www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Træ fra naboen
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=1470
Side 1 af 1

Forfatter:  Bent Noer [ 14 aug 2010, 11:08 ]
Titel:  Træ fra naboen

Hej.

Fik lidt træ af naboen :oops:
......det blev til en skål.
Er der nogen der har et bud på hvad slags det er ?

Kritik modtages gerne!
Mvh. Bent Noer

Forfatter:  steffen [ 14 aug 2010, 11:27 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

Bent Noer :
det er en flot skål og flot arbejde ,

træsorten tøt jeg ikke gætte på

Forfatter:  B V Hansen [ 14 aug 2010, 12:29 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

Hej Bent.

Fin skål skål du har lavet. :)
Kan du ikke lige skrive størrelsen.. :?:

Et forsigtigt bud på træsorten er Ceder eller måske Lærk.. :?

Forfatter:  Bent Noer [ 14 aug 2010, 13:44 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

Hej.
Skålen er 17 cm.ø /14 cm.h
træet var lidt tung i vægt.....rimelig blødt at dreje.
mvh.

Forfatter:  BjoernA [ 14 aug 2010, 16:48 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

hej Bent,

Lærk eller måske Doulglasfyr kunne være et bud. Jeg håber træet var godt tørt inden du drejede, så kernerne i knasterne ikke falder ud.

Vækstringene rundt om grenafsætningen ser sunde ud, så chancen for at den bare bliver smukkere med alderen er absolut god.

Smukt arbejde

Forfatter:  stig bredsgaard [ 14 aug 2010, 18:28 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

Lærk, vil jeg sige.
Uden at have haft det i hånden er det altid lidt usikkert.
Pæn skål. hvordan ser den ud i bunden?

Forfatter:  Bent Noer [ 20 aug 2010, 12:55 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

Hej.
Det blev lige til en skål mere........er budet stadig at det er Lærk ? (tak for hjælpen ! )

Skålen måler h. 15 cm./dia. 17 cm.
Kritik modtages gerne !

Mvh. Bent Noer

Forfatter:  Agerbundsen [ 20 aug 2010, 13:09 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

Hej Bent,

Det er nogle gode former og dejligt spil i årerne. Meeen.....jeg synes du tager nogle chancer med at have marven med. Der er en stor risiko for at de danner revner eller helt flækker. men det ser flot ud, så det er måske risikoen værd????

For nu at være helt pernittengrynet, så er den sidste teknisk set en dåse - uden låg - da den er langsdrejet.

Forfatter:  BjoernA [ 20 aug 2010, 13:12 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

Budet er nok at det er Lærk.

Køn skål, men igen, hvis træet ikke er knastørt er der en riskiko for at der dannes revner rundt om kernen. Du kan evt. reducerer riskioen ved at lave en shellak/voksblanding (som Steffen har skrevet om), og forsegle knasten/kernen inden du overfladebehandler.

Ps: Jeg har lige stået og "ryddet ud" i gemmerne - og har skåret ca 12 drejede ting med kernerevner op til brændeovnen. Jeg var ellers så sikker på at træet var så tørt som det nu engang kan blive uden en tørreovn, men ak, revnerne kom alligevel. Noget af træet havde ligget til tørring i mere end 10 år. :( :(

Forfatter:  stig bredsgaard [ 20 aug 2010, 20:05 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

Stadig lærk, ja.
Bare bunden er drejet tynd nok, dvs ikke over 2 mm, skal den nok holde.
Så kan svindet nemlig deformere bunden istedet for at flække den.
Desuden er tangentialsvindet ikke så stort i lærk, som i de tunge løvtræssorter.

Forfatter:  Bent Noer [ 23 aug 2010, 14:55 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

Hej.
Sikkert et dumt spørgsmål, men trædrejning er en svær kunst :oops:

Er der forslag til hvor man kan læse om hvordan man skærer træet ud
for at få den optimale udnyttelse?

Hvis man flækker en stamme, f.eks. midt igennem, skal man så undgå at have kernen/marven med til drejning
for at undgå at det danner revner/flækker?
Hvis ja....er det alle typer træ?

Tak for hjælpen!!
Mvh. Bent Noer

Forfatter:  Agerbundsen [ 23 aug 2010, 16:16 ]
Titel:  Re: Træ fra naboen

I princippet er det "Ja!" til begge spørgsmål.

Når træ tørrer, svinder det på den måde at "årerne" bliver kortere. da de alle svinder lige meget per længde, så er det de lange yderste der svinder mest. Hvis kernen er med, så må der ske et brud på de længste årer, da de ike kan blive kortere uden at noget går i stykker.

Hvis kernen ikke er med, så kan træet frit deformere for at passe til længden af årerne - hvis du fårstår hvad jeg mener?

Det er af samme årsag at gulvbrædder altid lægges så hvis du ser på enderne, så "smiler" tegningen af årerne - altså årerne ligner en stak dybe tallerkener set fra enden. Når træet så tørrer ind, bliver midten af brædderne højere en kanterne.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/