| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Birkeskål med barkkant http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=4637 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | HMikkelsen [ 22 okt 2013, 22:44 ] |
| Titel: | Birkeskål med barkkant |
Inspireret af de seneste skriverier om "lurende" medlemmer, vover jeg mig ud af busken, med den første skål i 25 år. Det er snart 25 år siden jeg lærte at dreje i efterskolens sløjdlokale, og dengang kunne man åbenbart godt acceptere tykbundede skåle med skruehuller..... Men nu er jeg så småt igang igen, med kyndig vejledning fra Gunner på Holstebro Aktivitetscenter. Det har resulteret i denne birkeskål, der viste sig at indeholde en lille overraskelse. Jeg tror måske det er to stammer der er vokset sammen? På billederne står den ubehandlet, og jeg blev den franarret, inden jeg fik den overfladebehandlet Venlig hilsen Henrik |
|
| Forfatter: | BowAndFiddle [ 23 okt 2013, 02:09 ] |
| Titel: | Re: Birkeskål med barkkant |
Øhh - den skål behøver du bestemt ikke at gemme væk. Den synes jeg er rigtig flot. |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 23 okt 2013, 05:39 ] |
| Titel: | Re: Birkeskål med barkkant |
Det er da rart at se at du stadig kan noget efter så lang en hiatus. Det er nok ikke helt nemt at overfladebehandle den uden at der kommer noget af en ekstra farve eller gulning på skålen. Hvis det er en brugsting, så er en eller anden olie - ikke linolie - nok det bedste. kinesisk træolie fortyndet med lidt terpentin virker, men tager tid at tørre. en eller anden madolie virker også, og så er det nemt at opfriske den efter brug. Om den er til pynt, så er blond shellak OK. Et eller to lag, så står den ret naturligt. Flere lag bliver den mere blank og ser måske lidt for kunstig ud. |
|
| Forfatter: | Kai Ingemann [ 23 okt 2013, 07:42 ] |
| Titel: | Re: Birkeskål med barkkant |
Rigtig flot skål, tillykke. Jeg bruger rigtig tit bivoksbalsam, som du normalt kan få i den lokale byggevarebutik, den giver en rigtig behagelig overflade, og jeg synes ikke, den farver. |
|
| Forfatter: | Kvisten1 [ 23 okt 2013, 10:44 ] |
| Titel: | Re: Birkeskål med barkkant |
Den kan du godt være bekendt, jeg vil nok som Agerbundsen bare give den lidt olie(madolie) så ser den mest naturlig ud. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 23 okt 2013, 10:58 ] |
| Titel: | Re: Birkeskål med barkkant |
Hvis du kan leve med en *lidt* mørkere farve, så ville jeg foretrække en behandling med én af tre olietyper. -Danish oil ville være min laveste prioritet. -Chestnuts Finishing Oil er langt bedre end linolie og farver ikke nær så gult. -Forums hofalkymist, BjørnA laver en olie, han har døbt H-olie. Heller ikke den farver så meget som linolie. Disse tre olier giver - korrekt anvendt - en fin, silkemat overflade, som jeg foretrækker til så fint et stykke træ, som du har drejet frem i den skål! Smukt! VH, Lars |
|
| Forfatter: | kajesor [ 23 okt 2013, 11:08 ] |
| Titel: | Re: Birkeskål med barkkant |
Flot resultat. Med hensyn til overflade behandlig er der næsten lige så mange meninger, som der er aktive medlemmer. Jeg foretrækker parafinolie. Den trækker farverne frem, og gulner minimalt. Smør det på, og varm det ind i træet ved at holde en klud mod det roterende emne. |
|
| Forfatter: | Bjarne [ 23 okt 2013, 19:49 ] |
| Titel: | Re: Birkeskål med barkkant |
Lad der ikke gå 25 år inden du viser den næste. Fin skål! Jeg ville følge Den Kedeliges råd mht overflade. Hvis jeg var i det sure hjørne, ville jeg sige, at den står lidt tungt. (det er jeg ikke!) En llille elegant fod på 2-3 mm ville give et fint lille lift. Mvh Bjarne |
|
| Forfatter: | HMikkelsen [ 23 okt 2013, 22:10 ] |
| Titel: | Re: Birkeskål med barkkant |
Tak for de pæne ord samt gode råd om overfladebehandling. Jeg har heldigvis omkring en meter endnu af denne stamme, dog ikke med sammengroning. Så der er mulighed for at eksperimentere lidt. Henrik |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|