-
Nu må jeg heller få vist, hvad det er blevet til med den fjerpens-tanke, der startede det hele for mig.
Da min drejebænk endelig ankom lidt ind i det nye år, var det eneste træ i lejligheden møbler og et par 10mm og 12mm bøgerundstokke,
indkøbt til et stativ til mine smykkeværkstedstænger.
Jeg valgte at udskyde det med tængerne, og omdirigerede rundstokkene til træafdelingen i stedet.
Frygtløs og uden realitetssans overhovedet, kastede jeg mig ud i min første fjerpen, hvilket gik over al forventning...
I hvert fald til hullet til pen-indsatsen skulle bores.
Det var nok en smule optimistisk at forvente en 10mm rundstok med indsnævring kunne klare et 6mm hul,
- så jeg fik lavet to huller i stedet for ét:
Ukendt Bøg (Fagus ?)
Belært af denne erfaring opgraderede jeg fluks til 12mm, og snart efter havde jeg min fjerpen...
Ukendt Bøg (Fagus ?)
Her kunne det hele være endt, men jeg havde heldigvis bestilt lidt pennepinde fra det store udland, og de begyndte snart at dukke op.
Således inspireret til nye eksotiske drejerier, "opfandt" jeg kuglen med et lille hul til en evt. fjer.
Det blev et lidt famlende første forsøg, indrømmet:
Grå valnød (Juglans cinerea)
Evolutionen fortsatte, og næste pen blev lidt længere, og lidt mere formfuldendt:
Sapele (Entandrophragma cylindricum)
Her opdagede jeg så bejdse - som viste sig at ikke at være helt let at få fat på, og pokkers dyrt også.
Formen fik endnu en omgang...
Amerikansk persimmon (Diospyros virginiana)
Næste pen fik en oval i stedet for en kugle, og en ikke særlig pæn bejdsning,
så den er siden billedet blev taget blevet slebet ren, og venter nu på en ny bejdse-idé:
Sort valnød (Juglans nigra)
Og så kom endnu en fjerpen til verden:
Sort valnød (Juglans nigra)
Sort valnød (Juglans nigra)
Hvorefter fjerene helt blev glemt.
Det var så her, jeg kastede mig ud i det til dato vanskeligste men billigste materiale - krydsfinér.
Første forsøg forløb nu ganske godt, til der skulle bejdses.
Jeg ved ikke helt, hvad der gik galt, men jeg har nok ikke fået spændt skidtet ordenligt fast,
for pludselig flabrede pennen rundt, hvilket resulterede i et grumt knæk.
Så det blev et bejdse-eksperiment i stedet:
Ukendt Birk (Betula ?)
Selv om det krydsfinér var rigtigt øv at arbejde i, må jeg indrømme, at jeg finder det meget smukt.
Så jeg ville bare have lavet sådan en pen:
Ukendt Birk (Betula ?)
Og så udviklede formen sig igen, og lidt bling fra smykkeværkstedet sneg sig ind i designet:
Askebladet løn (Acer negundo)
Den nye form var jeg dog ikke helt tilfreds med, men jeg syntes den rummede muligheder, så den blev udviklet lidt:
Bocote (Cordia ?)
- og lidt mere, til hvad der indtil nu, er min favorit-form:
Peruviansk Valnød (Juglans peruviana)
Den anden dag kom der så en sending crosscut poppel, ask og hickory fra en gut i USA,
og jeg måtte lige have jernene i det meget smukt farvede poppel.
Denne pen fik en lille flade til pegefingeren, men den idé tror jeg nu, jeg går fra igen.
Den er rar at holde på, men jeg kan bedre lide den stramme form som den forrige (Peruvian Walnut) har...
Ukendt poppel (Populus ?)
Og det er, hvad det er blevet til indtil nu - lidt evolution og lidt devolution.
Fjerene er i hvert fald forsvundet...
