www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Simpel "slikskål" i eg
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=3548
Side 1 af 1

Forfatter:  Torben K [ 12 aug 2012, 18:25 ]
Titel:  Simpel "slikskål" i eg

Cirka ø150 mm eg
pudset til k400 og danish oil

Ikke noget særligt - men så sker der da lidt ;)

Jeg bliver ikke skuffet hvis der ikke kommer tilbagemeldinger på denne.

Vedhæftet fil:
001.JPG
Vedhæftet fil:
002.JPG
Vedhæftet fil:
003.JPG

Forfatter:  BjoernA [ 12 aug 2012, 22:04 ]
Titel:  Re: Simpel "slikskål" i eg

Nydeligt drejet, men er den ikke blevet lidt for "tung" i bunden.

På det miderste foto kunne det se ud som om du ikke har fået renset porrene helt, så der er efterladt lidt "sort" smergel i bunden af porrene.

Hvor mange gange DO har den fået ?

Og du har helt ret, det er forbavsende at der ud af 920 (godt og vel) tilmeldte brugere kun kommer en - eller ganske få kommentarer. Det kan godt tage "modet" lidt fra mig også. :(

Forfatter:  martin_r [ 13 aug 2012, 10:20 ]
Titel:  Re: Simpel "slikskål" i eg

Jeg kunne godt se skålen med lidt mindre skarp kant i bunden. Ellers vil jeg sige lige som bjørn, tung fætter, men så står den da fast når er bliver kamp om slikket!

Forfatter:  johnhelm [ 13 aug 2012, 10:33 ]
Titel:  Re: Simpel "slikskål" i eg

Hej,
jeg synes skålen er pæn - selvom den virker tung. Det er forfriskende at se nogle forskellige udformninger - og læse kritikken - det inspirerer.
For mig bliver der dog ikke drejet pt. - da jeg har sat drejebænken til side for at bygge stalden om - så jeg får et ordentligt isoleret værksted senere på året. Jeg glæder mig allerede.

Vedr. de få indlæg, så må det vel til dels skyldes sommeren, ferietid og måske også OL i TV. Der kommer sikkert gang i forummet igen senere på måneden.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 13 aug 2012, 11:20 ]
Titel:  Re: Simpel "slikskål" i eg

Jeg kunne godt tænke mig at se et billede hvor hele den indvendige del er med.
Det virker som om linjerne udvendig og indvendig ikke følges ad... men det kan være billedet der snyder.
Jeg kan godt li den udvendige form.

Forfatter:  Agerbundsen [ 13 aug 2012, 13:19 ]
Titel:  Re: Simpel "slikskål" i eg

Det er da rart at se at der er nogen, som ikke bare følger konventionelle former, men prøver sig frem til noget anderledes. De to former - indvendig og udvendig gør den nødvendigvis tung, men det passer jo til træet. At de to overflader ikke følger hinanden er også helt OK i dette tilfælde. Det ville jop være upraktisk og uskønt om den indre form skulle følge den ydre.

Selve træet ville ikke rigtigt passe til en tyndvægget letvægtsskål.

Forfatter:  erling_j [ 13 aug 2012, 20:49 ]
Titel:  Re: Simpel "slikskål" i eg

Jeg synes, at den udvendige facon er rigtig. Det ville være forkert at afslutte med en runding ved bunden, det ville ikke passe med sidens krumning den anden vej. Vægtykkelsen øverst får jeg til ca 7 mm, og mindre vil virke for spinkelt, man må tage hensyn til materialet når man formgiver i dette tilfælde en (slik)skål, man vælger ikke samme godstykkelse, hvis en skål er lavet i stentøj, som hvis det er kongeligt porcelæn, jeg mener, at træ kan tåle tykkere gods.
Den indvendige form kunne måske godt have fulgt den udvendige, dog her med en runding ved bunden, som der er.
Drejearbejdet og slibningen er jeg ikke i stand til at vurdere, der skal jeg have skålen i hånden, men udvendig ser det godt ud for mig.
Hilsen Erling_j

Forfatter:  Torben K [ 18 aug 2012, 10:53 ]
Titel:  Re: Simpel "slikskål" i eg

Tak for feedback

Her er svar på de forskellige input og spørgsmål:

Først formen - ja det var lidt et eksperiment med at lade siden af skålen møde underlaget i en skarp vinkel - jeg synes faktisk selv at det giver et dejligt enkelt (skandinavisk?) design. Og ja den er blevet lidt tung i bunden - men jeg er meget til at skåle skal have afrundede former indvendigt - så det kunne ikke rigtigt blive anderledes.

Overfladebehandlingen - den har fået en gang chestnut finishing oil (jeg ved egentlig ikke om den falder ind under kategorien danish oil som jeg skrev). Det med at der kunne ses smergel i træets porer kan jeg nu ikke selv se men det kan godt passe - jeg har købt noget forfærdeligt dyrt blåt sandpapir som faktisk godt kan efterlade et blåt skær på meget lyse træsorter :(

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/