Hej Bjørn.
Form:
Med det klare og det enkle/ er jeg på sikker grund/ når et ja er ja, og nej er nej/ og tvivlen holder mund. ... rimede salig Jan Toftlund i sangen "Åbent landskab"
Udsagnet holder for dit arbejde her. Den har du ramt klokkerent.
Både over- og underkurven er fejlfri med regelmæssige forløb.
Grænsen mellem kurverne er skarp.
Når jeg på min computerskærm måler højdeforholdet mellem over- og underkurve, har du ramt det gyldne snit.
Bunden gør ikke meget ud af sig, et passende valg til arbejdet.
Finish:
På det sidste billede med bunden i vejret, ser man en reflektion, så lyset er kraftigt i midten og jævnt udtonet mod kanten, og det tyder på at finishen har mættet overfladen ensartet.
Vi beder om at have den i hånden til næste drejetræf på Fyn, så vi kan mærke med fingrene.
Håndværk:
Der er ingen mærker efter drejejern.
Der er ikke ridser at se efter sandpapir.
Der er ikke oprevet endetræ at se.
Men sandpapiret har taget for meget ved overgangen mellem bund og side, så den er sløret. Fy.
Når det gælder tværdrejning, er jeg ikke meget for detaljer, som ikke er begrundet af funktion.
Jeg kan finde æstetiske grunde til at lave en udsmykning for at understrege en overgang, tænk på Bjarnes arbejder.
Nogen gange laver jeg detaljer under bunden af en ting, så man alligevel ikke ser det, men som en, skal vi sige, overraskelse til den, der vender tingen om.
Smukt materiale, og smukt udført arbejde.
Venlig hilsen Jens
|
, det mener jeg nu ikke selv. 
