www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Kirsebærskål med Corian
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=4579
Side 1 af 1

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 18 sep 2013, 16:01 ]
Titel:  Kirsebærskål med Corian

Sammen med Andreas Nathan, har jeg leget lidt med Corian-lim.
En kasseret skål, med en rådden knast i bunden, blev brugt som forsøgskanin.
Pudset til korn 400. En gang "H-olie".

Forfatter:  BjoernA [ 18 sep 2013, 16:15 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

Den er godt nok spændende. Sikken et udtryk du får frem i den. Flot :)

Forfatter:  Agerbundsen [ 18 sep 2013, 16:27 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

Det ser meget vellykket ud.

Når nu klapsalverne er døet lidt ned, kan du så dele nogle tips med os andre?? Bliver det til Corian når det størkner??

Jeg lavede et tilsvarende forsøg med en askeknudeskål, som ikke var så vellykket. Fyld materialet var epoxy, modificeret med et jernoxyd farvepulver og noget "high density filler" til at forstærke og modificere viskositeten med. Det var næsten umuligt at skære eller slibe det overskydende materiale bagefter.

Forfatter:  Agerbundsen [ 19 sep 2013, 05:54 ]
Titel:  Re: Den er meget vellykket....

Finn kom forbi på vej hjem fra Biltema/arbejde, iført skålen. Den vinder ved personligt møde - elegant form til at begynde med, og det "kunstige" Corian passer fint. Det ville have været synd at den skulle ende i brokkassen.

........og så blev rejsekaffekoppen fyldt op og en lille stump Ledreborg ær kom med til Nordsjælland.

Forfatter:  kajesor [ 19 sep 2013, 09:58 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

Ih, hvor kan I mange sjove ting derovre på den anden side. Hvad er nu det her for noget? Jeg er nysgerrig. Husk, at os der bor i kælderen ikke ved så meget.

Forfatter:  BjoernA [ 19 sep 2013, 10:19 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

kajesor skrev:
Ih, hvor kan I mange sjove ting derovre på den anden side. Hvad er nu det her for noget? Jeg er nysgerrig. Husk, at os der bor i kælderen ikke ved så meget.



Husk, at vi som KOMMER I KÆLDEREN (Rømersgade) lærer en masse spændende ting :D :D :D

Forfatter:  BjoernA [ 19 sep 2013, 10:38 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

Finn & Andreas:

Kunne det være en ide at i viste noget spændende omkring mulighedderne med Corian lim på/i træ en aften i Rømersgade. :?: :?: :?: :?: ;)

Forfatter:  Agerbundsen [ 19 sep 2013, 11:04 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

Hej Kaj, det er nok ikke så meget at os herovre på forsiden kan så meget mere. Vi snakker bare mere om det end I stovte jyllændere.

Forfatter:  StenRehder [ 19 sep 2013, 12:59 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

Det ser spændende ud og limen kan åbenbart fås i flere farver. Prøvede at google mig til en forhandler uden held. Hvor kan man købe sådan noget ?

Forfatter:  BjoernA [ 19 sep 2013, 16:24 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

tag et kig på : http://www.alibaba.com/showroom/corian- ... esive.html

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 19 sep 2013, 19:26 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

BjoernA skrev:
Finn & Andreas:

Kunne det være en ide at i viste noget spændende omkring mulighedderne med Corian lim på/i træ en aften i Rømersgade. :?: :?: :?: :?: ;)


Det kan vi muligvis finde ud af. Men der skal eksperimenteres en hel del mere inden.
Bla, hvor store områder kan det bruges på, før det giver problemer med træets bevægelser.

Forfatter:  StenRehder [ 19 sep 2013, 19:38 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

Linket var til en grossist i kina. Kender i en leverandør i EU?

Forfatter:  BjoernA [ 19 sep 2013, 20:56 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

StenRehder skrev:
Linket var til en grossist i kina. Kender i en leverandør i EU?



Det ved Andreas sikkert noget om ;)

Forfatter:  AndreasN [ 19 sep 2013, 21:16 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

Hej med jer. Ja det var sjov ide at bruge det til drejningen. Jeg havde ikke selv tænkt det før Finn fik mig med på ideen. Corian limen er ikke sådan lige til at få fingerne i som privat da dupont (som ejer patentet) har nogle rimlig klare linjer.
Det sagt, så er der jo en masse kopi-produkter på marked som har samme egenskaber (i hvert fald til dette brug) såsom LG Hi-Macs og Avonite. Samsung laver også et produkt men det kan jeg ikke lige huske navnet på :)
Jeg vil tro at de er lidt nemmere at få fingerne i men som linket BjørnA smed op så skal man bruge både en patron med fyldestof og hærder og en pistol :o til formålet.

Her er nogle af de danske forhandlere:

Avonite: http://www.krydsfiner.dk/udstilling/avonite
Hi-Macs: http://www.plastbutikken.dk/produkter/?search=Hi-macs

Jeg tror dog ikke at de handler med privatpersoner men har man et firma kan det lade sig gøre :)

Forfatter:  Agerbundsen [ 20 sep 2013, 04:37 ]
Titel:  Re: Kirsebærskål med Corian

Det kan altså sagtens lade sig gøre med epoxy. Biltema har noget til en rimelig pris - og i små sæt, så det ikke står på hylden og forgår. "Shelf life" er nok et par år. Det er hovedsageligt den mindre komponent, som suger vand fra luften og forgår.

Grafit som fyldstof er fint - så bliver det sort. Wests "Low density filler" er også OK, så bliver det brunt. Det må også kunne lade sig gøre med andre farvestoffer - som det der bruges til linoliemaling. Farverne er dog som regel ikke så klare som et viste Corian lim.

Man skal bare ikke bruge den "high density filler" som basalt er en silikat - det slider jernene ned hurtigere end de fjerner materialet.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/