Min kone og jeg havde lejet et sommerhus i denne uge. Uheldigvis blev hun syg og ville hjem igen allerede på 2. dagen. Heldigvis var vi stadig på Fyn, så det tog ikke så lang tid at køre hende hjem.
Jeg havde selvfølgelig taget lidt godt kød med derop, og det skulle bestemt ikke gå til spilde.
Jeg havde bl.a. taget et stykke chataubriand med derop, og jeg havde brug for at trøstespise lidt. Da jeg er glad for at røge diverse stykker kød, så var det jo oplagt at forsøge at røge dette pragtfulde stykke kød. Men jeg havde selvfølgelig ikke min røgeovn med - så må man jo finde på noget.
Først fik jeg tørsaltet kødet lidt, og bagefter blev det hængt til tørring på terrassen:
Vedhæftet fil:
Billede101.jpg
Så skulle kødet gerne røges. Jeg gik på jagt efter en kløftet gren, fik den afbarket, borede et hul igennem grenen med min schweizerkniv, så et stykke kobbertråd der havde siddet rundt om noget brænde jeg havde købt, kunne holde kødet sikkert på plads.
Heldigvis var der en brændovn, så kødet blev placeret i den ene side og flis blev anbragt i den anden side. Jeg lukkede så meget for spjældene som det var muligt.
Vedhæftet fil:
Billede104.jpg
En time senere blev kødet taget ud, hvorefter det fik en tur på min medbragte gasgrill.
Jeg behøver vel ikke sige hvordan det smagte.
