www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Skål i elm
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=2629
Side 1 af 1

Forfatter:  Kai Ingemann [ 18 nov 2011, 14:14 ]
Titel:  Skål i elm

Lige (endnu) en skål i elm, jeg har heldigvis en del tørt elm liggende, men der er desværre en del ormehuller i :shock:
Denne er 27 cm. Ø og 7 cm. høj.
Pudset til korn 400, har fået MANGE gange sanding sealer og er afsluttet med 2 gange Danish oil og 2 gange bivoksbalsam.
Billedet er taget i mit nye "fotostudie", som jeg lige skal lære lidt bedre at kende :)

Forfatter:  Gudumdrejeren [ 18 nov 2011, 14:55 ]
Titel:  Re: Skål i elm

Hej Kai.
Det fotostudio ser interessant ud.
Det gør skålen også med den meget fine glans du har fået frem.
Dog synes jeg at foden virker lille i forholdt til skålen.
Hilsen
Gunnar.

Forfatter:  Kaj Petersen [ 18 nov 2011, 14:56 ]
Titel:  Re: Skål i elm

Hej Kai.

Skålen ser fin ud, men det er nok lidt uheldigt at bruge en rød bund.
Du får alt for meget reflekterende rødt lys ... og så skal skålen have noget lys på forsiden. Benyt evt. et stykke hvidt papir/karton som reflektor.

Forfatter:  Jens Reinholdt [ 18 nov 2011, 16:39 ]
Titel:  Re: Skål i elm

Hej Kai.
En af tankerne med en fotoopstilling er, at man kan udelade alt andet end dét, som man vil fotografere.
Du bør beskære billederne, så vi kun får skålen at se.
Dit fotostudie er udmærket, men det er overflødigt for betragteren.

Din skål er udmærket proportioneret; overfladen har måske været besværlig at få fin?

Du kunne vælge en mere oplysende måde at tage billederne på, så man bedre kan erkende det håndværksmæssige niveau og formgivningen.
3 billeder er tilstrækkeligt:
Skålen i profil, d.v.s. kameralinsen i nøjagtig samme højde som skålens overkant.
Skålen indvendig, så man kan se endetræ og den indvendige bund.
Skålen fra siden, så man kan se endetræ og den udvendige bund.


Venlig hilsen Jens

Forfatter:  Niels Erik [ 18 nov 2011, 17:36 ]
Titel:  Re: Skål i elm

fin skål Kai ( og fotostudie) men du skal tættere på så man kun kan se rød baggrund. Jeg synes det ser ud til den mangler lidt pudsning rundt om bunden. ;)

Forfatter:  stig bredsgaard [ 19 nov 2011, 21:52 ]
Titel:  Re: Skål i elm

Det går støt fremad, Kai.
Rigtig pæn skål.
Der er en lille stribe på kanten, som burde være pudset væk, men det er virkelig i afdelingen for flueknepperi.

Forfatter:  Kai Ingemann [ 20 nov 2011, 10:45 ]
Titel:  Re: Skål i elm

Tak for kommentarer, og ja, jeg synes da selv, det går fremad, men der er stadig en masse "fælder" undervejs.
Niels Erik, det er rigtigt, at den ikke er pudset godt nok helt inde ved foden. Jeg har et hjemmelavet system til at spænde skåle op i, når de vendes, men de sidder altså ikke godt nok i den.
Stig, det er også helt rigtigt med den stribe på kanten, og til jer begge: der kommer gerne et punkt, hvor jeg synes, at nu har jeg slebet og slebet og.... , og selv om jeg egentlig godt ved, og synes, at der er ldt tilbage, så tænker jeg på et tidspunkt, at nu kan det nok ikke blive bedre :x
Jeg har så desværre ofte flere gange erfaret, at sådanne ting ses endnu tydligere, når der er kommet noget olie og sådan på.
Jeg brugte MANGE gange sanding sealer på denne, fordi træet var lidt frønnet og der var en del ormehuller.
Jeg har en del elm, godt tørt, MEN der har været mange små orm på spil i det meste af det, og det er ikke altid nemt at få øje på fra start :|

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/