|
Jeg var nok ved en tilfældighed en af de allerførste, som havde Nick Agar til at holde kursus uden for UK. Det var i 2011, og jeg var noget spændt på, hvordan det ville spænde an. Han skulle bo hos os privat i 5 dage, men allerede første dag havde han charmeret både både fruen, datteren og hunden. Det var absolut intet problem. Han var så “openminded”, positiv og omgængelig, og det var en fornøjelse at have ham boende og som instruktør på kurset. Vi har mødtes flere gange siden - og altid som gamle venner. Nu er han død; alt for tidligt og helt uforståeligt. Han var en kæmpe inspirationskilde for mig - og rigtig mange andre; en helt utrolig dygtig håndværker med en legende og eksperimenterende tilgang til drejning, som gav de færdige produkter et twist eller en kant, som på det tidspunkt var voldsomt nyskabende. Helt fortjent fik han hurtigt et ry som “rock-star” i drejekredse. Jeg er sikker på, at han vil være til evig inspiration. Rest in peace Nick. Nils Frederiksen
|