www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 16 aug 2026, 01:25

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 15 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Olielampe
Indlæg: 13 feb 2013, 12:35 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 mar 2008, 15:42
Indlæg: 2049
Geografisk sted: Odense
Lige for at vise at der stadig er liv i drejebænk og undertegnede :P

Olielampe: 200 mm Ø, 60 mm høj.
Træsort: Mahogni? (købte noget træ fra nedlagt møbelsnedkeri, og da jeg er træ an-alfabet, er det et gæt)
Pudset: Korn 800
Behandlet: med noget af BjørnA's 1. generations olie og pasta
Fotograferet: Buet baggrund, direkte flash med madpapirsdiffuser

Vedhæftet fil:
IMG_2856.JPG


Vedhæftet fil:
IMG_2857.JPG


Vedhæftet fil:
IMG_2859.JPG


Vedhæftet fil:
IMG_2860.JPG


For at anskueliggøre størrelsen:
Vedhæftet fil:
IMG_2850.JPG


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Venlig hilsen Bjørn

'Ingen kan alt, men alle kan noget'


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 13 feb 2013, 12:39 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
Hvor er den fin, men "oser" sådan en ikke en del ???????

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 13 feb 2013, 14:34 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
BjørnB skrev:
Fotograferet: Buet baggrund, direkte flash med madpapirsdiffuser

Det virker fint med et lysområde hvor flammen kunne være. Godt fundet på.

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 13 feb 2013, 17:32 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jan 2010, 22:58
Indlæg: 620
Geografisk sted: Fredericia
Rigtig rigtig fin - jeg kan rigtig godt lide formen - og finishen er upåklagelig.

Fint fotoarbejde også !

_________________
Mvh Torben K
Pinterest


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 13 feb 2013, 19:26 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 apr 2009, 22:50
Indlæg: 787
Geografisk sted: Silkeborg
Den er fin Bjørn. Men efter min mening under dit niveau. Der mangler en pynte ring eller to eller noget som kan bryde den store mahogni flade. Men udførelsen er der ikke noget i vejen med.

_________________
Ingen er forpligtiget ud over sine evner.


Medlem af klubben NOVA DVR XP


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 13 feb 2013, 22:27 
Offline
Bjerg af spåner

Tilmeldt: 22 dec 2011, 12:55
Indlæg: 236
Geografisk sted: København
Super lampe.
sidder selve olielampen fast eller er den bare "dumpet" ned i et hul?

_________________
Venlig hilsen
Victor Wennicke Sørensen


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 14 feb 2013, 00:49 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2008, 23:55
Indlæg: 510
Geografisk sted: Ude på landet på Fyn i nærheden af Ørbæk
Hej Bjørn.

Form:
Med det klare og det enkle/ er jeg på sikker grund/ når et ja er ja, og nej er nej/ og tvivlen holder mund. ... rimede salig Jan Toftlund i sangen "Åbent landskab"
Udsagnet holder for dit arbejde her. Den har du ramt klokkerent.

Både over- og underkurven er fejlfri med regelmæssige forløb.
Grænsen mellem kurverne er skarp.
Når jeg på min computerskærm måler højdeforholdet mellem over- og underkurve, har du ramt det gyldne snit.
Bunden gør ikke meget ud af sig, et passende valg til arbejdet.

Finish:
På det sidste billede med bunden i vejret, ser man en reflektion, så lyset er kraftigt i midten og jævnt udtonet mod kanten, og det tyder på at finishen har mættet overfladen ensartet.
Vi beder om at have den i hånden til næste drejetræf på Fyn, så vi kan mærke med fingrene.

Håndværk:
Der er ingen mærker efter drejejern.
Der er ikke ridser at se efter sandpapir.
Der er ikke oprevet endetræ at se.
Men sandpapiret har taget for meget ved overgangen mellem bund og side, så den er sløret. Fy.

Når det gælder tværdrejning, er jeg ikke meget for detaljer, som ikke er begrundet af funktion.
Jeg kan finde æstetiske grunde til at lave en udsmykning for at understrege en overgang, tænk på Bjarnes arbejder.
Nogen gange laver jeg detaljer under bunden af en ting, så man alligevel ikke ser det, men som en, skal vi sige, overraskelse til den, der vender tingen om.

Smukt materiale, og smukt udført arbejde.

Venlig hilsen Jens


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 14 feb 2013, 09:52 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 mar 2008, 15:42
Indlæg: 2049
Geografisk sted: Odense
Hej allesammen, tak for Jeres kommentarer. Her lidt retur:

BjørnA: Du har sat "oser" i situationstegn, så jeg er ikke klar over om du mener spørgsmålet? Men spø'r du til om en sådan oser, så er det så vidt jeg har prøvet mig frem, et spørgsmål om at vægen kun lige skal titte op.

Erling: Det var ubevidst! :?

Torben: Tak.

Niels Erik: Det er pænt af dig, at du mener jeg har et niveau ;) , det mener jeg nu ikke selv.
Pyntering, eller ej? Jeg prøvede faktisk at lægge mønster ind, men træet ville ikke tage imod, det smuldrede. Der er nu også noget zen-agtigt i at lukke øjnene og så lade hånden køre rundt på en træoverflade der er så glat som pudset marmor, uden at støde på krummelurer.

VW: Den er dumpet. 38 mm. forstnerbor.

Jens: Tak for din kommentar. Der er ingen tvivl om at du kigger nøje på tingene, før du giver en kommentar. Kunne du lige præcisere dette:
Citat:
Men sandpapiret har taget for meget ved overgangen mellem bund og side, så den er sløret.
Så har jeg noget at arbejde med.


Lampen kan desværre ikke vises frem, da det var et bestillingsarbejde i forbindelse med et bryllup.

_________________
Venlig hilsen Bjørn

'Ingen kan alt, men alle kan noget'


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 14 feb 2013, 10:03 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Den er fin, Hr. Racoon.

Der er ingen grund til andre smykninger, da formen viser sig selv uden andre dikkedarer. IMHO er ekstra smykninger på skåle kun berettigede hvis de fremhæver en form - og det er ikke nødvendigt her.

Det var vist nok Raffan, som sagde at efter nogen tid, så var der kun formen tilbage - flimmer og farver forsvinder efterhånden, men formen består.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 14 feb 2013, 14:38 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2008, 23:55
Indlæg: 510
Geografisk sted: Ude på landet på Fyn i nærheden af Ørbæk
Ja.
Vinklen mellem side og bund er vel 170° og den grænse har helt sikkert været skarp efter drejejernet.
På billedet ser det ud som du har slebet grænsen væk med sandpapir.

Skarpe overgange er godt for øjnene og ordenssansen. Man ville vel ikke lægge gulvtæppe på op ad væggene?

Venlig hilsen Jens


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 14 feb 2013, 15:29 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 mar 2008, 15:42
Indlæg: 2049
Geografisk sted: Odense
Jeg tror at jeg forstår hvad du mener Jens. Men her må jeg korrigere dig (hvis jeg har forstået dig ret). Jeg har bevidst lavet en blød overgang fra side til bund (med drejejern). Det er igen for at give en oplevelse, når man står med lampen, og kører den rundt i hænderne. Selvfølgelig har jeg pudset, men ikke pudset den uskarp - den var uskarp fra starten. Jeg har 2 egetræsfade lavet på samme måde, som viser at det er noget jeg bevidst arbejder med.
Med hensyn til at lægge et tæppe op ad væggen: Jo, det har jeg oplevet. Husk, jeg lever af at rense tæpper.

_________________
Venlig hilsen Bjørn

'Ingen kan alt, men alle kan noget'


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 14 feb 2013, 17:09 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2008, 23:55
Indlæg: 510
Geografisk sted: Ude på landet på Fyn i nærheden af Ørbæk
Hæ. Jeg vidste godt det med tæpperne.
Jeg laver sommetider bunde på samme måde, bl.a. fordi en blød overgang ikke så let tager mod skidt og skrammer.

Venlig hilsen Jens


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 14 feb 2013, 18:25 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 apr 2009, 22:50
Indlæg: 787
Geografisk sted: Silkeborg
Jo Bjørn i mine øjne har du i øvrigt et meget højt niveau. Men jeg kender det godt, at hvis ikke det lykkes at lave pynt , så må det drejes af igen. ;)

_________________
Ingen er forpligtiget ud over sine evner.


Medlem af klubben NOVA DVR XP


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 15 feb 2013, 00:26 
Offline
Ny bruger
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jan 2013, 00:10
Indlæg: 14
Geografisk sted: Herning
Hvor er den smuk! Den har det hele.

Form, farve, finish - det hele går op i en højere enhed her.

I mine øjne ville det være synd og skam at "forurene" den skønne form og det meget flotte træ
med pynt og krummelurer. Stor ros for valg af enkelhed her.
Det giver altså lidt stjerner: Billede

BjørnB skrev:
direkte flash med madpapirsdiffuser
Genial idé! Den tror jeg da lige, jeg snupper!

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Olielampe
Indlæg: 15 feb 2013, 08:19 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 mar 2008, 15:42
Indlæg: 2049
Geografisk sted: Odense
Tak for Jeres kommentarer, det varmer i denne kolde tid.
Nu må man bare håbe at den også falder i brudeparrets smag.

_________________
Venlig hilsen Bjørn

'Ingen kan alt, men alle kan noget'


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 15 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 37 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team