| www.woodturning.dk http://www.woodturning.dk/forum/ |
|
| And http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=2137 |
Side 1 af 1 |
| Forfatter: | Bjarne [ 12 maj 2011, 20:42 ] |
| Titel: | And |
Jeg har drejet en and! Jeg kunne godt tænke mig at få nogle kommentarer om hvordan jeg kan forbedre den! Hoved, krop, ben, længde , bredde, tykkelse,facon! Hvad skal jeg ændre for at den bliver rigtig god? Alle kommentarer kan bruges. Den er lavet af en asketræ og måler 15cm x 15cm. Inspirationskilden er den lille fugl som er lavet efter inpiration fra Finn Lading Bjarne |
|
| Forfatter: | Niels Erik [ 12 maj 2011, 20:54 ] |
| Titel: | Re: And |
Det er en fin lille and Bjarne. Faconen er der ikke noget at udsætte på men hvad med at tage en lille bundsenbrænder og sværte vingerne lidt sorte. Jeg ved ikke om den er planlagt til at være ude ved din havedam eller den er til indendøre.men fint arbejde. |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 12 maj 2011, 21:43 ] |
| Titel: | Re: And |
Hej Bjarne. Det er ikke nemt at finde noget at udsætte på din and, den er virkelig vellykket, både krop og næb. Da den formenlig er nødt til at have lidt tykke ben (well, faktisk kun ét ben), så synes jeg, du skulle lave en blødere overgang mellem fod og ben - også selv om ænder pr. definition er aldeles platfodede VH, Lars |
|
| Forfatter: | BjoernA [ 12 maj 2011, 22:01 ] |
| Titel: | Re: And |
Rigtig fin ide, men måske kunne et forslag være at åretegningen løb i samme retning som kroppen er lang, og du har tidligere omtalt sandblæsning, så måske kunne sådan en "rap" være god at få ordnet "fjerene " på - netop med de muligheder som en flot asketræskrop jo nok byder på. Platfodet eller ej, lidt slankere elegance var måske er god ting. |
|
| Forfatter: | tjmanden [ 12 maj 2011, 23:26 ] |
| Titel: | Re: And |
Hej Bjarne Flot lille ting. Du bør arbejde på, at få den skarpe kropkant væk. Enten ved håndkraft eller ændre lidt på drejeteknikken (offcenter?) Hvis du kan forskyde benet på foden (ænder går på "hælen") så er det virkeligt godt. Men uanset forslag er det en fin sag og god inspiration. Mvh Torben |
|
| Forfatter: | Svend Aage [ 13 maj 2011, 08:36 ] |
| Titel: | Re: And |
Hej Bjarne. "En and bliver bedst på en gril!!" Men det er nu synd for sådan en fin sag. (Du har rigtig luret de små fugle i Rødding) Det er svært at finde forbedringer. Svend Aage |
|
| Forfatter: | DenKedelige [ 13 maj 2011, 08:47 ] |
| Titel: | Re: And |
HM, er ikke enig med Torben i den med den skarpe kant - hvad der for nogen er en fejl er for andre end positiv egenskab. Smag og behag. Men det med at ænder går på hælene er godt spottet. Foden skal være størst foran benet. Altså skal tyngdepunkt for kroppen måske afbalanceres? VH, Lars |
|
| Forfatter: | BjørnB [ 13 maj 2011, 09:05 ] |
| Titel: | Re: And |
Det er svært at se hvor langt der er fra fod til krop. Umiddelbart skulle de måske lidt tættere på hinanden? De ænder jeg husker har gået med kroppen opad, ikke nedad. Det er dejligt at se din kreativitet Bjarne. |
|
| Forfatter: | tjmanden [ 13 maj 2011, 11:10 ] |
| Titel: | Re: And |
Min begrundelse for at fjerne/udjævne den skarpe kropskant er at kroppen ligner en lille slæbebåd (tuc tuc) med andeben og andehoved. Vildænder har som regel en holdning med dybt bryst og er lidt højrøvede, så den er fin. Men jeg er da 100% enig i at smag og behag er forskelligt og det er den udførende kunstner der har den suveræne bestemmelsesret. Vi blev spurgt og jeg svarede fra hjertet. Nej far er ikke sur, han er???????? Nå pyt. Det bliver spændende at se hvor du ender (ænder?) Bjarne. Mvh Torben |
|
| Forfatter: | Kaj Petersen [ 13 maj 2011, 13:07 ] |
| Titel: | Re: And |
Hej Fuglen ser fin ud ... måske lidt skarpe kanter på kroppen. Og jeg ville nok også have vendt træet en 1/4 omgang ... så kunne der virkelig leges med farver og sandblæsning. Men jeg er helt vild med idéen om at dreje fugle på den måde, og som sædvanligt er dit håndværk og finnish bare i orden. Der findes flere former for ænder ... |
|
| Forfatter: | Bjarne [ 13 maj 2011, 20:20 ] |
| Titel: | Re: And |
Tak for alle kommentarerne! Jeg skal vide at bruge dem! Anden skal ikke bruges til noget, den krævede bare at blive lavet! Jeg ved jo, jeg ikke kan lave en and der ligner, så dejligt at vide, at jeg har den kunstneriske frihed til at lave det muliges kunst på drejebænken - at give anden lige det twist der gør den lidt sjov/spændende. Om den næste bliver med sodede vinger, kalveknæ, krølle på halen, korte ben eller bløde former vil vise sig. I har givet mig lyst til at lave en mere og prøve nogle ting af. Tak for det. Tuc - tuc - tuc - tuc! Bjarne |
|
| Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
| Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |
|