www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Pennesæt.
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=4065
Side 1 af 1

Forfatter:  FT Cocker [ 22 feb 2013, 19:48 ]
Titel:  Pennesæt.

Hej med jer.

Her mit første pennesæt, som består af en stiftblyant og en kuglepen, er tiltænkt som konfirmantgave.

Træsorten er valnød, pudset til korn 400. Herefter to gange slibepasta og afsluttet med en hærdende olie over tre gange med mellemslibning.

Jeg ved godt at billedet er af ret ringe kvalitet, men jeg har kun et dårligt mobilkamera.

MVH

FT Cocker/Peter

(Nu med billede i højere opløsning)

Forfatter:  BjørnB [ 22 feb 2013, 21:00 ]
Titel:  Re: Pennesæt.

Nu er det umuligt at se hvor godt du har klaret det, da opløsningen er meget lille. Det kan ikke have noget med det kamera at gøre. Selve kameraet i tlf. har i mange mange år taget en opløsning der er større end 640*480, som er den opløsning der uden problemer kan vises her på forum. Så hvis du vil have kvalificeret kritik/kommentarer: Prøv om du kan ramme den opløsning.
Men et venligt råd kan du få. Du skrev at det var dit 1. pennesæt, og det var ment som gave. Det er min erfaring at man aldrig skal give den første ting væk man har drejet indenfor en bestemt gruppe. Hvorfor: Fordi man så at sige altid kan lave de næste bedre. ;)

Forfatter:  Rasmus [ 22 feb 2013, 21:21 ]
Titel:  Re: Pennesæt.

Skægt du siger det bjørn.. Ofte er mine prototyper noget af det bedste jeg laver, de efterfølgende sæt 2-3-4 sæt henne før de er lige så gode som prototyperne....

Forfatter:  FT Cocker [ 22 feb 2013, 22:29 ]
Titel:  Re: Pennesæt.

Jeg siger lige tak for rådene. når det så er sagt, så er jeg næsten ekstatisk over resultatet. jeg er ovenud tilfreds. jeg har faktisk drejet en kuglepen før, men dette samlede sæt er mit første.

Jeg vil lige prøve om jeg kan få opløsningen lidt op.

FT Cocker/Peter

Forfatter:  BjørnB [ 23 feb 2013, 11:26 ]
Titel:  Re: Pennesæt.

Tilbage i 2008 lavede jeg nogle billeder der viser hvad der sker hvis man pusse/nusser lidt mere om sine penne:
viewtopic.php?f=8&t=26

Forfatter:  FT Cocker [ 24 feb 2013, 09:17 ]
Titel:  Re: Pennesæt.

Tak for kritikken BjørnB. Som sagt tidligere, så yder billedet ikke pennene retfærdighed. Og uden at det skal lyde som en dårlig undskyldning, så er det ikke et halvt år siden jeg havde et drejejern i hånden første gang.

Jeg er ikke stødt, og kan godt tåle kritik, men synes måske at man skulle kritisere i taktikken ros/ris/ros, så nye interesserede drejere, som mig selv, ikke mister lysten. Et lille øf herfra.

Fortsat god weekend til alle

FT Cocker/Peter

Forfatter:  BjørnB [ 24 feb 2013, 10:06 ]
Titel:  Re: Pennesæt.

Jeg synes der er rigtig godt at du tager til genmæle.
Men..... Jeg har på intet tidspunkt kritseret dit drejearbejde. Dertil er dit billeder for 'uldent'.
Jeg modsage dit argument om at du havde et dårligt mobilkamera. Medmindre din tlf. er over 10 år gammel, holder jeg fast i at det kunne blive bedre.
Bred kommentar: Hvis man respekterer kamerats nærgrænse, og lægger et billed ind med størrelsen ca. 640*480, så får man et brugbart resultat.
Jeg gav dig et lille råd. Og vis mig den trædrejer der ikke er blevet bedre til sit håndværk, efter at have været med her på forum i 2,3,4 eller 5 år. Så har vedkommende i hvert fald ikke lyttet til kommentarerne.
Hilsen fra en der har lavet et par hundrede penne, - som flere andre på forum har.
P.s. Hvis du tror at jeg ikke får kritik for det jeg laver, kan du kigge på ' olielampe' i galleri.
Så lad os endelig se mere fra din side.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/