www.woodturning.dk

Hej.

Først til Allan (klodsmager)... sådan, og med billeder. Jeg kan se du har fået gang i at dreje skåle.
Jeg er enig med dig, at skålene i valnød er flotte... utroligt træ med knuder og knaster.

Vi snakkede en del sammen i Oddens om det der med at lave bunden færdig, enten med jumbokæer eller med en træpatron. Jeg vil godt se nogle billeder af bunden. Hvis det stadig giver dig problemer vil jeg gerne køre forbi dig en dag her i sommerferien og hjælpe dig med en træpatron. Jeg har nogle skive træ jeg kan tage med.

Til Stig... jeg så skålen og andre ting du har lavet i Oddense, og det er både imponerende håndværk og utroligt smukt træ.
Som du selv sagde deroppe, er det vigtigt at vi som hånddrejere kan sætte vores mærke på det vi laver. Du har lavet en udvendig ring på dine skåle for at adskille dem fra skåle der er lavet på en CNC bænk... og personligt er jeg vild med den ring. Desværre vil det jo være et plagiat hvis jeg laver noget tilsvarende,
så jeg forsøger at lave noget der er helt mit eget. Det vender jeg tilbage til, når det har været en tur igennem produktudviklingen...

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Hej:
Her lidt fra ugens produktion:Rustik fad Elmknude Ø40 der har ligget siden 1999.
EM

Hej.
Her lidt fra ugens produktion:Tynddrejet skål i Valnød Ø30.
EM

Hej.
Her lidt fra ugens produktion:Fad i Valnød denne og den foregående er træ fra en ca.100 år gammel Valnød der blev fældet i November 07 heldigvis fik jeg selv lov at være med ved fælningen ellers havde der ikke blevet andent en brænde ud af træet det skulle skæres med omtanke for at kunne bruges da træet som Valnød oftes er her i landet temelig dårlig.Træet blev fældet en formidag og grovdrejet om eftermidagen og nu færdigjort.
EM
EM

Hej.
Her lidt fra ugens produktion:En spejlramme drejet i Elm.Ringen er stukket af ved drejning af en hat og har tørret i CA. et år og slået sig vildt så det er en sjov ting at spænde op men det lykkedes.Der blev også lige tid til nok en strikkekarusel i Elm.Det var så det. ( kritik Velkommen)
EM

Det må jeg nok sige Drejers-Corner, du har godt nok været produktiv.
Den elmknude fra -99 må have været svær at holde sammen på. Gjorde du noget ekstra, vi er jo nogen der tyr til malertape og andet mv. for at holde på stumperne.

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

Hej
Anders spurgte Gjorde du noget ekstra
Jeg vil ikke kalde det extra, men det nødvendige, når man drejer sådanne emner er man nødt til for det første at køre med lav fart men også stabilisere med diverse tape eller lime forstærkninger på udvendig i form af tynde spåner der saves ud på båndsaven, hvis man oliere først kan man bruge sekundlim som lige akurat får styrke nok og let kan pudses væk igen efter drejningen.I det her tilfælde brugte jeg en specialtape fra det Amerikanske postvæsen som kan strækkes så det spænder samtidig med at det har en fantastisk vedhæftning (noget jeg bruger til at sikre skyggen i forbindelse med presning af hatte).
EM

hej kaj.
her er et pa bilder af bundne på et par skåle

_________________
Medlem af klubben NOVA DVR XP

Hej
her er et par bilder af min skål i rubinja ikke så flot som kajs
hilsen allan

_________________
Medlem af klubben NOVA DVR XP

Drejers Corner... du har ellers haft travlt. Kender godt det der med at forstærke mede både det ene og andet undervejs... malertape, superlim og hvad ved jeg. Men det er nu skægt nok når det lykkes af holde sammen på noget der er meget ustabilt.

Klodsmager... din skål i robini er fin. Træet er anderledes end det jeg drejede i. Det var 100 knude/maser hele vejen igennem, så derfor ser den også noget anderledes ud.

Skålen i robiniknude blev i øvrigt brugt som en gave til min datter, der lige er blevet student.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Ja og tillykke med studinen endnu engang, jeg har stået med skålen i hånden og den er rigtig fin.

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

Klosmager:
Jeg kan godt lide din skål i robini. Hvad synes du om at dreje i robini?. Nogen synes at det kan være en hård træsort at arbejde i, med de Thomson stål jeg købte synes jeg selv at det går som i smør.

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

hej.
jeg syndes ikke det er så slemt at dreje i men jeg skal slibe mine hamlet jern tit . det der al tid er trals er at rubinja nesten altid er nem til at revne. hilsen allan

_________________
Medlem af klubben NOVA DVR XP

Bøgeknude fra Stig blev til fin lille skål. Pudset til korn 400 og polish med EEE- Ultra Pooler Vox.
Ellers ubehandlet.
Jeg havde lidt problemer med at styre blitzen så der er et par ekstra billede med denne gang.

Nu med 50% reduceret billedstørelse

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

Hej Anders.

Nå så kom der gang i drejeriet. Jeg troede ellers det eneste du måtte have i garagen,
efter alle de ture på skadestuen, var et Briotog af træ. Men hvad pokker, det kan du vel
også komme til skade med.

Det er en fin lille skål du har fået ud af træet... jeg kan godt lide formen på den.

Men der er lige en ting... tror du ikke du skulle lave billederne en smule mindre? Der bliver lidt "Find Holger" over det, når man dobbeltklikker på billederne.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Billeder fikser jeg lige straks

Ja, det er fandme godt at komme ordentlig igang igen, alle skadestuebesøgene satte sku sine begrænsninger

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

hej,

Ligesom kaj, er jeg meget glad for Guldregn. jeg startede så småt på et stammestykke i maj 2007, hvoraf der kun kom en enkelt 13,5 cm skål ud af det. resten gik ikke så godt.
Nu er jeg lige blevet færdig med en 26 cm lang - usymetrisk bakke, som jeg har drejet på - sådan - lidt stille og roligt i en månedstid.

Se hvad I syntes.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej BjørnA

Det er flotte sager, men bakken er noget helt for sig selv... meget flot stykke arbejde.
Hvad er målene på skål og bakke... bakken ser meget fin og tynd ud.

Og ud har helt ret... guldregn er smukt træ, og det bliver kun smukkere af at stå og blive påvirket af lys og hænder der skal røre og mærke på det.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Hold op hvor er det flot. Misundelsen har kun en farve

_________________
Venlig hilsen Bjørn

'Ingen kan alt, men alle kan noget'

Bjørn:Bakken er virkelig et pragtstykke.
Jeg synes, skålen har lidt striber på indersiden fra pudsningen. Hvor store spring i kornstørrelse tager du, når du pudser.

Anders: det er dejligt at se, at der kommer så flotte ting ud af de knuder, som bare lå og samlede støv hos mig. God form,som kræver noget af drejeren i det inderste "hjørne".
Var det en af de glashårde bøgeknuder, eller var den til at skære i?

Hej,

Tak for de fine kommentarer, det luner på en ellers varm sommerdag.

Kaj: Tykkelsen på bakken er ca 2 mm ude på "vingerne" , ca 3,5-4 mm inde ved "foden", og selve højden over bordet er knap 5 mm.
Bredden er 12,5 cm (i gennemsnit).

Stig: jo, du har ret, der er lidt striber tilbage. Det var så at sige "totalt umuligt" at få den pudset jævnt da jeg drejede den sidste år, og (som sædvanligt) fik jeg drejet bunden færdig før jeg fik givet mig tid til at få den tørret ordentligt (træet var alt for vådt den gang). Det sviger jo lidt efterfølgende
( Træet er lidt frønnet generelt, og af en eller anden grund føltes det som om sandpapiret "bed" meget forskelligt i træet)

De er ellers begge pudset med korn 280. Behandlingen er en lidt modificeret linolie som trænger dybt ind - meget hurtigt.

Sletdrejningen er lavet med en gammel - ombygget firkantet fil som jeg har slebet op til formålet.
(Jeg lærte fidusen af Steffen som også er med her på forum)

Sådan en gammel fil (Den har sikkert filet utallige hestehove til i tidens løb) giver et utroligt skarpt skær (holder ikke længe, men længe nok til at tage nogle spindelvævstynde slutspåner).

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Hej.

Jeg kan godt se lidt striber på skålen, og specielt i guldregn oplever jeg det samme. Selv med den fineste slibning, en masse omhyggelighed kommer der striber når jeg giver olie. Jeg har prøvet med et forstørrelsesglas for at se efter spor, men der var ikke noget... først når der kom olie på, kunne jeg se striberne.
Tænkte på om det kan være varmen fra slibningen der gør noget ved træet, for det er ikke på alle de stykker guldregn jeg drejer sporene kommer.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Stig: Ja, den var bare hård at skære i, jeg er virkelig lykkelig over at have de thomson stål ellers tror jeg at jeg gik til i slibning. Hulningen på indersiden er svær at komme ind til og det sidste stykke ind har jeg taget med en skraber der passer til det. Den skulle så slibes en del gange på vejen derind.
Formen er jeg selv meget glad for, jeg kan godt lide at bukke den øveste kant lidt ind. Kanten er lavet med tanker på de offentlige skraldespande her i århus. Er der noget der rammer kanten så falde det ned i - ikke ud Jeg har ofte set en krage kæmpe sig op af en skraldespand f. eks.
Og tusind tak for træstykkerne endnu engang. Flere kreationer er i støbeskeen.

Bjørn: Jeg er også ret vild med din bakke. Det er altid overraskende hvad der kommer ud af et fint stykke guldregn. Kunne du holde sammen på kanterne eller skulle der lidt tape/lim til.

_________________
Med venlig hilsen

Anders Bremer - http://www.andersbremer.dk
Medlem af klubben NOVA DVR XP
Den søde, rare og venlige administrator ........We're all one tool away from greatness.......He Who Dies With the most Tools Wins

hej kaj,

Omkring "striber": jeg syntes at det mest sker på tætte træsorter, og specielt på de mørke OG tætte typer, f.eks guldregn, meget gammel kerne Valnød, gammel tæt æble/Pære og Blomme, men også på f.eks Sydamerikanske som f.eks. Ipe´, jatoba etc.

Jeg har tit og ofte ærgeret mig lidt når man lige syntes man har "lavet et godt job" og så kommer olie på - og så kommer der nogle små, men temmelig markante striber frem

Man forsøger at pudse dem væk igen efter at olien er hærdet, men ak, de kommer s-gu igen.
På den igen, ny pudsning, og pas gevaldigt på at overfladen ikke begynder at blive "ujævn" - men, striberne kommer s-gu igen. (mindre ja, men stadig synlige)

På bakken og den lille skål er findrejningen temmelig forskellig. På den lille skål brugte jeg et relativt tyndt jern, slebet som skraber med en runding på skærret, netop for at forhindre at jernet "komprimere" træet når man tager den sidste spån. Men, det viser sig jo at det er meget svært at undgå at komme til at trykke lidt for hårdt, vende jernet en smule for meget etc., og så har man "striben" som man ikke ser før træet "fugtes op" igen.

På fadet har jeg brugt Steffens ide' med den gamle fil som blev slebet til med en stor runding, som betød at man kan holde skæret konstant, med et tilpas "modtryk" - så man ikke ændre skærevinklen hele vejen rundt i kurven.
Sådan en gammel fil er 10 x 10 mm i firkant, og med sit nye håndtag er den ca. 70 cm lang, så den ligger bare til, og gør hvad man giver besked på.
ved sletdrejningen blev overfladen så fin at jeg kunne nøjes med en ganske let pudsning på langs af fadet, efterfulgt af to gange linolie (70 dele Linolie, 30 dele terpentin) med en meget let mellemslibning, og en let pollering efter ca. 14 dage. Glansen er meget høj, egenlig højere end jeg havde forestillet mig den ville blive.

Jeg har lavet nogle mindre bakker i Kirsebær, men glansen kommer ikke i nærheden af Guldregnen.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

hej Anders,

Guldregn tingene er drejet direkte, og Sappen (vækstveddet) holdt fint. Det er mest hvis man prøver at dreje i vådt Guldregn at sappen har tendens til at brække/falde af/flække etc. det gør den fordi den virker som en svamp med en gevaldig stor "tankkapasitet". Hvis du prøver at dreje i vådet Guldregn tror jeg at jeg kan love et solidt "regnvejr"

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Bjørn, det her er sikkert et dumt spørgsmål, men du har husket at anløbe den gamle fil, ikke?
Ellers kan det gå grueligt galt.
Ang. striberne, så spørger jeg igen, hvor store spring i kornstørrelser tager I?
Der må helst ikke være ret langt imellem, ellers får man striberne fra den forrige slibning med.
Jeg talte med Bert Marsh om det engang for længe siden,han sagde at jeg tog alt for lange spring og det fik mig til stort set at fordoble mængden af ruller af slibelærred på hylden i værkstedet, med en stor fremgang i finish til følge.
Jeg har selv haft problemet med striber i valnød, men det er relativt nemt afhjulpet ved at rotationsslibe indtil korn 180 og først begynde med håndholdt slibelærred derefter.

hej Stig,

Det er selvfølgelig best at anløbe hærdet stål, og jeg har da også givet filen en "god varme" med langsom afkøling i ovnen, så jeg tror den skulle være ok.
( De gamle file var normalt kun "skaldhærdet" på tænderne, således at den naturlige "træghed" er bevaret inden i filen. Hvis hele filen er gennemhærdet, kan den ikke (sikkert) bruges til drejejern. (Der er samme princip man anvender til f.eks stemmejern, dorne etc.- de skal kunne tåle at blive "slået på" med en hammer.

(på denne fil har jeg slebet tænderne af, således at overfladen er helt jævn og så den ligger pænt an mod lan.)

vedr. pudsning: På både skål og bakke er der kun brugt korn 280, og også korn 280 i mellemslibning efter 1'gang olie.

jeg har en del "smergellærred" fra gammel tid i industrien, og det er fint at bruge et godt slidt stykke bagside til at "varme olien" så den kommer godt ind i træet. Man skal selvfølgelig passe på ikke at overhede, men resultatet bliver fint.

Det der med pudsning er jo altid svært, og jeg syntes at have lært at f.eks på guldregn, hvor man både har sap og kerne, skal man passe gevaldigt på ikke at "ødelægge" sappen med for groft pusdsebånd - det forsvinder jo gevaldigt hurtigt hvis man bare trykker lidt for hårdt, og tendensen med at sappen skifter farve er jo altid "lige om hjørnet" (Bliver sort/mørkegrå), men sådan er det jo med de fleste træsorter hvor man kombinere sap med kernetræ.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Pudsning generelt.

Pudsning kalder vel på en million forskellige oplevelser, og ikke mindst måder at pudse på - og jeg er sikker på at der uendelig mange meninger/måder at pudse sine drejede emner på.

For mange år siden fik man følgende "tommelfingerregler" omkring pudsning, og uden at gå ned i detaljerne - kommer man ikke hel galt i byen hvis man, som hovedregel følger nedenstående:

1: hårdtræ (de fleste løvtræsarter som ikke indeholder væsenlige mængder olier) : Alm slibepapir,
Aluoxid, men af den såkaldte "åbne type", hvor pudsestøvet ikke har tendens til at "klæbe" til pudsepapiret.

Pudserækkefølge: Start korn 100-120, aldrig spring mere en 2 standard kornstørrelser.

til lakfinish: Slut korn 280-320,
Til olie finish: mat finish : normalt korn 320 max. Til højglans op til korn 1000-1200 (hvis man har tålmodighed til det)

2: Til olieholdige hårdtræssorter: Normalt oxidpapir (eller smergellærred).
Start måske helt ned til korn 80, da olien ved pudsestart let lukker slibepapiret.
Spring aldrig et pudsetrin over, d.v.s f.eks strat korn 80, derefter korn 100, så korn 120. derefter korn 180 - 220-280-320.(måske endnu finere, men det er sjælent en fordel da meget fint papir bare pollere overfladen, og har tendens til at "overhede" så der frigøres endnu mere naturlig olie fra træet som lukke slibebåndet effektivt)

3: til Nåletræ og træsorter med lav vægtfylde (som tommelfingerregel under 700 kg/m3):
brug "lukket papir" hvor pudsestøvet ikke så let lukker overfladen.

Træ med lav vægtfylde har høj risiko for uens pudsning, og overgangen mellem sap og kerne kan gøre pudsning meget uens hvis trykket bliver for højt.

man kan diskutere dette spændende emne i uendelighedder, men jeg forsøger selv altid at pudse/slibe på en sådan måde at:
1: Træets overflade varmes ikke op,
2: træets naturlige olier kommer ikke til overfladen,
3: sap pudses let - og ens med kernetræet,
4: Forsøger altid at dreje til det best mulige resultat (glat overflade - uden pollering) inden pudsning.

Ovenstående kan lyde som "en bibel", og det er ikke altid det lykkedes at følge de elementære bud når der er for meget modvækst/drejet vækst/ knaster/sap osv. som jo også gør at det man ønsker at dreje netop får det helt specielle udtryk.

Og så er det jo at man virkelig ser frem til at Stig fortæller mere om sine forøg med olieblandinger/finishing som han viste på bøgetræsfadet for kort tid siden.

Stigs anbefaling af rotationspudsning er særdeles god, og der findes mange forskellige systemer på markedet som fungere godt.

Til slut skal man lige huske: Dårlig drejning kan sjældent reddes med pudsepapir

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262

Jeg springer ikke særlig meget i sandpapiret når jeg sliber mine skåle, og bruger også rotation alle de steder jeg kan komme af sted med det. Med hensyn til de striber jeg engang imellem oplever i guldregn, er det kun i områder med uensartet træ jeg ser det. Altså hvis der er knaster, og meget uensartede årer og den slags. Jeg hælder lidt til varme, eller anden påvirkning af træet. Pyt... der hvor jeg har oplevet det, er det forsvundet efter rigeligt med olie og polering.
I det stykke robiniknude jeg fik fra Stig, og drejede en skål til min datter som studentergave, oplevede jeg det slet ikke, og det må da også siges at være meget hårdt træ.
I øvrigt kan man rette mange fejl med 60'er sanpapir eller grovere... der skal bare meget til at fjerne ridserne.

_________________
Venlig hilsen
Kaj
Man bliver ikke en god pianist, bare fordi man har et Steinway flygel

Megen slibning med sandpapir kan gøre skåle ovale.
En af mine første skåle fra min "vi-grovdrejer-vådt-og-så-videre"-periode, fik, meget mod min vilje, et hak på indersiden af et løbsk drejejern. (Ikke fordi jeg er glad for at indrømme det, men af og til hugger mine jern altså i.)
Jeg tænkte, at mærket kunne slibes væk, så jeg gik til den med korn 60.
Resultatet var, at sidetæet blev tyndere end endetræet.
Se billedet, sidetræet er 8 mm, endetræet 10 mm:


Skævskålen, som min kone navngav den, faldt i unåde, skønt jeg dengang syntes at den var pæn. Den er siden fremstillingen blevet opbevaret i herreværelset til minde om, at brug af sandpapir til formning af skåle er dumt. Man skal bruge drejern i stedet.
Skævskålen måler 23x10 cm.
Venlig hilsen Jens