www.woodturning.dk

WoodTurning.dk et forum for alle med interesse i trædrejning
Dato og tid er 18 aug 2026, 07:02

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 14 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: frugttræer
Indlæg: 11 sep 2014, 21:37 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 01 okt 2013, 17:01
Indlæg: 3
Hej

Gad vide om der er nogen af jer der ved noget om frugttræ... Har hørt man ikke må bruge frugttræ til ting som man skal have mad i, da det giver dårlig mave :oops: ... Gælder det alt slags frugttræ eller er det kun nogen af dem?

VH Helle


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 sep 2014, 22:28 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 mar 2008, 18:56
Indlæg: 2858
Geografisk sted: Slagelse
Helle, det er noget pladder.

_________________
....med hilsen fra Sydsjølunds fagre sletter

Jesper

Det er utroligt hvor meget man kan opnå med et venligt smil og et par Euro i hånden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 sep 2014, 08:14 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
Brug du bare alle former for frugttræ - også til fødevarekontakt, MEN, husk lige at træet skal være TØRT, så der ikke dannes evt. svamp, mug etc. Det er den slags som giver dårlig mave. :)

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 sep 2014, 14:34 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 01 okt 2013, 17:01
Indlæg: 3
Tak for jeres hurtige svar !

Jeg havde nok lidt håbet på en af jer ville svare "Ahh... det gælder kun Æbletræer" :idea:

Jeg er medlem af en middelalderforening, og vi har en lille bod hvor vi sælger vores håndlavede ting.

Hvis vi har skåle eller skeer i træ, spørger mange om det er frugttræ, for så har det ingen interesse, da det ifølge dem udvikler toxiner ved kontakt med varm mad ???

Så det ville have været lidt rart/nemt hvis i havde svaret det kun var specifikke frugttræ-sorter ;)

Da jeg stadig er noget i vildrede, ville det være perfekt om en af jer havde et link eller kunne pege mod anden lekture der præciserer fakta, da jeg ikke kommer langt med "Det er noget pladder" overfor påståelige kunder.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 sep 2014, 15:48 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 apr 2008, 17:56
Indlæg: 4582
Geografisk sted: Ørslev, Vordingborg
jeg har en fortid på mere end 35 år i træindustrien, og har aldrig hørt/set/oplevet at frugttræ skulle kunne give anledning til den slags snak, så måske det er svært for dig at kunne fortælle folk "det er noget pladder" - men sådan opfatter jeg det. :) og jeg har dælme drejet/Lavet meget forskelligt i frugttræ af alle slags igennem tiden (Skåle, fade, tallerkener, krus osv) og har aldrig fået den omkring toxiner i frugttræ stukket i hovedet.

_________________
Bjørn Andersen

Modus operandi: Træ- og alt det hyggelige omkring træ
https://www.facebook.com/profile.php?id=100003985820262


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 sep 2014, 16:11 
Offline
håbløs træ krammer

Tilmeldt: 01 jan 2010, 22:00
Indlæg: 1675
Geografisk sted: Skellingsted, Vestsjælland
Du kunne jo svare, at det kun gælder for ting af benved og diverse tuja-arter.
Kilde http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/regler-i-naturen/skilte-og-friluftsfaciliteter/naturlegepladser/sikkerhed-paa-naturlegeredskaber/giftige-planter/

Der skal da nok være nogle udenlandske arter også, men dem brugte man næppe i middelalderen ;)

_________________
Viden er en af de ting, der bliver mere af, når man giver den væk!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 sep 2014, 16:52 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 mar 2008, 15:26
Indlæg: 4115
Geografisk sted: Hvalsø
Siden hvornår er man begyndt at regne benved og thuja til frugttræerne?

Der er en del arter i Prunusfamilien,som indeholder små mængder af Amygdalin i veddet. Kirsebær for eksempel.
Hvis man knækker en frisk gren af hæg prunus padus kan man nemt lugte det.
Det er er samme stof som findes i bittermandel, og ved fordøjelse spaltes det til cyanbrinte ( Hedder det hydrogencyanid på moderne dansk?) Cyanbrinte er et giftstof som var hovedbestanddelen i Zyklon B.
Måske er det baggrunden for vandrehistorien?
Det drejer sig om så forsvindende små mængder, at det er helt ufarligt.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 sep 2014, 17:14 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 01 okt 2013, 17:01
Indlæg: 3
Takker mange gange for jeres uddybene svar...

Som helt "grøn" indenfor træskæreri & drejning, vil jeg jo meget nødigt risikere at skade nogen :)

Vil bestemt fremover bruge mit frugttræ, om ikke andet så til egne skeer og skåle (for helt at undgå debatten i boden).

Venlig hilsen
Helle


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 sep 2014, 18:52 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4721
Geografisk sted: Gislev
Hvis du gerne vil have en præcis reference, så kan jeg pege på denne bog:

Terry Porter: "Wood, Identification and use" ISBN 978-1-86108-436-1
udgivet af Guild of Master Craftsman's forlag.

For et utal af almindelige og eksotiske træsorter (inklusive bøg, ask, eg osv. ) der bruges
i håndværksmæssig sammenhæng opremser han ALLE kendte problemer - altså også de
ekstremt sjældne - ved slibestøv (indånding og synkning), splinter, berøring osv., og der er
"known issues" ved de allerfleste træsorter.

Et opslag på både æble og pære giver "Not known", hvilket i denne sammenhæng
skal forstås som "Ingen kendte" ubehagelige virkninger.

Planters giftighed er jo hyppigt knyttet til/koncentreret i frugten, så selv om det ikke beviser
noget, så ville opvarmet æble- eller pæremos jo være den rene, russisk roulette, hvis frugterne
var groet på et *farligfarligt* træ.

VH, Lars

_________________
Omdrejning.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 sep 2014, 19:14 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4721
Geografisk sted: Gislev
Mit gæt er et dine kunder har fået én af disse tre ting galt i halsen:

1) Hvis man behandler en trægenstand med en vegetabilsk olie men ikke
får genstanden rengjort ordentligt efter brug, kan olien harske og det kan vel i
grove tilfælde (og manglende lugtesans hos brugeren) give mavepine.

2) Hvis der opstår mug eller skimmel, har vi samme problem.

3) En lidt fortænkt situation, men datteren arbejder i en dyrehandel:
Visse dyr, især fugle, opfører sig stereotypt i fangenskab og spiser derfor
af grene, de burde nøjes med at sidde på. Der er noget snak om at man
derfor bør undgå visse træsorter, som de åbenbart ikke kan tåle fordi
deres fordøjelse er indrettet på en højt specialiseret kost.
Nogen har måske fået det galt i halsen og tror, at træet er giftigt - også for
mennesker.

God fornøjelse med "markedsføringen" af dine arbejder.

VH, Lars

_________________
Omdrejning.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 sep 2014, 21:52 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 mar 2008, 15:26
Indlæg: 4115
Geografisk sted: Hvalsø
DenKedelige skrev:
Planters giftighed er jo hyppigt knyttet til/koncentreret i frugten, så selv om det ikke beviser
noget, så ville opvarmet æble- eller pæremos jo være den rene, russisk roulette, hvis frugterne
var groet på et *farligfarligt* træ.

VH, Lars


Den holder ikke helt , Lars.
De flotte røde bær på taks er ugiftige.
Ikke specielt velsmagende, men ugiftige, så længe man ikke tygger stenen og sluger den.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 sep 2014, 19:44 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4721
Geografisk sted: Gislev
Stig: Point taken, men mit argument var tænkt til "marketing-brug" over
for de omtalte kunder, som jeg gætter på er grebet af én eller anden
misforstået.

Har vist allerede nævnt at en gammel nabostrid, hvor vedkommende
ønskede at jeg skulle fælde en Guldregn på min grund af risikoen - for
hendes hund! Jeg plukkede en bælg og åd den for øjnene af hende.
Beviste jo ikke en sk... - men overbeviste.

VH, Lars

_________________
Omdrejning.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 sep 2014, 20:24 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 mar 2008, 15:26
Indlæg: 4115
Geografisk sted: Hvalsø
Problemet med de tåber, som er angst for de slemme planter, er at de simpelthen ikke har nogen anelse om, hvor meget af det, der vokser omkring dem, som er giftigt.
Så fokuserer de på de få arter, de kender, og flipper ud, når de ser dem.
Konen med hunden havde sikkert en Dieffenbacchia i vindueskarmen. Den får en guldregn til at virke ret benign.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 sep 2014, 21:15 
Offline
håbløs træ krammer
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 jun 2010, 19:17
Indlæg: 4721
Geografisk sted: Gislev
Og løsningen med at holde hunden inde i hendes egen have
faldt hende overhovedet ikke ind.

Trådejerens problem er jo bare, at det ikke du'r at fortælle
potentielle kunder, at de skal tage sig sammen.
Der er en grund til at jeg stort set aldrig har ekspederet i en
forretning.

VH,
Lars

_________________
Omdrejning.dk


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 14 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
POWERED_BY
Danish translation by Olympus DK Team