igen gået 3 sider tilbage i galleriet lige som i går, og af de 11 indlæg, som jeg har forfattet, har jeg selv skrevet de sidste indlæg i tråden på de 8 og det næstsidste på 2 af dem, så det passer ganske enkelt ikke, hvad du skriver - og jeg vil ikke længere kommentere på din afsporing af den oprindelige diskussion.
Vh
Nils Frederiksen

Forfatter:  tjmanden [ 15 dec 2013, 22:16 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Hej Niels

Jeg ser det meste på forum og engang imellem har jeg en kommentar.
Det er ikke en forpligtelse at ytre sig om dette eller hint, så jeg gør det når jeg har lyst eller behov.
For mig er det ikke vigtigt om jeg har forstand på sagerne (så skulle jeg stort ikke sige noget i resten af mit liv), men om jeg "ser" et eller andet der fænger.
Ikke bare skønhed (der findes meget på forum) eller en særlig ide men også afhængigt af mit øvrige liv.
Af og til er jeg beskuer og andre gange "på rov" efter gode ideer nogle gange har jeg overskud til at kommentere.
For Jer har jeg desværre den evne at jeg også kan lukke noget mundlort ud, men det koster ikke ekstra.

Du må nok affinde dig med at mennesket har mange interesser og at de ikke altid rammer dine.

Som Bjørn A skriver er det her forum en gevinst på mange måder med plads til os alle og mulighed for nye kontakter.
Glæd dig over de kontakter der er.
Glæd dig over den utrolige hjælpsomhed der er på forum. På tværs af hele landet og muligheden for gennem gode folk at få fingrene i spændende træ.
Personligt har jeg nydt godt af Stigs utallige leverancer på diverse forespørgsler og hans "fund".
I Rømersgade er der en stemning af hjælpsomhed og imødekommenhed som er uvurderlig.
Det hele fordi Rasmus har givet os en mulighed med dette forum, TUSINDE TAK for det.

God Jul og godt nytår til dig og alle I andre fra den "tyvagtige" lurer.

Mvh
Torben

Forfatter:  nilsfrederiksen [ 17 dec 2013, 07:50 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

Tak for diverse indlæg i diskussionen. Den store forkromede sandhed findes nok ikke, og Torben har sikkert ret i, at tilfældigheder også spiller en rolle.
Nu hører I ikke mere fra mig før efter jul, da jeg lige skal nå 3 dage på ski i Alperne.
God jul til alle på forum
Nils Frederiksen

Forfatter:  ErlingSj [ 17 dec 2013, 08:43 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

nilsfrederiksen skrev:
... på ski i Alperne.

Så bliver dit næste indlæg vel en "pibe med snaplås" :)
God tur.

Forfatter:  xang1972 [ 27 dec 2013, 22:07 ]
Titel:  Re: Elmeknude krukke

nilsfrederiksen skrev:
Tak for diverse indlæg i diskussionen. Den store forkromede sandhed findes nok ikke, og Torben har sikkert ret i, at tilfældigheder også spiller en rolle.
Nu hører I ikke mere fra mig før efter jul, da jeg lige skal nå 3 dage på ski i Alperne.
God jul til alle på forum
Nils Frederiksen



Blære røv ! ;)
(ment i god tone, bare for at der ikke er nogen der misforstår det)
Og god tur...

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/