Kald det hvad du vil.
Nu har jeg besudled disse sider i mange år, og jeg må indrømme at det har været en ren fornøjelse. Drejere er et specielt folkefærd. De hjælper hverandre og deler af deres viden og erfaringer. Jeg har mødt mennesker fra helt forskellige baggrunde, geografiske områder, basale humanistiske indstillinger, og økonomiske situationer og evner til at udføre vort håndværk.
Jeg er meget taknemmelig for at have mødt jer, lært jer at kende, og blevet akcepteret af jer. Jeg har i det sidste års tid gennemgået en stor livsændring, og har været nødt til at flytte fra et superværksted til lejlighed uden værksted. Afhænding af diverse værktøjer etc. har fungeret fint, og jeg er meget tilfreds mad at kvalitet er blevet påskønnet, og at overtagelser har været til glæde for begge parter.
Det er meget livsbekræftende at I har alle været accepterende overfor nye drejere og gamle drejere med fikse ideer om hvordan og hvorledes. I kan være stolte af det " community" som er opstået, og jeg håber at kunne deltage i fremtiden.
Dette er absolut ikke et " farvel" men, min dreje aktivitet bliver nok reduceret med kemo og hvad dertil hører. Hvordan og hvor længe det viser sig er ikke til at spå om.
Så, jeg er meget glad for at deltage her. Jeg har fuld tillid til de gode kammerater jeg har mødt her. Det har været brilliant at vi har kunnet indkøbe ting til gode priser, og at stole på at man fik betaling for det folk havde købt. I min gammeldags opfattelse, sådan skulle det jo bare værre - og sådan er det.
Så er det nok med det rørstrømske, men, gør mig en stor tjeneste: BILV VED.
_________________ ....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter
Jesper
Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.
Senest rettet af Agerbundsen 20 sep 2017, 18:23, rettet i alt 1 gang.
|