www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Osse en kværn.
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=3451
Side 1 af 1

Forfatter:  stig bredsgaard [ 22 jun 2012, 15:33 ]
Titel:  Osse en kværn.

Joe forærede sidste år min ven og meddrejer, Mogens, et fantastisk stykke flammet/vimret bøg, som lige havde størrelsen til en kværn.

Det er det så blevet til.

Mit design, Mogens har drejet den.

Et frygteligt stykke træ at arbejde i. Det var extremt hårdt og med stor hårdhedsforskel på vimmeret og det almindelige træ.
Så selv et skarpt jern hoppede og dansede afsted.

Det tog 3 slibninger af en Robert Taylor 10 mm spindlegouge at lave toppen!!

Forfatter:  Kaj Petersen [ 22 jun 2012, 18:53 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Jeg tror den kværn skal i håden, for at se den rigtigt.
Billeder er svære at bedømme, men de ser helt vild ud. Kan forestille mig hvor bøvlet det har været at dreje, og ikke minds pudse den op til den kvalitet.

Forfatter:  dueslaget [ 22 jun 2012, 20:44 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Flot, kompakt design - som er smukt udført.
Nu skal du bare ud og lede efter en mage - der skal jo både være salt til ægget og peber til bøffen....

Forfatter:  stig bredsgaard [ 22 jun 2012, 20:53 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

En ting, jeg ikke fatter.

Hvorfor ser det ud som om kuglenn er større end resten på fotografierne?

Bunden er 6,3 mm, toppen af cylinderen 6,1 og kuglen 6,0mm.

Skulle jeg have fotograferet den nedefra?

Forfatter:  Erlinger [ 22 jun 2012, 21:24 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Nej, du har bare brugt lidt for meget vidvinkel.

Gå lidt på afstand og zoom ind i stedet for, så får du et mere ensartet perspektiv.
Vidvinkelen har det med at overdrive perspektivet.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 22 jun 2012, 21:35 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Tak.
Det prøver jeg næste gang.

Forfatter:  joe-pearson [ 22 jun 2012, 21:46 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Så skal jeg ud og kik i Hennings brand bunk igen,
skøn at se et flot stykke træ blive til SÅ smukke en kværn, fantastik stykke arbejde, utrolige flot finish og ja Mogens har lige været forbi og vis den frem så jeg har haft fornøjelsen at har den i hånden. :D

Forfatter:  ErlingSj [ 23 jun 2012, 00:24 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

stig bredsgaard skrev:
Hvorfor ser det ud som om kuglen er større end resten på fotografierne?

Nu har jeg jo ikke stået med den i hånden, men svaret kunne måske være:
Fordi den skrå kant vender opad.

Når toppen vender den skrå kant opad som her, forventer jeg at der ligger noget fladt oven på den. Når en kugle skal ligge på en stang, forventer jeg at stangen huler i toppen, så kuglen ikke (rent visuelt) triller af.
Hvis nu den skrå top på kroppen havde været vendt nedad, så ville kroppen bære kuglen, og tingene havde været i balance.

Åretegningen kan også spille ind. Kuglen er mørkere i bunden, end kroppen er i toppen. Mørkt er som oftest "større" at se på end lyst.

Forfatter:  BowAndFiddle [ 23 jun 2012, 08:51 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Det kan også være dit objektiv fortegner en anelse. Dermed kan der være flere faktorer som arbejder sammen om at få kuglen til at se for stor ud. Objektivet på mit kamera har en tendens til at forlene folk med næser af generøs størrelse :)

Så jeg skal bare lade være at fotografere folk med næser :D

Forfatter:  Erlinger [ 23 jun 2012, 13:06 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Ro på, folkens, ro på.

Husk alle vidvinkelobjektiver fortegner mere end telelinser gør.

Jeg tror, at når vi får så mange billeder taget med vidvinkel, så har det at gøre med det moderne digitalkameras opbygning.

Når du tænder for kameraet, står det fra starten i vidvinkel position, altså kortest brændvidde, og hvis ikke man ændrer brændvidde, får man taget billedet med vidvinkel.

Prøv at se på de to billeder taget her i formiddags, på det første ser det ud som om at forhjulet er større end baghjulet. Det er taget med vidvinkel sådan, som kameraet starter op. Hjulene er ellers lige store.

På det andet er der zoomet helt ud (5X) og jeg er rykket tilsvarende tilbage. Nu ser det næsten ud som om baghjulet er størst!!

Når Stig får kuglen til at være større end bunden, på billedet, så skyldes det at kuglen er en lille smule tættere på kameraet, end bunden er. Og man jo se på Stigs nederste billede, på bordbrædderne, som jo er meget bredere foran, end de er bagved, at billedet er taget med en vidvinkel linse. Jeg formoder at brædderne er lige brede hele vejen!!

På samme måde får folk også store næser, når du bruger vidvinkel, næsen er jo normalt tættest på kameraet.

Derfor er en klassisk portrætlinse også gerne på 1,5-3 gange normallinsens brændvidde.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 23 jun 2012, 14:42 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Nej, mit havebord er af den sjældne slags, hvor brædderne er smallere i den ene ende.

Tak for forklaringen.

Det forklarer osse, hvorfor folk syntes kuglen var for stor på mit første designudkast for et par år siden, viewtopic.php?f=12&t=1685 mens jeg selv ( som kiggede på kværnen og ikke billedet) syntes den var perfekt.

Desværre er Mogens rendt med kværnen, ellers ville jeg have taget et nyt billede på større afstand.

Istedet tog jeg et billede af en gammel kværn i Redwood, og du har jo helt ret.

Forfatter:  BjoernA [ 23 jun 2012, 15:47 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Så lærte men igen noget nyt, skønt at få tingene forklaret. :D

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 24 jun 2012, 00:46 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Mogens har da vist haft en god læremester.
Wimmer aftegningerne får mig til at tænke på den tasmanske pungulv.

Forfatter:  BowAndFiddle [ 24 jun 2012, 06:58 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Hmmm Erlinger - det lyder helt rigtigt. Mit objektiv svarer til en brændvidde på 35mm, så det er jo om end ikke ekstremt vidvinklet, så dog en vidvinkel.

Forfatter:  martin_r [ 24 jun 2012, 13:08 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Skal man tage fotos af mindre ting som vinpropper, kværne, kuglepenne etc. Hvordan anbefaler du så at man fotografere den slags? og er der et objektiv som er bedre end andet?

Totalt uvidende om fotografering er jeg da ihvertfald!!! sikkert også om andet

Forfatter:  DenKedelige [ 24 jun 2012, 14:02 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Martin, ja, der er objektiver specielt indrettet til bedst
mulig fotografering af småting tæt på, nemlig makro-objektiver,
men det er noget mere økonomisk at følge Erlingers
råd og bruge et let tele på afstand og så beskære billedet bagefter.
En god f.eks. 100 mm makro til et spejlrefleks-apparat er ikke helt billig.

VH,
Lars

Forfatter:  martin_r [ 24 jun 2012, 15:16 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Årh hvad, jeg har læst i politiken at jeg som anæstesisygeplejerske tjener 620000 om året, så er der vel også råd til sådan et objektiv! (jeg synes bare ikke der nogensinde har stået så mange penge på min konto - mærkeligt for politiken har vel altid ret?)

Forfatter:  DenKedelige [ 24 jun 2012, 19:18 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Martin, I så fald sender jeg dig en regning på 28.000 plus moms
for rådgivningen...

Da jeg havde bier, brugte jeg et 50 mm makro til at fotografere
dem i blomster, ved flyvebrædtet foran stadet osv. - steder med
masser af lys. Til så små "genstande" tæt på passede 50 mm fint.
Hvis jeg skulle købe igen, ville jeg gå efter et 100 mm og tage billedet
på større afstand.

Tilbage til kværn-emnet...

VH,
Lars

Forfatter:  stig bredsgaard [ 24 jun 2012, 21:42 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

I forhold til fotooplysningerne er kværnemnet ret ligegyldigt IMO.

Det er bare en variation af en kværn, der er lavet masser af.

Forfatter:  tjmanden [ 25 jun 2012, 10:51 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Jeg vil gerne kværne lidt videre.

Fotooplysningerne som bl.a. Lars deler ud af, er fine og brugbare.

Vil man se på sine ting med nye øjne, (man stirrer sig nemt blind på sin egen fuldkommenhed - nej det er ikke et hip til nogen som helst) tager man et digitalfoto af dem og alt synligt bliver fremvist nådesløst.
Tidligere brugte man at se tingene i et spejl for, at afsløre det utænkelige - MANGLER!

Til kværnen og formsproget:

Fantastisk flot vimmerfremvisning og håndværk. Til UG med kryds og slange.

Formen kan altid diskuteres for og imod.
Det svære i den form der er valgt ligger i at få kuglens fuldendte form til at harmonere med den bølgede langstrakte form. Fordi kuglen konstruktionsmæssigt taber terræn når den skal "stå" på søjlen/peberrøret.

Igen, størrelsesforholdet er næsten umuligt at ramme med mindre man kender en matematiker som ESCHNER, der kan regne det hele ud på forhånd, uanset hvor krøllet det er.
Visuelt tror jeg at kuglen skal være en lille anelse mindre.
Nogle gange kan man tegne sig igennem det.

Men det er sku da en fin kværn hi hi.

Mvh

Torben

Torben

Forfatter:  Erlinger [ 25 jun 2012, 15:11 ]
Titel:  Re: Osse en kværn.

Når nu kværnen er i gang………

Jeg vil lige give et par lavpraktiske råd med hensyn til billeder og foto.

Lad nu vær med at springe ud og købe det sidste nye skrig, hvis hensigten blot er at kunne bringe billeder herinde eller lignende steder, af de produkter der bliver frembragt. Man kan købe sig fattig i lækkert optik!!

Brug det udstyr du har. De fleste digitalkameraer købt inden for de sidste 10-12 år er brugbare.

Men prøv jer lidt frem, indtil du finder ud af de begrænsninger, dit eget kamera har, og først når du ikke længere kan komme uden om begrænsningerne, skal der tænkes på indkøb af nyt udstyr.

Nu er meget af det som bliver præsenteret herinde, jo ting som ikke bevæger sig, derfor er en af de største forbedringer vi kan gøre, er at bruge et stativ!! Det tvinger fotografen til helt automatisk at planlægge fotograferingen, frem for blot at knipse et billede af, hvad der lige er lavet.

Det gør det nemmere at rykke rundt på motiv og evt. baggrund, uden at skulle tænke på kamerapositionen. Og så forhindrer det rystede billeder, - rystede og uskarpe billeder af stillestående motiver, er i min optik, helt forbudt for børn.

Det gør det også nemmere, at foretage det meste beskæring af billedet, allerede i optagelsesøjeblikket, frem for at vente til det kommer ind i computteren og ind i photoshop eller lign. Der opnås størst mulig skarphed og detailrigdom i billedet, hvis der ikke behøves nogen beskæring.

I de gode gamle dage (analoge dage) brugte jeg både Nikon og Hasselblad spejlrefleks kameraer med hele svineriet, og de blev da også brugt til professionelt arbejde, lige fra pladecover, produktkataloger og kogebøger. Først i 2006 gik jeg over til digitalkameraer, og er på mit andet nu. Det er et Canon Powershot G10 ca. 4 år gammelt og kostede omkring 3300kr. og jeg vil sige, at det er det bedste kamera jeg nogensinde har haft. I den tid jeg har haft det, er det kun sket ved én lejlighed, at jeg har valgt en anden indstilling, end den kameraets automatik har foreslået.

Så for lige at vise, at sådan et standard kamera også kan bruges til at tage billeder af små ting, på nært hold, så er der lige et værre bæst her, - godt den i virkeligheden ikke er større!!

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/