| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| Skål i ask http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=2381 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Alan Christoffersen [ 05 sep 2011, 22:16 ] |
| Titel: | Skål i ask |
En lille skål i ask. Diameter ca. 25 cm. Sort lak og guld pasta. Mit første forsøg med dekoration, jeg kan se at jeg skal være mere påpasselig med overfladerne inden de behandles med lak. Inspireret på Woodturning Cruise... Alan |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 05 sep 2011, 22:34 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
WOW! Godt gået!!! VH, Lars |
|
| Forfatter: | Agerbundsen [ 05 sep 2011, 22:44 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
Ikke dårligt, Ikke dårligt.............. .........og hvornår får vi så rapporten fra Norgesturen??? Der har været mange billeder på Woodcentral, men du er ikke blevet opdaget der endnu. |
|
| Forfatter: | Kai Ingemann [ 06 sep 2011, 07:43 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
Øjj, den er sgu' da rigtig flot |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 06 sep 2011, 08:48 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
Den er rigtig flot, men du har ret i at træets overflade godt kunne være lidt bedre (hvis man skal være pernittengrynet). (Den behøver jo ikke ligne plastik) Prøv - specielt på træsorter som Ask, Eg og lignende sorter med store forskelle imellem årringene, at behandle træet med en stærkt fortyndet sandingsealer, let pudsning korn 320, og endnu engang sandingsealer - men undgå at pudse igennem sandingsealeren (eller den farvede lak) således at træets overfladeegenskaber er ens over det hele. Hvis du ønsker træets struktur som dekoration, er det normalt bedst at påføre lakken med sprøjtepistol, 2 gange "vådt i vådt" så tyndt som muligt, og ikke mere en at lakken lige akkurart danner film (flyder sammen) |
|
| Forfatter: | Alan Christoffersen [ 06 sep 2011, 10:37 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
Her har jeg netop ville have forskellen imellem sommer og vinter væksten frem,det er gjort ved at brug en blød messing børst. Lakken er spøjtet på. Det er første forsøg, uden brug af hverken sanding sealer eller mellem slibninger. Brug af endnu tyndere lak, samt andre voks typer kan give en endnu mere gennemsigtig look. Der er mange muligheder, også ved brug af de forskellige dekorations værktøjer med hjul...... Jeg kan personligt bedst lide at man stadig kan se det er træ, men der er også nogle flotte ting hvor man slet ikke kan se det er træ. Jeg skal helt klart til at lege med både farver og overflader. |
|
| Forfatter: | stig bredsgaard [ 07 sep 2011, 18:04 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
Der er vist nogen, som har været ude at sejle med en masse interessante mennesker for nyligt, hva? |
|
| Forfatter: | Skotteknive [ 07 sep 2011, 21:24 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
Den er sindsygt flot Smukt |
|
| Forfatter: | Niels Erik [ 07 sep 2011, 22:05 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
Det er flot. |
|
| Forfatter: | Bjarne [ 08 sep 2011, 19:25 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
Det er utroligt hvad en lille sejltur kan medføre. Nu har jeg eksperimenteret med farver og overfladestrukturer i et par år og så overhaler du bare indenom. Spændende hvad der sker i løbet af vinteren. Kan man købe guilding creme eller guldpasta i Dk? Bjarne |
|
| Forfatter: | Alan Christoffersen [ 08 sep 2011, 22:29 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
Tak for de opmuntrende ord allesammen. Bjarne: jeg er ved at finde ud af hvor det kan fås, eller hvordan man får det tilsendte, idet alle de store firmaer i UK ikke ville sende. |
|
| Forfatter: | Alan Christoffersen [ 08 sep 2011, 22:32 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
stig bredsgaard skrev: Der er vist nogen, som har været ude at sejle med en masse interessante mennesker for nyligt, hva? Det kan du tro, det har bare været en dejlig oplevelse, tænke at slentre rundt og sludre med gutter som Raffan og udveksle meninger - han var jo helt ned på jorden. En meget spædende gut der var med var Nick Agar, han kan noget med overflader, struktur og farver.... Alan |
|
| Forfatter: | Alan Christoffersen [ 10 sep 2011, 21:59 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
BjoernA skrev: Den er rigtig flot, men du har ret i at træets overflade godt kunne være lidt bedre (hvis man skal være pernittengrynet). ( Citat: Den behøver jo ikke ligne plastik ) Syntes du det gør det?Citat: Prøv - specielt på træsorter som Ask, Eg og lignende sorter med store forskelle imellem årringene, at behandle træet med en stærkt fortyndet sandingsealer, let pudsning korn 320, og endnu engang sandingsealer - men undgå at pudse igennem sandingsealeren (eller den farvede lak) således at træets overfladeegenskaber er ens over det hele. Så får man ikke den virkning jeg netop ønskede... Citat: Hvis du ønsker træets struktur som dekoration, er det normalt bedst at påføre lakken med sprøjtepistol, 2 gange "vådt i vådt" så tyndt som muligt, og ikke mere en at lakken lige akkurart danner film (flyder sammen) Det lyder som om du har stor erfaring med denne teknik, kan du ikke vise os nogle billeder af de ting du har lavet til almen inspiration. Hvilken type lak vil du anbefale? Har du lavet noget med bejdse også? Glæder mig til at se nogle billeder. Alan |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 10 sep 2011, 23:42 ] |
| Titel: | Re: Skål i ask |
Jeg vil gerne forsøge at lave nogle "demofotos" hen ad vejen, hvis man ellers kan leve med at mine evner udi fotograferingens og ikke mindst lyssætningens kunst lader meget tilbage at ønske. Men, hvis du ellers husker tilbage, vil du sikkert erindre at vi netop diskuterede de tekniker, og ikke mindst de laktyper, olietyper, voxtyper som er egnede til netop det som vi jo går og laver, nemlig trædrejning - d.v.s roterende emner. Ja, jeg syntes at fotoet af skålen får den til at ligne "plastik", hvilket for mig indikerer: At du har brugt en laktype som: A: har et relativt højt tørstofindhold, B: sandsynligvis indeholder meget hurtigt fordampende opløsningsmidler, C: Er påført i et temmeligt tykt lag pr. gang, D: Ikke er "ordentligt" mellemslebet, d.v.s at den påførte lak ikke er slebet "flad", men forbliver "tyk", E: Porrefyldningen er "dårlig", idet det ser ud som om lakken danner en film, uden at befugte træet jævnt. (det er derfor du nok har været nødt til at påføre i for tykke lag), F: Når befugtningen, og dermed filmdannelsen er utilstrækkelig, opstår "plastik" udseendet nemt. Det udseende du har ønsket: Helt enig, det er jo noget vi hver især har sine tanker og ideer om, og det ville ikke være rigtigt at kritiserer netop dette punkt. jeg prøver bare at henlede opmærksomheden på at de forskellige træsorter har vidt forskellige egenskaber - og dermed også vidt forskellige muligheder for overfladebehandling. Sprøjtning: jeg vil normalt ikke anbefale "amatører" at anvende sprøjtning, hverken af opløsningsbaserede - som vandbaserede lakker. Helbredsrisikoen er simpelthen for stor, og med opløsningsmiddelbaserede produkter skal man også have evt. brandfare i tankerne. Men, Ja, jeg har temmelig stor erfaring i sprøjtning af lak, med et større antal forskellige tekniker, og jeg brugte sprøjtning med opløsningsbaseret lak en del tidligere, men det er s-- for usundt når man ikke har de rigtige forhold til det. Det tror jeg heller ikke at der mange (om nogen) som kommer her på forum som har. Omkring bejdser: Jo da, jeg har brugt et "utal" af forskellige bejdsetyper igennem årene, lige fra de gængse vand/spritbejdser til lanolinbejdser, Glase typer (USA) til de mere sofistikerede metalbejdser og saltbaserede bejdser. Igen: For mig er helbredshensynet "first priority", og jeg tror ikke at det er relevant at gå dybere ind i dette - inden for hvad vi, som trædrejere ønsker/arbejder med. Omkring overflader generelt: Jeg har ikke til hensigt at skrive store afhandlinger om dette emne, men vil gerne give et "pip" med hvor det syntes relevant, og til almen information. PS: Det er ligeså "let" at lave en "plastikoverflade" med div. olie/voxtyper, ligesom det også nemt forekommer hvis man bruger f.eks Shellac som sandingsealer (eller opløsningsmiddelbaseret sandingsealer for den sags skyld). MEN; der er jo også drejere som netop ønsker at skålen/det drejede emne ligner plastik, og det skal respekteres på lige fod med andre udtryksformer. |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|