www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Træ kan drikkes !!
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=756
Side 1 af 1

Forfatter:  Bent Karlsen [ 31 okt 2009, 17:00 ]
Titel:  Træ kan drikkes !!

På utallige opfordringer kommer tråden: Træ kan drikkes.
Alle øvrige medlemmer af dette gode forum opfordres til at komme med deres opskrifter, og oplevelser i samme forbindelse.
Det skal bemærkes at i alle opskrifterne er der brugt Zaranoff Vodka - Aldi har den til ca. 65,-
Til filtrering bruges et kaffefilter. Til fortynding bruges ren vodka.

PIL:
100 gr. pilegrene ( Ca. 0,5 cm tykke og 1 cm lange ) lægges i 2 dl. vodka.
Trækketid ca. 3 mdr.
Filtreres.
Fortyndes 1:8
Lagres i min. 2 uger.
Vinder farve og smag ved længere lagring.
Pil er smertestillende og feberdæmpende - indeholder salisylsyre.

PIL/GÆSLING:
1 L let sammenpressede udsprungne gæslinger ( ca. 230 gr. ) lægges i 1L vodka
Trækketid: 14 dage.
Filtreres.
Fortyndes 1:8
Lagres i ca. 2 mdr. og tilsættes 1 del PIL ( se oven over )


EG:
Et stort syltetøjsglas fyldes ca. 1/3 med tynde egetræsgrene klippet i stykker på ca. 1 cm. Der påfyldes ca. 3dl. vodka til grenstykkerne er dækket.
Trækketid: Ca. 3 mdr.
Filtreres.
Fortyndes ca. 1:2
Lagres ca. 2 uger.
Vinder farve og smag ved længere lagring.

EGEKNOP:
60 stk egeknopper lægges i 3,5 dl. vodka.
Trækketid: Ca. 4 mdr.
Filtreres.
Fortyndes 1:1
Lagres min 2 uger.
Vinder farve og smag ved længere lagring.

Birkeblade:
5 dl helt udsprungne birkeblade lægges i 7 dl. vodka.
Trækketid: 10 dage.
Filtreres.
Fortyndes 1:1
Lagring: ingen - kan drikkes med det samme. Vinder dog smag og farve ved lagring.

Bøgeblade:
2 dl. nyudsprungne bøgeblade lægges i 3 dl. vodka
Trækketid: 8 dage.
Filtreres.
Fortyndes 1:1
Lagring: Ingen. Vinder smag og farve ved længere lagring

Fyrrerakler:
10 - 15 fyrrerakler ( med pollen !! ) lægges i 2,5 dl. vodka
Trækketid: 1 uge.
Filtreres.
Fortyndes efter smag.
Lagring: Ingen. Vinder farve og smag ved længere lagring.

Slåen:
100 gr. slåenbær lægges i 2 dl. vodka
Trækketid. 14 dage.
Filtreres.
Fortyndes 1:8
Lagres efter smag
Fortyndes efter smag.


Dette var min kones ydmyge bidrag til dette forums velbefindende. Kom gerne med ris og ros og andre gode opskrifter.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 31 okt 2009, 17:40 ]
Titel:  Re: Træ kan drikkes !!

Jeg ville nok vælge at bruge spåner/stave af vellagret kernetræ af eg istedet for grenstumper.
Så kan man jo vælge egetype efter hvilken smag, man ønsker. Amerikansk eg giver for eksempel en mere vaniljeagtig smag end dansk eg.
Spansk brandy er typisk lagret på amerikansk eg, derfor den lidt sødlige vaniljetone, i modsætning til cognac, som er lagret på fransk eg.
Iøvrigt vinder stort set al spiritus ved kontakt med egetræ.

Forfatter:  dc-olduser [ 31 okt 2009, 19:04 ]
Titel:  Re: Træ kan drikkes !!

30-10-09

Forfatter:  gapirri [ 31 okt 2009, 19:44 ]
Titel:  Re: Træ kan drikkes !!

Mon ikke indlæg 3 er havnet i den forkerte tråd !

Ok, tilbage til emnet, snaps.
Jeg har også eksperimenteret med en lille egepind i en flaske snaps, og det smager fortrinligt, men der var ikke mange der kunne gætte hvad det var lavet på.

Hilsen Anders

Forfatter:  Kaj Petersen [ 02 nov 2009, 00:52 ]
Titel:  Re: Træ kan drikkes !!

Woodtuernbenner!!!!
Kanon, så er der kommet gang i tråden.

Jeg tror da jeg vil eksperimentere lidt. Jeg har både eg, og alt muligt andet.
Skidt med de slåen .... dem har jeg ikke fundet endnu.

Forfatter:  Agerbundsen [ 02 nov 2009, 05:35 ]
Titel:  Re: Træ kan drikkes !!

Kaj, slåen vokser tit ved strandenge, så du er mnok ikke bosat i den rigtige geografi.

Der er masser af slåen langs kysterne her på djævleøen, og tiden til at plukke er NU. De har fået frost og fuglene har ikke taget rigtig fat endnu.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/