|
Jeg har et problem med at kommentere folks arbejder. Jeg er godt klar over, at jeg er en af dem på forum, hvis kritik eller ros tages rimeligt seriøst.
Det er så satans nemt bare at sige: " flot!", men den form for respons flytter ikke noget hos modtageren.
Så hvis jeg engang imellem virker lidt hård, er det faktisk venligt ment.
Jeg kender Joe ret godt ( han har hentet flere tons træ hos mig i tidens løb!) og ved at han kan klare en ærlig kritik. Normalt venter jeg, til folk har opnået et vist niveau indenfor drejning, før jeg giver dem en ærlig ( hård) kritik. For eksempel gik jeg hårdt til Steffen over mærker i hans bunde for nyligt, men det var fordi den generelle kvalitet af hans arbejde i de sidste par år har været på en imponerende opadgående kurve. Jeg synes, de ting , han laver, er så flotte nu, at han bør kunne håndtere et dask over næsen. ( der vandt jeg så lige DM i indskudte sætninger, uden egentlig at prøve!)
Så husk at hvis jeg går hårdt til en af jer, er det faktisk en kompliment. Jeg gider ikke kritisere en drejer, som ikke er nået ud over " sløv skruetrækker på roterende træklods" stadet.
Det, jeg mente, da jeg kritiserede Joe's manglende evne til at skære detaljer, er at hvis I kigger på billedet af askeskålen, har Joe lavet 2 meget kantede " beads" i overgangen fra " krop til hals". De er totalt overflødige, for de glider i et med omgivelserne. En god detalje har som minimum en slagskygge, der giver den lidt dramatik. I tilfældet, Joe's askeskål, ville et par skarpe indlagte " beads" , skåret dybt nok til at bunden forsvinder rent visuelt, have været flotte.
Det er den effekt, mange prøver at opnå, ved at brænde ringe.
For mig viser en brændt ring bare, at drejeren ikke formår at opnå den samme kontrast uden at ty til billige virkemidler.
Elitistisk,selvfølgelig!! Men uden at stræbe efter eliten, hvor ender vi så?
En detalje bør ikke være bestemt af,hvad drejeren ikke mestrer!
Få så sat et stykke brænde i bænken, og øv jer i detaljering på noget, hvor det ikke koster, istedet for altid at vælge den letteste udvej på jeres "rigtige" arbejder, mine herrer!
|