www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Der er en ånd - kald det kammeratskab....
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=7816
Side 1 af 1

Forfatter:  Agerbundsen [ 19 sep 2017, 20:23 ]
Titel:  Der er en ånd - kald det kammeratskab....

Kald det hvad du vil.

Nu har jeg besudled disse sider i mange år, og jeg må indrømme at det har været en ren fornøjelse. Drejere er et specielt folkefærd. De hjælper hverandre og deler af deres viden og erfaringer. Jeg har mødt mennesker fra helt forskellige baggrunde, geografiske områder, basale humanistiske indstillinger, og økonomiske situationer og evner til at udføre vort håndværk.

Jeg er meget taknemmelig for at have mødt jer, lært jer at kende, og blevet akcepteret af jer. Jeg har i det sidste års tid gennemgået en stor livsændring, og har været nødt til at flytte fra et superværksted til lejlighed uden værksted. Afhænding af diverse værktøjer etc. har fungeret fint, og jeg er meget tilfreds mad at kvalitet er blevet påskønnet, og at overtagelser har været til glæde for begge parter.

Det er meget livsbekræftende at I har alle været accepterende overfor nye drejere og gamle drejere med fikse ideer om hvordan og hvorledes.
I kan være stolte af det " community" som er opstået, og jeg håber at kunne deltage i fremtiden.

Dette er absolut ikke et " farvel" men, min dreje aktivitet bliver nok reduceret med kemo og hvad dertil hører. Hvordan og hvor længe det viser sig er ikke til at spå om.

Så, jeg er meget glad for at deltage her. Jeg har fuld tillid til de gode kammerater jeg har mødt her. Det har været brilliant at vi har kunnet indkøbe ting til gode priser, og at stole på at man fik betaling for det folk havde købt. I min gammeldags opfattelse, sådan skulle det jo bare værre - og sådan er det.

Så er det nok med det rørstrømske, men, gør mig en stor tjeneste: BILV VED.

Forfatter:  Skipperskraek [ 19 sep 2017, 20:55 ]
Titel:  Re: Der er en ånd - kald det kammeratskab....

Hej Jesper

Jeg er relativ ny her inde, men takket være dig og di andre erfarne skribenter/drejere, har det været en stor fornøjelse at følge med i debatten, og lærerigt. BLIV VED.

Pøj pøj med kemoterapien.



Venligst
Adalsteinn

Forfatter:  peters drejeri [ 20 sep 2017, 06:50 ]
Titel:  Re: Der er en ånd - kald det kammeratskab....

Hej Jesper
Selvom drejeriet er blevet reduceret og kroppen bøvler så håber jeg du fortsat vil kommentere diverse indlæg. Viden kan ikke deles ofte nok.

Du var den der startede rejsen fra øst mod vest og troligt tog turen over broen sammen med andre drejere fra det lille ø-rige Sjælland ofte med opsamling på Fyn. Det er en fornøjelse at have lært dig og mange andre drejere fra det lille ø-rige at kende og dette ville jo ikke være sket hvis dette forum ikke havde sat det hele igang blot ved at være her.

Jesper jeg håber du har tid og energi til at nyde din nye og aldeles lækre lejlighed mellem kemobehandlingerne.
Pøj pøj fra det jydske

Peter

Forfatter:  Robin123 [ 20 sep 2017, 10:23 ]
Titel:  Re: Der er en ånd - kald det kammeratskab....

Hej Jesper.

Det er forståeligt at du skærer ned på dine aktiviteter, det havde vi andre også gjort i din situation.
Men du skal vide at jeg personligt har haft stor glæde af din hjælp og gode råd, både her på forummet og privat hvilket jeg sætter stor pris på, Vores ture til det Jyske har været rigtig hyggelige og håber du finder energi til flere ture på et tidspunkt.

Jeg ønsker dig alt held og lykke med helbredet og tilværelsen i din nye lækre lejlighed, Og jeg ser frem til flere gode svar og indlæg fra dig fremover, når energien er til det.

Hyggelig hilsen
Robin

Forfatter:  tjmanden [ 20 sep 2017, 22:08 ]
Titel:  Re: Der er en ånd - kald det kammeratskab....

Hej Jesper

Tak for dit indlæg.
Vi er mange der har haft glæde af diskussionerne og formidlingen undervejs.
Din gæstfrihed er også formidabel.
Måden du hvorpå takler dit sygdomsforløb er et forbillede for mig. TAK.

Det er trist hvis vi skal undvære dine udgydelser. Hæng på.

Pøj pøj udi kampen.

Vh

Torben

Forfatter:  Finn Guldbaek [ 20 sep 2017, 23:34 ]
Titel:  Re: Der er en ånd - kald det kammeratskab....

Hej Jesper,
For en gangs skyld, kan jeg ikke være uenig, med de andre "trætosser".
Vi ses på Riget på fredag.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/